Kære B
Mange tak for dit brev. Hvor er det sejt, at du faktisk er kommet frem til, at du slet ikke har lyst til at sige ordet. At du gerne vil stoppe.
Men det er svært, når man har fået sig en vane. En vane er nemlig noget man gør helt automatisk og uden at tænke over det. Lidt som du også beskriver, at du kommer til at sige det uden overhovedet at tænke over det.
Jeg tænker, at det lyder til at have været en ubehagelig situation, at din lærer blev meget, meget sur. For selvom det ikke er i orden at bruge det ord, så kan man selvfølgelig komme til at lave fejl. Det gør vi alle fra tid til anden.
Mon du har snakket med din lærer efterfølgende? Der kan du måske også fortælle din lærer om dit ønske om at stoppe. Og måske også forklare hvorfor du synes det er svært. Sådan kan din lærer måske hjælpe og støtte dig.
Det vigtigste og den bedste måde at stoppe er at være opmærksom på det. Og det fornemmer jeg, at du er nu. Det kan du bruge til at lægge mærke til det og efterhånden nå at ”stoppe”, forinden du når at sige ordet.
Jeg tænker også, det kan være en rigtig god idé at snakke med din far. Eller måske en anden i din familie?
Har din far fx hørt om din lærers reaktion, da du kom til at sige ordet? Måske kan det gøre din far opmærksom på, at det faktisk ikke er i orden at bruge det ord.
Vi har nemlig alle ret til at blive behandlet godt og også blive snakket pænt til og om. Og det er uanset etnicitet, køn, religion, seksualitet osv.
Det er rigtig svært at skulle gå og høre på, at din far snakker sådan, når du selv gerne vil lade være. Når vi hører bestemte ord, vendinger og sætninger meget, så kan man nemlig også lettere selv komme til at sige dem.
Så jeg håber, at du kan få dig en god snak med nogle af de voksne omkring dig, sådan at de kan hjælpe dig mod dit ønske om at stoppe med at bruge N-ordet.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
