Brev

Familie eller frihed!:'(

Hej
jeg er en pige på14 snart 15 år,
jeg er muslimsk og min forælder er meget religiøs
Jeg falder KUN for de drenge der ikke-muslim, og jeg kan slet ikke får følelser for de drenge der kommer fra mit land eller er muslim.
Når jeg er i skolen eller sammen med veninde så føler mig kristen.
Mig og min mor vi skænde tit, hun har slået mig mange gang, og hun er næsten altild sur på mig, og være gang min mor råber eller er sur på mig så blive min storebror vred på mig og han kommer over til mig og sige alt mulige grimme ord og spærker mig. Være gang jeg går ud fra mit værelse så begynder min mor med at snakke og snakke til mig, også begynder skænderiet,
min far, han har også slået mig mange gang og ham er jeg virkelig bange for når han råber.
JEG ER VIRKLIG BANGE FOR MIN FAMILIE OG JEG KAN IKKE HOLDE DET UD LÆNGER.
Jeg er bange for at min forælder vælge hvem jeg skal giftes. Og jeg er slet ikke til muslims drenge, synes selv at jeg har mærkelig følelser og har mærkelig tanker og er en kæmpe idiot!
Selvom jeg kun boet her i 5 pr føler jeg mig dansker/kristen.️
Jeg må ikke sove sammen med min veninder, jeg må ikke tag på sommerlejr, jeg må ikke have en kæreste. Jeg må ikke være sammen med min drenge venner. Jeg må ikke jeg tag badetøj på man kan se min krop, men jeg må godt have top og lange shorts på.
Hvilkket skal jeg vælge?
1. Bliv hjemme hos min familie blive slået, blive gift med en som min forælder finde til mig og når jeg får så vil mand jo bestemme over mig og mine børn hvis jeg får, så både min børns liv og deres liv blive udlagt på grund af mine forælder.
PS. Og får ikke lov til noget sol helst.
2.Løbe hjemmefra til andet land og får asyl, nyde ungdommen, får en kæreste og være mere sammen med veninderne/venner, og hvis jeg får børn så kan de får lov til at bestemme over deres eget liv.
Jeg vil ikke gå selvmord endnu, jeg har stadig masser tid.

Pige, 14 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år Mange tak for dit brev, hvor du beskriver, at du står i en rigtig svær situation. At stå mellem to kulturer Jeg kan nemt forstå, at det må være meget, meget svært at finde en plads til sig selv, når man lever i en familie, der har rødder i én kultur, når man samtidig er omgivet af et samfund, der består af en helt anden kultur. Det er den ene side af sagen. Og hvad dét angår, findes der en rådgivning, der arbejder med præcis den problematik, du beskriver. Den hedder Etnisk Ung og fungerer ligesom BørneTelefonen. Du kan både ringe og skrive til en rådgiver, og du er helt anonym. Dem vil jeg anbefale dig at tage kontakt til. Hvad kan man gøre, når man bliver slået derhjemme? Den anden side af sagen er, at du bliver slået. I Danmark er det ulovligt at slå børn, så din familie bryder faktisk loven, når de slår dig. Og så gør de også skade på dig psykisk. De gør dig bange og utryg, som du beskriver. I Danmark er forældre forpligtede til at give deres børn en god barndom, og hvis de ikke kan det, så skal myndighederne gribe ind. Det kan de selvfølgelig kun gøre, hvis de ved, at noget er galt. Derfor, hvis du tør, kunne du fx fortælle om din situation til din klasselærer. Alle skoler i Danmark har nemlig pligt til at hjælpe de børn, der ikke har det godt, eller som udsættes for fx vold. Ville du mon turde det? Du kan også få hjælp gennem Børns Vilkårs børnebisidderordning. En børnebisidder er en voksen med et godt kendskab til lovgivningen og børns rettigheder, som kan rådgive og vejlede dig gennem et sagsforløb. Børnebisidderen tager med og støtter dig til møder i kommunen eller hos andre myndigheder og sikrer, at du bliver hørt, og at dine rettigheder bliver respekteret. At blive tryg ved en ny kultur Du skriver, at du og din familie har boet i Danmark i ca. 5 år. Det får mig til at tænke, at du, fordi du er den yngste i familien, nok også er den, der er blevet mest integreret. Du skal tænke på, at dine forældre har levet det meste af deres liv i et land med en muslimsk kultur, og de traditioner og regler, der nu følger med. Din storebror har også boet længere tid i det andet land, end du har, så han er nok tættere på dine forældres religiøse kultur, end du er. Af den grund kan det være meget sværere for både ham og dine forældre at finde sig til rette i den danske kultur, end det er for dig. Dine forældre forsøger højst sandsynlig at beskytte dig mod dårlige oplevelser og mod at komme galt af sted. Måske er de bange for al den frihed, de unge i Danmark har, og de er bange for, at det vil gå dig skidt, hvis du får for megen frihed. Jeg ved også godt, at man i visse meget traditionsbundne familier er bange for, at der bliver bragt skam over familien, hvis døtrene ønsker et liv, der går imod de forventninger, familien og kulturen har til dem. Og det kan sætte gang i mange konflikter mellem forældre og børn. Jeg tror, at dine forældre elsker dig meget højt, men at de nok ikke ved, at deres hårde måde at opdrage dig på får dig til at ønske dig væk fra dem. Det vil altså sige, at de opnår det modsatte af det, de ønsker. Jeg tror nemlig, at de ønsker, at du skal vælge familien fremfor friheden, fordi de gerne vil have, at du skal have et godt og trygt liv. Og i deres øjne ligger trygheden i familien, religionen og kulturen. De er ikke trygge ved danske måde at leve på, fordi de ikke kender den så godt som dig. Her kan du måske hjælpe dem lidt på vej - på en forsigtig måde, så de ikke bliver vrede eller utrygge. Det kan du gøre ved at fortælle nogle positive, søde eller sjove ting, som du oplever i løbet af din hverdag i Danmark. Hvad siger du til det? Jeg håber meget, at dette svar kan hjælpe dig videre til at få løst de problemer, du har. Og så vil jeg lige sige, at du er meget velkomne til at tage kontakt til BørneTelefonen igen, hvis du får behov for det. Det kan du gøre både på telefon, chat og sms. Ellers vil jeg ønske dig et stort held og lykke fremover. Jeg håber meget, at du får løst din situation. De kærligste hilsener og tanker fra BørneTelefonen