Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Snakker udtydeligt

Hej Børnetelefonen.

Jeg har et problem, der fylder meget i min hverdag.

Jeg har det med at tale meget hurtigt og utydeligt, hvilket fører til at mange ikke kan forstå hvad jeg siger og hele tiden må sige “hvad?”.

Der er også flere ting jeg slet ikke kan udtale, og tit lader jeg vær med overhoved at sige noget, fordi der er nogle ord i en sætning, jeg ved jeg ikke kan udtale.

Det går mig meget på, da jeg ved det både er belastende for andre at de ikke kan forstå ordenligt hvad det er jeg siger og jeg synes også selv det er lidt pinligt.

Der er nemlig også flere gange, hvor jeg holder op med at sige ting højt og at tale i klassen.

Håber I kan hjælpe og komme med nogle råd til hvordan jeg lærer at tale langsomt og tydeligt.

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Det lyder som et problem, der fylder en del for dig, så det er godt du skriver herind.

Mon du har talt med nogen om problemet? F.eks. dine forældre? Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at du får talt med nogle voksne, så du kan få hjælp til at ændre på dine taleproblemer, som begrænser dig i din hverdag. Der findes talepædagoger, som er specialiseret i den slags og som nok vil kunne hjælpe dig.

Har du mon altid haft det sådan her, eller er det noget der er kommet for nylig? Måske kan du sammen med dine forældre tale om, hvad I sammen kan gøre, så du får hjælp. Min anbefaling til dig er, at du får det tjekket hos sundhedsplejersken eller din læge, så du kan finde ud af, hvad der gør, at du har svært ved udtalen. Nogen gange kan det være forandringer i forbindelse med udviklingen gennem puberteten. Men få en snak med sundhedsplejersken eller en af kommunens talepædagoger. De kan hjælpe og vejlede - gratis.

Jeg håber, at du får talt med dine forældre eller en anden voksen om problemet.

Kærlige hilsner

BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat