Tvangstanker!
Hej BB!
Jeg er en pige på 15 år, som altid har haft det meget svært.
Jeg har altid været mere anderledes end de andre fra klassen, og jeg går altid rundt alene.
Jeg har faktisk intet problem med det, jeg bliver nemlig meget anspændt og nervøs, når jeg er sammen med nogen, om det så er min søster eller en helt anden. Jeg føler mig ligesom befriet, og lettet, når jeg er alene. Så kan jeg slappe af.
Så længe jeg kan huske, har jeg altid været frygtelig bange for kød. Mine forældre ved, at jeg aldrig har kunne spise det. Jeg går fuldstændig død, når jeg ser på det. Jeg føler at jeg har været med til at begå et mord, hvis jeg spiser det. Jeg tænker på dyret, og jeg tænker på at jeg vil blive straffet for det.
Det er også gået hen og blevet et problem med andet end kød. Som frugt. Jeg har ikke lyst til at spise det, noget siger mig at det er helt forkert at gøre det! Jeg høre tit min egen stemme sige til mig, at jeg aldrig kunne finde på sådan noget, og at jeg skal være et godt menneske! Jeg holder meget fast i de ord, jeg vil ikke bryde det!
Jeg føler heletiden at der vil ske noget dårligt med mig. Men sålænge at jeg ikke spiser naturens dyr og planter, så er jeg ikke et dårligt menneske.
Der var denne ene gang, hvor jeg var til fødselsdag, og vi bandt øjnene for hinanden, og skulle smage på forskellige vingummibamser, og sige hvilken farve vi troede det var. Og man fik point. Alle vidste jo godt, at jeg altid har nægtet at spise kød. Det er alt de ved. Så for at drille mig, stak de en gaffel ned i noget lam, og førte det ind i min mund. Jeg troede virkelig at verden ville gå under. Jeg følte mig som det værste menneske nogensinde.
Jeg græd og græd da jeg kom hjem, og begyndte på at bede til gud, om jeg ikke kunne få en chance til. Jeg beder også meget, på det sidste. For at sikre mig, at jeg ikke har gjort noget forkert. Jeg er utrolig forsigtig.
Jeg har ikke fået min menstruation endnu, og tit, spiser jeg ikke op til flere dage!
Mit hår er virkelig tyndt og mine venner siger at jeg ser deprimeret ud.
Jeg er 1,68 cm høj, og vejer 39 kg.
Jeg har altid været lidt mindre, af den grund, af at jeg ikke har spist meget mad. Jeg har simpelthen bare afvist det. Men det går mig ikke rigtigt på, da jeg bare fokusere på hvad der er rigtigt og forkert at gøre.
Jeg har også haft det med, at tænde lyset hver 3. time, om natten. Jeg føler at det er min pligt og det skal jeg bare gøre. Jeg sætter min alarm, ellers så sover jeg slet ikke, og tænder lyset når der er gået præcis 3 timer. Efter nogle minutter slukker jeg det igen.
Jeg ved ikke hvad der skal ske med mig. Min søster, sagde til mig at der bare går en masse år, og jeg laver ikke noget. Hun siger at hun ikke har set mig smile i rigtig lang tid og hun er bekymret for det her problem, jeg har.
Jeg er først begyndt på at tænke over det nu. Og jeg græder heletiden.
Hvad er det jeg gør?
Hjælp!
Mvh. pigen der tror hun har OCD!
Andre der Hjælper
Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.
Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.