Brev

Splittet over vigtig beslutning ift. min ungdom

Hej

Jeg skal snart til 3. selektion af pilotuddannelsen indenfor forsvaret, og jeg forventer bestemt at jeg består. Jeg har ikke haft svært ved nogle af opgaverne, og den næste – som også er den sidste – er den letteste for mig. Jeg ved det er lidt arrogant at sige at man er så sikker på at bestå, men alle har noget de er gode til, og jeg er meget dygtig indenfor disse områder.

FYI så er der en mening med det jeg lige har fortalt, og så vil jeg gerne påpege at den eneste grund til at jeg formulerer til en hvis grad arrogant og for selvsikker, er for at give et indblik i hvad der foregår i mit hoved, for jeg er absolut ikke en arrogant eller uordentlig person – Ellers tror jeg heller ikke at de ville lade en ‘bestå’ psykologsamtalen i 2. selektion.

Problemet er så at hvis jeg går videre til pilotuddannelsen og består den (hvilket jeg jo føler mig ret sikker på, så jeg vil gerne at vi tager udgangspunkt i det), så er jeg låst under uddannelse cirka de næste 8 år, hvoraf et par af de år foregår i USA. Jeg føler at hele min ungdom ville forsvinde for øjnene af mig. Jeg har endnu ikke haft en kæreste, jeg synes ikke jeg har levet mit ungdomsliv færdigt, og generelt er der så mange ting jeg stadig gerne vil nå.

Svaret lyder jo simpelt – Drop uddannelsen, og lev livet… Jeg synes bare ikke det er så simpelt, for jeg er kommet ret langt ift. nåleøjet, og dropper man ud, får man aldrig lov at prøve igen. Deriblandt er det uden tvivl det fedeste job jeg kunne forestille mig at få, så jeg står lidt med en ambivalent følelse her.

Hvad er dine tanker omkring det ?

Dreng, 20 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 20

Mange tak for dit brev! Jeg er rigtig glad for at du har fundet vej til BørneTelefonens brevkasse med dine tanker, og jeg vil med glæde dele mine tanker med dig.

Som det første, så tænker jeg på ingen måde at du hverken lyder arrogant eller for selvsikker i dit brev. Du er kommet igennem et nåleøje, og får højst sandsynligt tilbudt den pilotuddannelse i forsvaret, som jeg er overbevist om at du i den grad har gjort dit fortjent til! Det kan du med god grund være virkelig stolt af, det er virkelig flot!

Men jeg kan på den anden side også sagtens forstå dine tanker i forhold til uddannelsesforløbet, og at 8 år kan virke som lang tid, set i forhold til dit ungdomsliv. Men her tænker jeg på, hvad det mon er der gør, at du tænker din ungdom vil ”forsvinde” under sådan en uddannelse?

De fleste unge oplever nemlig at uddannelsestiden er en af de bedste tider i deres ungdomsliv, hvor man finder ud af hvem man er, hvad man er god til, hvilken type kæreste man bliver tiltrukket af osv. Her tænker jeg, om der er noget ved din uddannelse der gør, at du ikke kan ”leve” dit ungdomsliv ved siden af?

Du skriver endda at noget af uddannelsen foregår i USA. Det lyder for mig, som at blive en kæmpe oplevelse, der vil give dig både erfaring og minder for livet. I og med du kun er 20 år, har du stadig et langt liv foran dig, også selvom du bliver uddannet forsvarspilot om 8 år. Og når du skriver, at det er det fedeste job du overhovedet kunne forestille dig, så tænker jeg det ville være synd, hvis du gik glip af muligheden for at få dit drømmejob.

Hvis man tænker på alternativet, så tager de fleste videregående uddannelser alligevel mellem 3,5-5 år, nogle gange endnu længere. Hvis du vælger pilotuddannelsen fra, kan det ikke gøres om. Mit bedste råd til dig vil derfor være at gribe den unikke chance du har fået for at blive uddannet forsvarspilot. Selvom det ikke er den vej størstedelen af unge mennesker går, så har lige netop du fået den mulighed. Så jeg tænker vær stolt af, hvad du har opnået, i stedet for at tænke for meget på, hvad du måske synes du går glip af.

Jeg er sikker på, at et forsvarsuddannelsesforløb kan kombineres med et ungdomsliv også. Er der måske nogle, du kan snakke med om de tanker du gør dig? Her tænker jeg på, om forsvaret måske har en form for uddannelsesvejleder, der kan guide dig i forhold til dine tanker? Måske har du også nogle gode kammerater eller forældre, du kan snakke med? I sidste ende er beslutningen din, men det kan være rigtig rart, at få delt sine tanker og modtage opbakning fra andre også.

Jeg sender dig i hvert fald alverdens gode tanker, og masser af opbakning på din vej i livet.

Jeg håber mit svar kan hjælpe dig på vej, og jeg ønsker dig alt det bedste!

Du kan altid skrive ind til os igen eller ringe på 116111

De bedste hilsner fra BørneTelefonen