Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Tør ikke at ringe til Børnetelefonen -Ekstremt Genert

Hej BørneBrevkasse..
Jeg er døds Genert, og allerede tomat rød i hovedet over at skrive dette brev. Har prøvet at ringe til Børnetelefonen, men måtte lægge på, fordi jeg kunne bare ikke 🙁 Jeg er generelt genert, især overfor fremmede, Kan hellere ikk lide Øjenkontakt, viger altid væk.

Nu da jeg er start på Teknisk skole, har jeg fået en sps-person, som er vildt sød! Er super gald for hende :o) Men ogs MEGA genert. 🙁 Lad mig tage et eksempel fra sidste uge. Vi sad og snakkede hvor jeg lige pludselig bliver tomat rød i hovedet, og kigger væk, (tør godt øjenkontakt med min Sps-person) Min Sps-Person siger “Jeg er træls ikk?” – Nikker og siger lidt forsigtigt “Meget” Min sps-person smiler og siger “Du behøves ikke være så forsigtig” –

Jeg spørger meget usikkert “Er du sikker?” Min Sps-person rykker helt hen til mig og siger lavt “det bliver som jeg vil ha det” og smiler. -Jeg nikker og kigger roligt, da farven var ved at forsvinde igen. Det er så pinligt..

Også bare overfor min gode veninde H, er jeg Genert. Jeg tør ikke sige til hende for eksempel hvis jeg bare har for meget energi, og ikke kan koncentere mig.. – Lider af ADHD og er Ekstremt urolig. Min Generthed er et problem ikke kun skolemæssigt. Men ogs i familien min mor har gang på gang sagt til mig ” Jeg er flov over dig som datter” og “Hvorfor siger du aldrig noget?” – Måske fordi jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal sige, uden det bliver akavet 🙁
 
Jeg fik af vide, af min tidligere kontakt lærer C, da jeg gik på Sosu, at jeg havde en kæmpe evne til at reflektere, og bruger det oftes. Men jeg kan virkelig ikke selv finde en løsning på dette. Har prøvet at: – Skrive et brev til min Sps-person – Stået foran et spejl og sagt “Hold fast jeg ser godt ud” – prøvet at finde 3 gode ting som jeg gjorde rigtig godt – Har haft en elastik om håndledet og hver gang jeg tænkte noget dårligt eller blev rød i hovedet, straffet mig selv. Ingen af løsningerne virker 🙁

Hvad skal jeg gøre?? Jeg er helt nede over det, og ødelægger mig slev psykisk, vil vildt gerne ringe ind til børnnetelefonen, Men bange for at jeg ikke kan komme igang ?? :s Håber virkelig i vil svare mig! Fordi jeg har virkelig brug for jeres hjælp til min kæmpe generthed. Hilsen den Generte pige fra jylland

Pige, 19 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pigepå 19 år, tak for dit brev med titlen "Tør ikke at ringe til Børnetelefonen - Extremt Genert".

Det er rigtig fint af dig at skrive dette brev, når du så gerne vil ringe til BørneTelefonen.

Du skriver, at du lider af ADHD, og det er måske derfor, du har fået en sps-person (:socialpædagogisk støtte), efter at du er startet på Teknisk Skole? Det er et rigtig godt tilbud, som jeg håber, du vil benytte meget - og det er jo positivt, at du er glad for hende, og at I kan snakke sammen på en måde, der får dig til at slappe af.
Har du talt med hende om din generthed og dit ønske om at ringe til BørneTelefonen? Det kunne du måske gøre, så I kunne finde ud af, hvad der ligger bag dette ønske, og hvordan du evt. kunne ringe til BørneTelefonen (måske med hende ved din side?). Men det kan måske også være, at du med samtalerne med hende kan finde ud af, hvad du har villet snakke med nogen i BørneTelefonen om - og måske kan du også snakke med hende om det?

Du skriver, at din mor ikke forstår dig. Hun har sagt til dig "Jeg er flov over dig som datter". Det får mig til at tænke på, at hun ikke helt forstår din situation. Måske har hun ikke været helt med i din behandling for ADHD? Det vil være godt for dig, om hun kunne være en støtte for dig i stedet for at kritisere dig, så måske ville det være en god ide at prøve at få hende til at forstå, hvordan du har det? Kan nogen i din familie måske hjælpe med det? Eller din sps-person? Det kunne du måske også snakke med hende om?
Endelig vil jeg sige til dig, at nu hvor du har være så sej at skrive her til BørneBrevkassen, så kunne næste lille skridt måske være at logge på UngeChatten eller skrive en SMS til BørneTelefonen - det kan man nemlig også. Nummeret er 116 111, uanset om man ringer eller sender SMS, og der sidder rådgivere klar til at svare på begge måder.

Mange hilsener

BørneBrevkassen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat