Brev

sorg?

Jeg ved ikke om man direkte kan kalde det for en sorg, men ked af det, det er jeg ihvertfald. Der har været sket så mange ting hele mit liv – har oplevet ting mange som folk min alder måske ikke, har været vant til. Jeg har været vant til allerede som 8 årige, at vågne op til en far som kunne sidde og være fuldstændig skæv af stoffer, eller helt væk af druk.

Min far har været stofmisbruger siden han var 15-16 år men er dog begyndt at gå i behandling. Han arbejder stadig med at lære og kontrollere sit druk problem. Jeg har set mine forældre slå hinanden til blods, fordi det kunne komme stole flyvende igennem luften hvis de skændes.

Mine forældre har været kærester i 12 år og været gået fra hinanden 5 gange. Men de ender altid med, at de alligevel finder sammen igen. Min lillesøster og jeg, har altid haft en meget specielt bånd til hinanden. Det var altid mig der skulle trøste hende hvis hun var ked af det, fordi min mor ikke kunne overskue at skulle passe hende, mig og min far.

Vi har altid gjort alt for hinanden, og altid været der til at trøste og støtte hinanden. Men nu er det som om, at det der søskende bånd som vi engang havde, det langsomt er ved at krakelere. Hun er begyndt at lukke sig mere inde i sig selv, hun bliver hurtigt sur og vil ikke have noget med mig at gøre. Hvis jeg spørger ind til noget, lukker hun i som en musling, og hvis jeg kommer til at presse hende for meget, giver hun mig en lussing.

Udover problemerne der forgår der hjemme, har jeg også problemer med migselv. Jeg hader migselv som pesten, og kan ikke klare at få et komplement. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal reagere, og modsiger altid personen som giver mig det. Jeg drikker hver weekend sammen med mine tætteste veninder og nogle af deres kærester. Det ender altid med, at det er mig der bliver mest stiv.

Jeg elsker følelsen af at være beruset – jeg er et helt andet menneske! Intet kan gå galt når jeg er i den tilstand. Jeg smiler og er glad, og snakker med alle. Er slet ikke genert og holder intet tilbage, jeg er som jeg gerne vil være når jeg er beruset – udafvendt, langt fra genert og folk synes jeg er god at snakke med.

I mit kærligheds liv er der også problemer. Jeg falder for de ældre fyre, der har det hårde udseende og er meget høj rystende. Jeg elsker typen, fordi jeg ved at de passer på mig. Men dem jeg falder for, har ofte været meget aggressive mod andre. Ikke mod mig overhovedet, jeg har været deres lille øjesten de ville gøre alt for. Men, hvis en fyr blot smilede til mig, kunne det hurtigt blive vendt til en dårlig ting.

Hele mit liv er et stort kaos, og jeg kan ikke finde ud af det mere. Jeg vil ikke, og har aldrig snakket med nogle om det jeg døjer med. Jeg nægter at snakke med nogle. Jeg vil bare gerne finde en løsning, få lagt hovedet i blød og komme til væk fra det her uden at skulle snakke med nogen.

Pige, 14 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige 14 år.

Tak for dit brev. Jeg er meget glad for, at du har skrevet ind til BørneBrevkassen, for når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det nok er rigtig svært at være dig. Forhåbentlig kan mit svar hjælpe dig lidt på vej, så du kan få nogle ideer til, hvad du kan gøre, så det måske kan blive lettere at være dig...

Du skriver, at din far har haft et misbrugsproblem lige siden, han var 15-16 år, og at han til dels stadig har det, selvom han er begyndt at gå i behandling. Dine forældre har været sammen i 12 år, hvor de har været gået fra hinanden 5 gange og ind imellem har skændtes meget voldsomt. Her har du og din søster haft hinanden. Du har følt et ansvar i forhold til din lillesøster, at du skulle trøste hende, fordi din mor ikke havde overskud til det.

Måske har det også indimellem været en trøst for dig, at du har kunnet passe på din søster? I har i hvert fald støttet og trøstet hinanden, hvilket måske har været dine små åndehuller i en svær hverdag? Desværre føler du nu, at de forsvinder, fordi din søster ikke længere vil tale med dig... og faktisk ind i mellem slår dig.

Samtidig skriver du, at du drikker meget og elsker at være fuld, fordi du bliver udadvendt, langt fra genert og god at snakke med. Den følelse tror jeg mange, der har prøvet at drikke kan genkende, men det lyder på sit brev som om, du måske selv synes, du drikker for meget..?

Endelig beskriver du dit kærlighedsliv, som du også synes er svært, fordi du tit falder for fyre, der er ældre end dig og ofte aggressive.

Jeg håber, jeg har fået det meste fra dit brev med. Jeg kan godt høre, at der er meget, du går og døjer med for tiden , og det er derfor desværre svært at komme med en enkel løsning, hvor du ikke behøver at snakke med nogen, som du beder om sidst i dit brev...

Du skriver, du nægter at tale med nogen om det, og jeg kan godt forstå, du får den tanke. Det kan ofte være helt uoverskueligt at åbne op for et andet menneske, hvor skal man starte, og hvordan skal de dog kunne hjælpe? Måske er det nogen af de tanker, der fylder i dit hoved.

Imidlertid tænker jeg, at det er meget vigtigt, at du får talt med nogen og får hjælp fra en voksen. For sagen er jo den, at der ikke er mulighed for at komme væk ugen hjælp. Måske du kan vise det her brev og mit svar, så slipper du i hvert fald i første omgang for at tale?

Måske hele din familie på den måde kan få hjælp, så din far kan få hjælp til at stoppe med at drikke, og din mor dermed kan få mere overskud til at hjælpe både dig og din søster. I skal ikke stå alene og passe på hinanden. Jeg tænker, det er alt for stort et ansvar for jer og dig at stå med alene med. Samtidig kan du måske ved at vise en voksen dit brev få mulighed for at tale om kærester og alkohol, og hvordan du kan arbejde med at ændre dine mønstre her, hvis det er det, du vil.

Det lyder som om, det ville være svært for dig at tale med dine forældre om det eller vise dem brevet, da de er en stor del af det, der er svært for dig. Måske du kan komme i tanke om en anden voksen, du kunne vise brevet til? Det kan være en lærer, en psykolog eller sundhedsplejerske på skolen, en nabo eller måske et andet familiemedlem?

En mulighed for dig er også at du tjekker hjemmesiden www.dedrikkerderhjemme.dk? Her er nogle voksne, der kan rådgive børn som dig, der har det svært til dels, fordi deres forældre drikker.

Du kan også ringe til BørneTelefonen eller logge på BørneChatten. Her kan du anonymt få hjælp til, hvordan du kan finde frem til løsninger, der vil passe præcis til dig. Rådgiverne kan også fortælle dig, om de muligheder der er for, at du kan få hjælp og støtte fra en voksen fra Børns Vilkår. Her er det muligt at få hjælp fra en bisidder, der kan hjælpe dig med at tage kontakt til kommunen og sådan noget, der kan være svært at finde ud af at gøre på egen hånd. (læs evt. mere om bisidderne her>>.

Jeg håber, du finder frem til hjælp for jeg tænker at både du og din søster har brug for det.

Med venlig hilsen
BørneBrevkassen