Brev

Bange for at være racist

Hej BT.

Efter det der skete med George Floyd (måske faktisk også før det), har jeg været meget bange for at være racistisk overfor folk især sorte. Har aldrig gjort eller sagt noget racistisk, i hvert fald ikke bevidst.

Hvis jeg går på gaden og jeg ser en ikke hvid person så begynder jeg at tænke meget over hvad jeg gør. Jeg ved aldrig hvor jeg skal kigge hen fordi jeg har ikke lyst til at stirre på personen, men har heller ikke lyst til bare at kigge væk for det virker uhøflig. Så ender tit med at føle mig lidt sådan anspændt på en måde.
Hvis jeg går og der kommer en hvid person tænker jeg ikke rigtig over noget.
Er det her racistisk?

Har også lige et andet spørgsmål. Er det forkert at være mere vild med drenge af en bestemt race.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år,

Jeg forstår godt, at du har brug for at tale med nogen om din frygt for at være racist. Jeg vil meget gerne dele mine tanker med dig.

For tiden skriver mange voksne og børn til os om racisme. Mange fortæller om de samme tanker som du.

Selvom sådanne tanker kan være svære, så er der også noget godt ved dem. For man kommer til at spekulere over, hvorfor man tænker , som man gør.

Det er også godt at øve sig i at tænke over, hvordan det mon er at være en anden person. Når man sætter sig i andres sted, husker man på, at det er vigtigt, at alle har det godt.

Jeg fornemmer dog, at tankerne fylder rigtig meget for dig. Så meget, at du tænker over, om du opfører dig racistisk, når du går på gaden. Og det lyder som om, at din frygt har vokset sig meget stor. Så stor, at du ikke kan slappe af.

Hvis noget betyder rigtig meget for én – eller føles usikkert – kan man blive meget anspændt. Det er lidt ligesom en forelskelse eller hvis man skal fremlægge for sin klasse.

Normalt ville man måske ikke være nervøs for at smile, tale og være sig selv. Men tankerne og følelserne har vokset sig så store nede i maven, at de fylder hele kroppen med nervøsitet. Så bliver man nemt anspændt og kommer måske til at virke lidt akavet.

Når du går på gaden og frygten komme over dig, kan du måske øve dig i at tænke: Hvordan ville jeg egentlig gerne have, at andre opførte sig over for mig?

Måske du bliver glad, når andre mennesker giver dig et smil? Måske du bedst kan lide, når man slet ikke kigger på hinanden? Prøv at tænk over det og mærk efter, om noget føles mere rart end andet.

At du er opmærksom og bliver anspændt betyder ikke, at du er racist. Tværtimod tænker jeg, at det viser hvor meget du ønsker at være åben overfor alle mennesker – og at kunne behandle alle ligeværdigt!

Men det er svært, hvis du går alene med tankerne og din frygt bare vokser og vokser.

Du spørger også om det er racistisk at være vild med drenge af en bestemt race.

Jeg tror, at jeg forstår, hvad du mener med dit spørgsmål. Men egentligt er det forkert at bruge ordet ‘race’ , når man taler om mennesker.  I gamle dage troede man at hudfarve og etnicitet (hvor mennesker kom fra) var lig forskellige racer. Men man ved i dag, at der kun findes én race – nemlig den menneskelige race.

Når du spørger, som du gør, tænker jeg, at dit spørgsmål handler mere om hudfarve eller måske etnicitet.

Som udgangspunkt kan man ikke kalde det ‘forkert’ at foretrække en hudfarve, der enten er mørkere eller lysere. Men giver det mening? Måske er det  en god idé at spørge sig selv: Er det personen jeg er vild med eller er det udseendet?  Udseende siger nemlig ikke så meget om personen eller om man ville være et godt par.

Både voksne og børn fortæller, at de synes racisme er svært at tale om. Måske især, hvis de er usikre på, hvad racistisk opførsel er. Og hvordan det må føles at blive udsat for racisme. Måske du kan genkende det?

Men det kan hjælpe at tale sammen. Med tiden bliver man jo mere vant til at tale om emner som hudfarve, etnicitet og racisme på en god måde. Og samtalen vil kunne komme til at føles mere tryg for alle.

Måske det ville hjælpe dig at tale med dine forældre eller venner? Mange er forvirrede og derfor kan det også være, at dine forældre kan genkende dine tanker.

Du kan også tage en snak med din lærer. Fortæl din lærer, at du synes, det er svært at vide, hvad der er racistisk, og hvad der ikke er. Jeg er ret sikker på, at andre i din klasse også tænker over disse ting. Derfor kan det være, at din klasselærer kan tale med jer alle sammen om det efter sommerferien. Hvad tænker du om det?

Jeg vil slutte af med at fortælle dig, at det altså er super sejt, at du overhovedet har skrevet. Jeg tror, at mange er så bange for at blive misforstået, at de slet ikke tør tale højt om deres tanker.

Derfor håber jeg også, at mit svar har givet dig lidt ro. Jeg tror på, at du med tiden vil blive mere tryg igen.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen.

 

 

Du har ret til beskyttelse mod racisme

Uanset hvordan du ser ud, hvad du tror på, eller hvor du kommer fra, så har du de samme rettigheder som alle andre børn og unge.

Du har ret til at få hjælp, hvis nogen driller eller nedgør dig på grund af dit køn, udseende, seksualitet, religion, hudfarve eller andet.

Chat
Chat