Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Er ikke så glad for at være ikke som alle deandre andre

Hej,

Jeg går til gymnastik 3 gang om ugen, og jeg følger mig ikke lige som alle de andre fordi jeg er den eneste muslim, og jeg tar ikke shorts på eller stramme bukser.

Når jeg følger på denne måd, så får jeg ondt I maven også kommer jeg ikke til gymnastik, og nogen gang gider jeg ikk gå I to uger , og de gører så de anderkan tænker på hvorfor jeg aldrig kommer, 

nogen gang spøger de miger om jeg vill gå på den hold som er kun en gang om ugen, når de siger det til mig, så tror jeg at jeg begyner på at “falle ned”

Dem jeg går på hold med de driller mig ikke, men …

Men nogen gange tænker jeg om dansker hedder os (muslimer)

Hedder de os??

Ps undskyld hvis min dansk var ikke helt rigtige, jeg har boedet I denmark I 4 år????

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Du skal bestemt ikke undskylde noget. Jeg kan sagtens forstå, hvad du skriver. Jeg synes faktisk, at du er dygtig til at skrive dansk. Du har jo kun har været her i 4 år. Flot!

Nej, danskerne hader ikke muslimer. Men nogle gange bliver folk måske usikre, når der er nogen, der er anderledes end dem. Det kan være, at de bliver i tvivl om, hvad de skal sige og gøre. Måske kender du også det selv?

Nogle gange kan usikkerhed godt få folk til at opføre sig dårligt overfor andre. Det kan der være mange grunde til, og det er ikke okay. 
Hvis du oplever, at nogen behandler dig dårligt, så synes jeg, at du skal tale med en voksen om det. For det skal stoppes. Ingen skal føle, at andre behandler dem dårligt.

Måske kan du fortælle din træner om dine tanker. Så han/hun ved, at du faktisk rigtig gerne vil komme, selvom du bliver væk. Det er vigtigt, at træneren ved, at du føler dig usikker og anderledes, så du kan få hjælp til at få det bedre og føle dig hjemme på holdet. Du kan sige: "Jeg vil rigtig gerne tale med dig alene efter træning?".

Jeg synes helt sikkert, at du skal blive på holdet. Når du kommer hver gang, så lærer du de andre bedre at kende. Og de lærer dig at kende. Så du vil komme til at føle dig tryg. På den måde, bliver det også nemmere for dig at komme afsted. 

Danskerne er vant til, at muslimer ikke går i stramt tøj eller shorts. Så måske tænker de andre på holdet slet ikke over det tøj, som du har på?

Men jeg kan godt høre, at du føler dig anderledes. Og det kan godt være svært. Selvom det faktisk kan være en god og spændende ting at være anderledes. Måske kan du fortælle dem på holdet om, hvordan det er at være dig? Det kan være, at din træner kan hjælpe dig. Måske har de andre en masse gode spørgsmål til dig? Og du har måske nogle spørgsmål til dem?

Hvis du har lyst til, må du altid gerne kontakte BørneTelefonen på telefon, sms eller chat. Nummeret er 116 111. Du er anonym, og det er gratis.
Vi vil meget gerne tale med dig. Det kan nogle gange være nemmere at tale i telefon sammen. Så kan du få lov at fortælle, og vi kan hjælpe dig med, hvad du skal gøre.

Du skal ikke være bange for, at du går i stå i samtalen eller bliver genert. Vi skal nok hjælpe dig. Også hvis du bliver usikker på, hvad du skal sige.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør sangeren Clara og 15-årige Tiba tale om at have en udenlandsk baggrund og føle sig anderledes.

Religion og kultur Andre der hjælper

Amal Hayat

Hjælp til unge på vej ind og ud af radikalisering
Læs mere

Diskriminationslinjen

Rådgivning i forbindelse med diskrimination
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat