Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Anderleds skilsmisse

Hej.

Jeg er en pige som har det meget svært for tiden, men som ikke viser det.

Min mor og far skal skilles, men på en lidt anderleds måde.

Mine forældre er fra … (navnet fjernet og redaktøren bekendt).

Min far har boet i Dk i mange år, og er MEGA god til dansk. Han har et dejligt arbejde, hvor man tjener en del penge. Men problemet er så at min mor ikke har noget arbejde fordi hun har nogen problem (meget humørsvingninger) og det gør jo at hun nogen dage er meget sur på mig og mine brødre uden grund, hun er ikke så god til dansk, og hun har heller ikke så meget styr på det med at betale husleje, regninger osv.

Min far siger at han vil ikke vil flytte langt væk, han vil borne samme kvarter, og at han vil hjælpe med husleje, penge osv. Det er jo selvfølge dejligt.

Jeg har to brødre en på 8 og en på 7. De betyder alt i hele verden for mig.

Mine forældre skal skilles og det jeg har det svært ved er at, jeg er bange for min mor ikke kan klare sig selv og passe på os. Det er lidt svært at forklare.

Min far var en der gjorder alt for min mor. Min mor har ikke noget familie fra sin side i Dk, de bor alle i …(navnet fjernet og redaktøren bekendt), defor kan hun nogen gange godt true min far med at hun vil tage mine brødre og flytte der til.

Jeg har mange gange om natten hørt mine forældre snakke om at de skal skilles og det har fået mig til at græde UBESKRIVLIGT meget.

Det andet problem er at, når man er muslim er det ikke helt normalt at blive skilt.

Min farmor og farfar vil ikke snakke med min far. De prøver hele tiden at sige til mig at jeg skal snakke med min far og se om jeg ikke kan får ham til ikke at blive skilt. Det har jeg det også dårligt med, da det ikke er noget jeg kan ændre på.

Hvis mine forældre skal skilles kan jeg ikke bare stoppe det.

Jeg hår på en fantastisk skole med masser af dejlige venner, jeg er god i skolen, og det jeg også er alt for god til er at lade som om jeg har det godt.

Jeg er ikke typen som snakker med mine venner om kærester, sex osv. Når jeg har problemer plejer jeg at holde det for mig selv.

Men lige det her problem kan jeg bare ikke holde inde mere.

Den eneste jeg føler jeg kan snakke med er min faster. Føler bare ikke hun har tid, hun har tre små børn og er skolelærere. Så hun kommer nogen gange lufts sent hjemt.

Håber virkelig at i forstår hvad jeg har skrevet, for det har været utrolig svært at formulere.

Håber også i kan give mig nogen gode råd til at få det bedre.

På forhånd tak.

Mvh. Muslimen

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pigeTak for dit brev! Du har været utrolig god til at beskrive for mig, hvad det er du synes der er svært. Jeg kan godt forstå at du tumler med mange bekymringer i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Du skriver i brevet, at du ikke er en pige, der viser, når du har det svært. Derfor synes jeg, det er sejt, at du har valgt at skrive herind og række ud efter hjælp. Jeg tror ligesom du selv skriver, at du skal tale med nogen om det du går igennem lige nu.Jeg kan godt forstå din bekymring for hvordan din mor kommer til at klare sig, når din far flytter. Får din mor mon hjælp fra kommunen? Jeg tænker, at det under ingen omstændigheder er dit ansvar at få tingene til at fungere. Du skriver, at det er unormalt at blive skilt som muslim. Betyder det, at der ikke bliver talt så meget om det i jeres familie? Som børn har man ofte en hel masse spørgsmål og bekymringer, som er vigtige at få talt om.Du virker som en rigtig omsorgsfuld pige, og du tager meget hensyn til andres behov. Jeg får dog også fornemmelsen af, at du godt er klar over at dine forældres skilsmisse intet har med dig og dine brødre at gøre. Derfor synes jeg, ligesom du selv pointerer, heller ikke at det er dit lod, at skulle snakke med dem om at forblive sammen. Det er et voksen problem, som de selv skal tackle. Hvor er det dejligt at du føler at du har en god støtte i din faster. Har du mon fortalt hende, hvor svært du synes det er derhjemme lige nu? Jeg er sikker på, at selvom hun har sit at se til, så vil hun gerne lytte og hjælpe dig.

Du skriver til sidst i brevet at du er typen der plejer at holde dine problemer for dig selv. Hvad skyldes det egentlig? Måske er der hjælp og støtte at hente hos dine veninder/venner, hvis du valgte at indvie dem i dine tanker. Jeg ved at mange børn synes det kan være en lettelse ikke at gå med alting for sig selv. Måske kender dine veninder/venner endda til nogle af de ting du går igennem fra deres eget liv og kan derfor være en støtte for dig.

Jeg kan læse, du går i en god skole, med mange venner. Tænker du også må have nogle gode lærere. En mulighed er også at tale med fx din klasselærer eller en af de andre lærere som du er tryg ved. Læreren vil kunne hjælpe dig med at få talt med dine forældre om hvordan det er at være dig midt i alt det der sker i din familie lige nu. Tænker det er vigtigt dine forældre bliver vidende om, hvordan du har det, så du kan blive klogere på, hvad der kommer til at ske i forbindelse med skilsmissen. Hvis du synes det er svært at få fortalt, kan du jo vise læreren dit brev til os og mit svar, det kan måske være en god måde at få startet samtalen?

Hvis du synes det er for overvældende i første omgang at inddrage og tale med dine venner/lærer/faster, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111. Her sidder der altid en rådgiver parat til at lytte. Nogen gange kan det være en hjælp at fortælle om sit liv til en der ikke i forvejen kender en.

Jeg håber at der snart kommer ro på hjemme hos dig og at du har mod på at dele dine bekymringer. Du virker til at være en sej pige og det er tydeligt at din familie betyder alt for dig. Alt godt til dig.De bedste hilsnerBørneTelefonen 

"alene" hør andres fortællinger

Hør sangeren Clara og 15-årige Tiba tale om at have en udenlandsk baggrund og føle sig anderledes.

Religion og kultur Andre der hjælper

Amal Hayat

Hjælp til unge på vej ind og ud af radikalisering
Læs mere

Diskriminationslinjen

Rådgivning i forbindelse med diskrimination
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat