Kære 10 årige pige
Tak for dit brev, det er så godt, at du skriver herind om det. Det lyder til, at du har meget der fylder og som du bruger meget tid og energi på at tænke på. Mon det er rigtigt forstået? Jeg håber, at det her brev vil kunne hjælpe dig, så du kan få det anderledes. Jeg har delt brevet op i to dele, for at gøre det mere overskueligt for dig at læse. Det håber jeg er okay.
Venskaber
Først og fremmest er det så flot af dig, at du har fortalt dine to veninder om, hvordan du oplever det, når de er sammen. Det kræver en masse mod at skulle sige det og stå ved, hvordan man har det. Det er forståeligt, at du ikke bryder dig om, at de gør sådan. En mulighed kan være, at du fortæller det til den lærer, som du er allermest tryg ved. Det kan være, at I alle i klassen kan tale om, hvad det vil sige at være gode venner og hvordan man skal opføre sig overfor hinanden. Det kan måske være med til at ændre på situationen. Gad vide, om du vil tale med en af dine lærere om det og hvilken lærer skulle det være?
Jeg ved ikke, hvor lang tid siden det er, at du har sagt det til dine veninder. Måske er de glemt det I har talt om igen. Derfor er en mulighed, at du siger det til dem en gang til. En anden mulighed er, at du kommer hen til dem, når de står for sig selv og høre dem om, hvad de laver eller høre dem, om I skal lave noget sammen alle tre. Hvad tænker du om det?
Det kan være svært at forstå og tyde, hvad andre skriver, når man sms’er og derfor er der også større risiko for at misforstå hinanden. Måske kan det være en hjælp for dig at tale med din veninde om det hele ansigt til ansigt, så I kan få talt ud om det hele frem for at være uvenner over mobilen. Tag over til hende og snak med hende, det tror jeg vil bedre end at skrive på sms'en? Hvordan ville det være for dig?
At få hjælp fra andre
Du skriver, at du tidligere har haft selvmordstanker. Hvad gjorde, at de forsvandt dengang? Måske kan det være en hjælp at tænke over det i forhold til, hvad der kan gøres for, at du får det godt igen. Talte du med dine forældre, eller var der noget andet der gjorde, at tankerne forsvandt igen? Noget som kan hjælpe dig igen?
I nogle perioder kan man føle, at det er rigtig hårdt og svært. I de perioder er det vigtigt, at man får hjælp fra andre. Derfor tænker jeg, at det er vigtigt, at du taler med en voksen om selvmordstankerne. Hvordan ville det være for dig at tale med dine forældre, eller en af dem om, hvordan du har det? Ofte er det godt, hvis der er god tid til at tale sammen. Det kan måske være en hjælp for dig, hvis du først siger, at der er noget du vil tale om og der skal være god tid. Det kan være, at der er god tid om aftenen eller her i weekenden, så I kan snakke sammen. Hvis du hellere vil sige det hurtigere, så er en mulighed, at du viser dem det brev som du har skrevet herind eller skrive en sms til en af dine forælder. Hvad tænker du om det?
Ellers er en mulighed, at du taler med din lærer om det. Din lærer vil kunne hjælpe dig med, hvordan du kan få hjælp. Hvilken lærer er du allermest tryg ved og hvornår ville være et godt tidspunkt at tale med din lærer om det - det bliver jo nok først efter sommerferien?
En anden mulighed er, at du taler med en anden i din familie eller venindes mor. Det kan nogen gange være nemmere at sige til bedsteforældre, at man ikke har det så godt med veninderne i skolen. De kan måske også hjælpe dig med at snakke med dine forældre? En start kan være at ringe til en af dine bedsteforældre og snakke i telefonen eller tage på besøg hos dem - vil det være en idé du kan bruge?
Du skriver, at du skærer i dig selv. Jeg har talt med andre, som gør det i et forsøg på at kontrollere deres følelser. Gad vide, hvorfor du gør det? Du kan læse mere om selvskade og hvordan du kan få hjælp ved at trykke på det her link: http://www.lmsselvskade.dk/
Det kan være en hjælp at læse om det. En mulighed er også, at du kigger på hjemmesiden med dine forældre. Der står nemlig også noget om at være tæt på en, som skærer i sig selv. Det kan være en måde, hvor I kan tale om det hele på. Hvordan lyder det for dig?
Det er super modigt af dig at skrive herind – det viser gå-på-mod og det er godt at have. Det kan nemlig godt blive godt igen.
Du er også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen, vi vil meget gerne snakke mere med dig. Nummeret er 116 111 og du vil være anonym, dvs., at vi ikke ved, hvem du er, når du ringer.
Mange hilsner fra BørneTelefonen
