Brev

Stjæle i butik og huse osv.. ..

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år

Tak for dit brev og din tillid til os.

Allerførst så vil rose dig for, at du stopper op nu og spørger dig selv – hov, er der en grænse for det, jeg har gang i. Det tænker jeg er rigtig stærkt af dig. Som jeg læser det, så har du nemlig lært dig selv, at du kan ignorere din samvittighed. 

Problemet med at ignorere sin samvittighed er netop, at grænserne kan blive svære at mærke. Samvittigheden hjælper på en måde én med at finde ud af, hvor ens grænse går. 

Ofte kan det være sådan med kriminalitet, at det kan tage om sig og udvikle sig. At spændingen og det man får ud af det, kan kalde på mere og mere. Det kan være svært at give slip på dette, men lige nu lyder det til, at du er i en position, hvor du har mulighed for at stoppe og sige fra. Du gør det faktisk lidt lige nu…

En af de ting, der kan være med at begå kriminalitet er, at det ofte kan ende med at involvere mennesker, som ikke tillader at man siger stop eller siger fra – og så kan man risikere at sidde i en situation, som ikke længere er i ens egen kontrol.

Hvis jeg forstår dit brev korrekt, så er det også din bekymring, hvor ender dette mon for dig. Og når du skriver ”våben, stoffer og de meget dyre ting”, så kommer det sandsynligvis ikke til at være dig, der styrer, men nogen, der styrer dig.

Du har på en eller anden måde fundet noget, som du er god til - og jeg kan ikke lade være med tænke på, hvad du mon ikke også kunne få noget ud af at bruge det på den rigtige side af loven – også selvom du ikke er fan af, at alt skal være indenfor loven... Er du f.eks. en god sælger? Den kriminalitet, som du begår nu, hjælper dig måske på den korte bane med penge og ting, som du får lige nu, men hvad vil det betyde for dig på den lange bane…? Hvad er det for en fremtid, du drømmer om?  Fair nok, jeg skal ikke bede dig om at tale med nogen om det. Men tænk over det….

Jeg vil heller ikke rådgive dig omkring, hvad du kan gøre for at stoppe og komme ud af det, fordi det ikke er det,du spørger om. Den rådgivning kan du selvfølgelig få, hvis du ønsker det. Du spørger, om du skal til at finde en grænse, og mit svar er  - ja, det skal du – for både andres skyld, men også for din egen.

Igen – hvor er det godt, at du rækker ud efter nogen, som f.eks. her i brevkassen – bliv endelig ved med det.

De bedste hilsner

BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat