Anderleds skilsmisse
Hej.
Jeg er en pige som har det meget svært for tiden, men som ikke viser det.
Min mor og far skal skilles, men på en lidt anderleds måde.
Mine forældre er fra … (navnet fjernet og redaktøren bekendt).
Min far har boet i Dk i mange år, og er MEGA god til dansk. Han har et dejligt arbejde, hvor man tjener en del penge. Men problemet er så at min mor ikke har noget arbejde fordi hun har nogen problem (meget humørsvingninger) og det gør jo at hun nogen dage er meget sur på mig og mine brødre uden grund, hun er ikke så god til dansk, og hun har heller ikke så meget styr på det med at betale husleje, regninger osv.
Min far siger at han vil ikke vil flytte langt væk, han vil borne samme kvarter, og at han vil hjælpe med husleje, penge osv. Det er jo selvfølge dejligt.
Jeg har to brødre en på 8 og en på 7. De betyder alt i hele verden for mig.
Mine forældre skal skilles og det jeg har det svært ved er at, jeg er bange for min mor ikke kan klare sig selv og passe på os. Det er lidt svært at forklare.
Min far var en der gjorder alt for min mor. Min mor har ikke noget familie fra sin side i Dk, de bor alle i …(navnet fjernet og redaktøren bekendt), defor kan hun nogen gange godt true min far med at hun vil tage mine brødre og flytte der til.
Jeg har mange gange om natten hørt mine forældre snakke om at de skal skilles og det har fået mig til at græde UBESKRIVLIGT meget.
Det andet problem er at, når man er muslim er det ikke helt normalt at blive skilt.
Min farmor og farfar vil ikke snakke med min far. De prøver hele tiden at sige til mig at jeg skal snakke med min far og se om jeg ikke kan får ham til ikke at blive skilt. Det har jeg det også dårligt med, da det ikke er noget jeg kan ændre på.
Hvis mine forældre skal skilles kan jeg ikke bare stoppe det.
Jeg hår på en fantastisk skole med masser af dejlige venner, jeg er god i skolen, og det jeg også er alt for god til er at lade som om jeg har det godt.
Jeg er ikke typen som snakker med mine venner om kærester, sex osv. Når jeg har problemer plejer jeg at holde det for mig selv.
Men lige det her problem kan jeg bare ikke holde inde mere.
Den eneste jeg føler jeg kan snakke med er min faster. Føler bare ikke hun har tid, hun har tre små børn og er skolelærere. Så hun kommer nogen gange lufts sent hjemt.
Håber virkelig at i forstår hvad jeg har skrevet, for det har været utrolig svært at formulere.
Håber også i kan give mig nogen gode råd til at få det bedre.
På forhånd tak.
Mvh. Muslimen
"alene" hør andres fortællinger
Hør sangeren Clara og 15-årige Tiba tale om at have en udenlandsk baggrund og føle sig anderledes.