Brev

Stjæle i butik og huse osv.. ..

Hej. Jeg er 16 År gammel. Jeg er så småt begyndt og stjæle og har fuld fart frem med det. Og det går faktisk rigtig godt. Jeg er oppe og ha stjålet dyre vinter “Jakker” Osv osv.. Helt op til 4750 Kr.. Stk..
Det os lige meget.. Mit spørgesmål lyder mere på.. Første gang jeg gjorde det.. Fik jeg det VILDT” Dårligt.. Og det var mega slemt.. Men kendt det fra jeg var lille.. Så vidste det vil gå over i løbet af nogen dage.. Sandt.. Og så gik det ellers stærkt..
Grunden til jeg begyndt og stjæle var jeg skulle bruge hurtige penge.. Og jeg får ingen penge fra mine forældre.. Eller nogen steder fra.. Jeg ryger.. Og det har jeg gjort længe.. Manglede penge til og betale en bøde.. Osv.. Til fritid.. For og ku købe nogen ting..
Mit spørgsmål er om jeg skal finde en grænse??..For jeg er ved og blive til sælger i stedet.. Hvor jeg modtager virkelig dyre ting ting.. :S.. Og det sku ikke altid lige til og selv bedømme om det er det rigtige..
“Ps.. Jeg er ikke fan af alt skal være inden for loven ” Og vis i begynder og snak om jeg skal snak med nogen om det tænker jeg ikke over hvad i har skrevet ” “.. Håber på svar.
Det med min grænse er måske.. Jeg tænker lidt.. At det ikke bliver stører stører osv osv.. Og jeg ender med og måske være over i våben / Stoffer / “Meget dyre” Ting.. Salg i stedet for det her 10000Kr salg lige pt.

Dreng, 16 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år

Tak for dit brev og din tillid til os.

Allerførst så vil rose dig for, at du stopper op nu og spørger dig selv – hov, er der en grænse for det, jeg har gang i. Det tænker jeg er rigtig stærkt af dig. Som jeg læser det, så har du nemlig lært dig selv, at du kan ignorere din samvittighed.

Problemet med at ignorere sin samvittighed er netop, at grænserne kan blive svære at mærke. Samvittigheden hjælper på en måde én med at finde ud af, hvor ens grænse går.

Ofte kan det være sådan med kriminalitet, at det kan tage om sig og udvikle sig. At spændingen og det man får ud af det, kan kalde på mere og mere. Det kan være svært at give slip på dette, men lige nu lyder det til, at du er i en position, hvor du har mulighed for at stoppe og sige fra. Du gør det faktisk lidt lige nu…

En af de ting, der kan være med at begå kriminalitet er, at det ofte kan ende med at involvere mennesker, som ikke tillader at man siger stop eller siger fra – og så kan man risikere at sidde i en situation, som ikke længere er i ens egen kontrol.

Hvis jeg forstår dit brev korrekt, så er det også din bekymring, hvor ender dette mon for dig. Og når du skriver ”våben, stoffer og de meget dyre ting”, så kommer det sandsynligvis ikke til at være dig, der styrer, men nogen, der styrer dig.

Du har på en eller anden måde fundet noget, som du er god til - og jeg kan ikke lade være med tænke på, hvad du mon ikke også kunne få noget ud af at bruge det på den rigtige side af loven – også selvom du ikke er fan af, at alt skal være indenfor loven... Er du f.eks. en god sælger? Den kriminalitet, som du begår nu, hjælper dig måske på den korte bane med penge og ting, som du får lige nu, men hvad vil det betyde for dig på den lange bane…? Hvad er det for en fremtid, du drømmer om? Fair nok, jeg skal ikke bede dig om at tale med nogen om det. Men tænk over det….

Jeg vil heller ikke rådgive dig omkring, hvad du kan gøre for at stoppe og komme ud af det, fordi det ikke er det,du spørger om. Den rådgivning kan du selvfølgelig få, hvis du ønsker det. Du spørger, om du skal til at finde en grænse, og mit svar er - ja, det skal du – for både andres skyld, men også for din egen.

Igen – hvor er det godt, at du rækker ud efter nogen, som f.eks. her i brevkassen – bliv endelig ved med det.

De bedste hilsner

BørneTelefonen