Brev

Teenage-hormon-deprresion?

Hej!
(I gør et super arbejde!!)
Jeg skriver til jer, fordi jeg lige har brug for at lufte en tanke eller to.
Jeg er desværre faldet i et dybt hul af selvindsigt, darwinisme og naturvidenskab – med det mener jeg, at jeg ofte ender i et “jeg er ubetydelig og lille i universet”-hul. Når jeg tænker sådan her, føler jeg mig uendelig uinteressant, svag og som sagt, ubetydelig.
Dette leder ofte til, at jeg gør en af følgende:

1. Jeg falder helt sammen og tænker over, at livet ikke betyder noget, jeg består af muskler, brusk og ben og vigtigst af alt – selvmord. Jeg kunne aldrig finde på at begå selvmord, men livet virker bare så ligegyldigt.

2. Jeg får en vidunderlig spontan energi og gør ting jeg normalt ikke ville. Tager til en Zumba-time med Mor, f. eks. I weekenden rejste jeg mod det mørke Jylland for at eksperimentere seksuelt med en fyr jeg mødte på nettet.

Så altså – jeg er en glad, ikke-selvmordstruet dreng der døjer med tanker der fylder mere end mit hovede kan rumme.

Undskyld for det lange brev.
Knus!

Dreng, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 17 år.

Jeg kan forstå på dig, at du til tider falder i dybe huller, når du tænker på naturvidenskab. Netop Darwinisme og evolutionismen kan have den effekt på mange mennesker. Og specielt på mennesker, der som dig, har selvindsigt nok til at kunne sætte sig selv i relation til disse teorier.

Heldigvis lyder det til, at de dybe huller ikke fylder alt i dit liv. Netop det, at du kan have en vidunderlig spontan energi, der gør, at du laver ting som Zumba med din mor og har overskuddet til at kunne eksperimentere seksuelt, det vil sige lave ting, som du normalt ikke ville gøre, fortæller mig, at du til tider ikke er helt fanget af den naturvidenskabelige tilgang.

Det lyder mere som om, at din selvindsigt hjælper dig til at gå udover de naturvidenskabelige teoriers begrænsninger. For når du vælger at lave ting, som du normalt ikke ville gøre, skaber du dig selv, dit selv, på ny. Dvs. du bevæger dig ind i en socialkonstruktionistisk verden, hvor alt er muligt og kun begrænses af det sprog, som anvendes i de sociale relationer, du har. Det er altså sproget, som skaber os mennesker i denne tilgang til verden.

Det vil i praksis sige, at når jeg modtager et brev med titlen: Teenage-hormon-depression, modtager jeg et brev, hvor ordet depression, gør mest indtryk på mig. Det gør det, fordi sproget i mine sociale relationer om ordet depression, er, at depression handler om tabuer. Ting man ikke taler om og som forbliver usagte.

Mon du snakker med nogen om dine tanker? Mit forslag til dig, er, at du fortæller dine tanker til en i dit liv, måske din mor eller en anden, som du har tillid til?

Kærlig hilsen fra BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat