Brev

Sverige

Hej Børns Vilkår.
Jeg er en pige på 17, som ikke har det særlig godt hjemme. Og det har jeg ikke haft de seneste 4 år. Mit problem er så bare at min mor har valgt at flytte os til Sverige her i februar og nu står jeg jo som boende i Sverige og har brug for hjælp og har ingen ide om hvordan jeg kan få hjælp.

Da jeg boede i Danmark havde jeg kontakt med min kommune op til flere gange om at få hjælp men der skete aldrig noget. Mit spørgsmål er om hvad jeg kan få af hjælp nu? Eller hvem jeg kan henvende mig til for at få hjælp?

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17

Tak for dit brev. Det er modigt, at du deler det, du tumler med - med BørneBrevkassen og jeg vil meget gerne prøve at hjælpe dig..

Jeg kan forstå på dig, at du flere gange har forsøgt at hente hjælp i din kommune den gang du boede i Danmark, hvor er det bare trist at høre, at det ikke hjalp.

Nu nævner du ikke, hvorfor det er svært derhjemme...? Men jeg er enig med dig i, at det er vigtigt, at du får støtte til at få det bedre. Hvad enten man bor i Sverige eller i Danmark er kommuner forpligtede til at handle på dit "råb om hjælp". Måske kan de på din skole hjælpe dig med at få kontaktet den rigtige myndighed..?

Jeg er ikke inde i detaljerne af svensk lovgivning, så jeg ved ikke hvad svenskernes ord for "socialforvaltning" er. Men jeg ved, at de har en BørneTelefon og en børnerettighedsorganisation "BRIS", som gør et stort stykke arbejde for at hjælpe børn og unge i hele Sverige. Deres BørneTelefons nummer er det samme som vores 116 111 og jeg er sikker på, at de kan rådgive dig godt og professionelt, så du kan få den hjælp, du har brug for.

Hvis du har problemer med at forstå svensk tale, så tjek deres hjemmeside ud- man kan nemlig også skrive til dem og ofte er det lettere at forstå et skriftligt svar. (Deres hjemmeside har også nogle sider på engelsk, hvis det er bedre..?) Hvis du vil tjekke BRIS's hjemmeside ud, så klik her >>!

Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat