Tegne og hvad mer?

Kære pige på 13 år, tak for dit brev, som du har kaldt "Tegne og hvad mer?"

Du skriver, at tegning fylder alt i hverdagen, at du elsker at tegne og at tegning betyder alt for dig. Samtidig skriver du, at du er begyndt at være trist det meste af tiden, og at du ikke rigtig ved hvorfor.
Jeg tænker, det er dejligt for dig, at du har fundet et område, hvor du kan udfolde dig, og som du er rigtig glad for. Men det virker på mig, som om tegningen er ved at "tage magten" fra dig, så du ikke har tid til så meget andet (bortset fra Tambur). Du nævner selv, at du ikke har nogen venner på besøg. Det kan være, at dette er baggrunden for din tristhed, og det er måske derfor din mor har forsøgt at hjælpe dig til at begrænse tegningen..? 
Du skriver i brevet, at du faktisk har det godt ovre i skolen. Det tænker jeg er rigtig positivt, for så gætter jeg på, at du er en del af fælleskabet derovre..? Er det mon rigtigt, eller bruger du også megen tid på at tegne i frikvartererne..? (Jeg gætter på, at din mor er bange for at din optagethed af tegning vil gøre dig ensom, så måske kunne I få snakket om, hvordan I undgår det..?) 
Jeg synes selvfølgelig ikke, du skal opgive tegningen, men jeg tror måske din mor har ret i, det vil være godt for dig at lave nogle aftaler om, hvor meget tid, du skal bruge på tegningen. Så ikke den bliver det eneste der optager dig. 
Så vil du også kunne være sammen med dine venner om andre ting, der optager jer. Så du kunne i første omgang prøve at skære ned på tidsforbruget, og evt snakke med din mor om, at det vil du gøre. Så må I se, hvordan det går - også i forhold til din tristhed. Hvis det viser sig, at det er for svært for dig, så kan det da godt være, at du skal have en anden til at hjælpe dig, og det kan måske være en psykolog. Men måske skulle I bare selv prøve at få snakket det godt igennem i første omgang, det kan tit gøre en kæmpe forskel...

Mange hilsener fra
BørneBrevkassen