Brev

Strafen

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år

Tak for dit brev. Jeg synes, at det er så godt gået, at du har fortalt din lærer sandheden om hvad der er sket.

Når din lærer siger, at det kan få alvorlige konsekvenser, selvom du ikke har stjålet, så er det fordi, at du på en måde er medskyldig i det der er sket. Man er medskyldig i at begå noget kriminelt, når man ved der sker noget kriminelt, uden at man gør noget for at stoppe det. I din situation, kunne du f.eks. været gået til din lærer med det samme, efter at din ven havde taget penge fra nogle af de andres tasker.

Når man står i en situation som du stod i med din ven, så er det rigtig vigtigt at få sagt fra og forlade det der sker. Ellers kan det ses som om du har været medskyldig.

Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for hvad der kan ske, når din lærer siger sådan. I Danmark er den kriminelle lavalder 15 år. Det vil sige, at man ikke kan blive straffet for eksempel med fængsel eller bøde hvis man er under 15 år.

Hvis man laver noget kriminelt når man er under 15 år, er det i stedet for de sociale myndigheder som bliver kontaktet og dem som skal vurdere, om den unge har brug for hjælp, for ikke at begå kriminalitet igen. Det betyder også, at du ikke får en plet på straffeattesten og heller ikke får en bøde, for det der er sket.

Nogle gange kan det være rigtig svært, at få fortalt det til de voksne, hvis man ved ens gode ven har lavet noget kriminelt eller noget forkert. Jeg tænker, at det måske også er sådan at du har haft det? At du måske følte, at du sladrede om din ven, ved at fortælle nogle voksne om det der skete? Selvom man godt kan føle sådan, så er det rigtig vigtigt alligevel at få sagt fra og få sagt det til en voksen, lige som du gjorde til sidst. For som
din lærer siger, så kan det en anden gang få konsekvenser både for dig og for din ven. Jeg tænker også, at det er rigtig godt du sagde det til din lærer, da det betyder at din ven så også har mulighed for at få hjælp til at stoppe med at stjæle.

Hvis du har lyst til at tale mere om det der er sket eller måske om noget helt andet, er du altid velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111 eller BørneChatten og tale med en rådgiver.

Jeg håber, at du også en anden gang vil være lige så sej som du har været nu, hvor du har fortalt sandheden til din lærer og at du i fremtiden tør sige fra overfor dine venner, når de gør noget som du ikke har lyst til at være en del af.

Kærligste Hilsner fra BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat