Brev

Veninder og følelser

Hej
Det kan godt være at det er nogle små problemer jeg har, men jeg har brug for at snakke med nogen om det.
I sommers startede jeg på en ny skole, jeg har gået hjemme i næsten 2 år pga. angst og depression. Det går rigtig godt på den nye skole, jeg har fået mange gode veninder, men jeg har det meget svært med at finde ud af hvem jeg skal gå sammen med. Den ene veninde følges jeg med ind på skolen og hjem igen, vi snakker rimelig godt sammen, men hun er rigtig god til at få mig i et dårligt humør, fordi hun hele tiden er nedtrykt over noget. Det skal hun selvfølgelig også have lov til, man kan jo ikke være glad hele tiden. Hun bliver ked af det når jeg fx går sammen med de andre veninder jeg har, fordi dem gider hun ikke at gå sammen med, så bliver hun sur på mig og jeg får helt vildt dårlig samvittighed over at jeg måske lidt vælger de andre frem for hende. Hvad skal jeg gøre?

En anden ting er, at jeg har rigtig svært ved at tro, at folk godt kan lide mig, jeg tror ikke på, at mine veninder faktisk godt kan lide mig. De kan sige at de er glade for mig og de elsker at være sammen med mig, men jeg kan bare ikke tro på dem. Jeg føler også at hver gang jeg snakker med dem eller skriver med dem så kommer jeg hele tiden til at ændre emnet over til mig, det irriterer mig og gør at jeg bliver sur på mig selv. Så hver gang at de skriver sammen så har jeg slet ikke lyst til at skrive med dem fordi jeg højst sandsynlig får drejet emnet over på mig.

En tredje ting er at jeg hele tiden går og tænker på at jeg godt kunne tænke mig en kæreste. Jeg har aldrig haft en kæreste eller haft en fyr der har været interreseret i mig. Jeg prøver hele tiden på at tænke på noget andet, fordi jeg ikke tror at jeg får en kæreste, men lige så snart jeg er sammen med veninderne eller på de sociale medier, så dukker der et kæreste par op. Jeg bliver ked af det for jeg føler at jeg er mærkelig og, at der må være noget helt galt med mig siden, at der ikke er nogle fyre som viser interesse for mig.

Nu føler jeg igen at jeg bare er en opmærksomhedskrævende person, men jeg har det bare virkelig dårligt for tiden og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg kan ikke rigtig snakke med mine forældre fordi de siger bare for det første at jeg kun skal snakke med hende veninden når hun er i godt humør, og for det andet så siger de at jeg er helt normal, at jeg nok skal få en kæreste og at jeg skal lade være med at tænke sådan over tingene.

Pige, 18 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 18 år,

Tak for dit brev til BørneTelefonen, og selvom du skriver at det er små problemer du har, så kan man altid have behov for at få lettet hjertet.

De er godt at høre, at du er startet på en ny skole og at det går godt, og super sejt efter at du har gået hjemme i 2 år pga. angst og depression. Det håber jeg du husker at rose dig selv for ind imellem?

Det er også godt at du har fået mange gode veninder, og jeg kan godt forstå at det kan være svært at finde ud af, hvem du skal gå sammen med. Det kan være svært at sige fra overfor nogen, men det lyder til at din veninde kræver meget af dig. Har du prøvet at tale med hende om, hvad det gør ved dig når hun hele tiden er nedtrykt? Ofte når vi fortæller nogen hvordan vi selv får det på en ærlig og kærlig måde, så bliver vi mødt med forståelse. Måske kan det hjælpe?

Du skal vide at du selvfølgelig også har ret til at sige fra overfor hende og være sammen med andre. Du skal gøre hvad du har lyst til og ikke please andre. Når vi prøver at please alle omkring os så mister vi os selv, og ofte så ender alle med at være ked af det. Prøv at mærke efter, hvad der er godt for dig. For hvis hun primært er “rigtig god til at få dig i et dårligt humør” og dermed ender med at suge energi ud af dig, fremfor at bidrage til glæde og overskud – så er det altså helt ok, at fortælle hende, hvorfor du måske er nødt til at tage lidt afstand sommetider. Eller er nødt til at sige fra.

Med det du har kæmpet dig igennem, er det vigtigst at passe på dig selv. Det tror jeg også, din veninde vil kunne forstå.

Du skriver, at du har svært ved at forstå at folk godt kan lide dig, men samtidig siger de også til dig, at de er glade for dig og elsker at være sammen med dig. Du skal tro på det de siger, og du skal tro på dig. Det handler om at du skal elske dig selv. Og lad vær med at være så hård ved dig selv. Jeg ved godt at det er nemmere sagt end gjort. Men prøv om ikke du kan bekræfte dig selv i, hvor fantastisk et menneske du er – for det er du! Har de nogen grund til at sige det, hvis ikke de mener det? Det tænker jeg ikke umiddelbart.

Endelig skriver du at du godt kunne tænke dig en kæreste. Du skriver, at du føler at du er mærkelig, og at der er noget galt med dig siden du ikke får en kæreste. Det er helt normale følelser at have og du vil helt sikkert finde en dejlig kæreste, når tiden er inde.

Mit råd til dig er at du måske skal starte med at blive endnu bedre til at elske dig selv først. Mærk efter hvad der gør dig glad, vælg til og fra – og pludselig når du mindst venter det, så får du en kæreste. Det er ikke noget mere tiltrækkende end når mennesker er glade og hviler i sig selv.

Jeg håber at du kan bruge min råd, også selvom de en del hen af vejen måske minder om dine forældres.

Jeg ønsker dig alt det bedste, og du er altid velkommen til at henvende dig til BørneTelefonen igen.

BørneTelefonen