Brev

Skuffelse.. Igen…

Kan det ikke bare blive nok?

Hvorfor skal vi igennem så mange dumme skuffelser i vores liv?

Jeg gider ikke mere. Jeg har fået nok – også selvom jeg ved at der vil komme alt for mange flere skuffelser i mit liv.

Mit liv er et kaos, og trods store skuffelser, og at jeg for en gangs skyld vælger at lukke nogle ind til mig – så ødelægger de det, og er ikke som forventet.

Jeg er så vred, ydmyget og føler mig så naiv.

Mine forældre blev skilt for nogle år tilbage.

Selvfølgelig tog det hårdt på mig, og jeg er ikke som jeg var dengang. Jeg blev indelukket og gik fra at se 3-4 personer om ugen, til 4 om året. Det gik så hurtigt som du kan knipse med fingrene.

Jeg er stadig påvirket af dig. Ikke mindst min fars dårlige valg af en kæreste. Hun er sikkert sød mod ham – og han elsker hende sandsynligvis meget højt. Men hun er en idiot, og jeg er holdt op med at se min far pga. hende og hendes irriterende børn.

De vil gerne have mig derud i weekenden – men hvorfor skulle jeg når de alle sammen tager altt opmærksomheden? Jeg sidder jo alligevel bare for mig selv, trods jeg prøver på at komme til. Så kan jeg da lige så godt sidde hos min hest i stedet..

Nårh jo. Den betaler jeg selv for.

Min mor giver et lille beløb som hjælp, og jeg er så taknemmelig for det! Men min far giver intet, og har heller ikke tænkt sig at gøre det. Fair nok – det er min hest.

Så var der min tidl kæreste som vi så fint kan kalde ekskæreste. Han var rigtig sød – støttede mig i mange ting. Vi nåede aldrig at mødes, fordi jeg var så naiv og tro at jeg faktisk var forelsket i en person jeg aldrig har mødt. Og jeg troede da også at han var ligeglad med mit udseenende. Så langt så godt. Han slår op fordi han bliver forelsket i min veninde som heldigvis cutter forbindelsen til ham. Ligesom jeg selv.

Jeg forsvinder også tilbage til min egen lorte verden, i det dybe hul jeg i forvejen var så langt nede i.

Han bliver kærester med en anden pige et par uger efter. Kunne det tænke sig, at han overhovedet elskede mig bare et lille øjeblik? Næh. Det tror jeg egentlig ikke hvis jeg skal være ærlig. Han kendte mig ud og ind, men vi havde aldrig mødtes. Da vi endelig gjorde det – tja.. Lad os bare sige at det sandsynligvis var en skuffelse for ham. Jeg er nemlig ikke pæn, og jeg har et dårligt ordforråd fordi jeg aldrig når at tænke tingene ordenligt igennem når jeg snakker.

Medmindre jeg sidder og skriver.

Lad os bare sige, at jeg selv er opmærksom på mit udseende som ikke er så dejligt at se på, min tøjstil og alt andet ved mig. Jeg er hende den grimme i klassen. Hende den kiksede. Det er jeg udmærket klar over.

Og trods den titlen er jeg ikke engang god i skolen.

Jeg har da fået at vide af personer at jeg ikke er pæn. Faktisk hele TRE mennesker. Direkte. Det er dejligt ikke?

Og I kan sikkert mærke at jeg simpelthen er så arrig lige nu.

Jeg er så ked af det, og så skuffet.

En dreng som jeg endelig var blevet glad for, og havde lukket IND i mit liv som den første ud af mange mange mange personer, ødelægger det for sig selv og så kan vi starte forfra.

Jeg lukker ikke flere ind siger jeg bare. Det er slut.

Ikke engang sine forældre kan man stole på.

Jeg har én ven som aldrig aldrig aldrig har svigtet mig. Spørgsmålet er så bare om han også gør det når det går værst?

Eksamnerne er tæt på.

Hmm. Great. Det kommer til at gå fantastisk. Nej.. Dejligt at jeg ahar mine dyr, som jeg kan stole på og være sammen med. De er snart også de eneste jeg tør være sammen med…

– Undskyld mit hidsige indlæg, men jeg har simpelthen brug for at komme ud med min frustration.

Jeg er så træt, udmattet, vred, udmyget og føler mig så naiv. Jeg gider ikke det her liv længere… –

Men jeg synes snart jeg har prøvet at gøre så meget for at ændre det.

Jeg føler mig ikke god nok til nogen, og jeg føler mig som en kæde om benet på mine veninder.

Måske det bare var bedst, jeg blev for mig selv så de kan opnå succes og alt andet.. De opnår det hvertfald ikke med mig om benet.

Pige, 15 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år!

Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du skriver for at få hjælp, for jeg kan høre, at der er nogle ting, som er rigtig svære for dig i øjeblikket. Du skal på ingen måde undskylde for, at du kom ud med dine frustrationer i brevet. Det er helt i orden. Nogle gange kan det være en hel lettelse, at komme ud med det. Jeg vil forsøge at hjælpe dig så godt jeg kan.

Når jeg læser dit brev, får jeg en forståelse af, at der er mange ting i dit liv, som er medvirkende til, at du har en følelse af, at være skuffet over andre, og dermed også en følelse af at være vred, ydmyget og naiv.

Jeg tænker, at det for det første, er dine forældres skilsmisse, der har taget hårdt på dig, hvilket er helt naturligt. Det er rigtig hårdt for børn, når deres forældre bliver skilt. Når noget er hårdt eller svært kan man reagere ved at lukke sig inde i sig selv, og trække sig væk fra sine venner, som du også gjorde. Det tror jeg, at der er mange, der kan genkende. Det betyder ikke, at det skal blive ved med at være sådan. Når man er klar til det, vil man langsom begynde at åbne sig op igen, og gøre plads til at se sine venner.

Det lyder som om, at det er rigtig godt for dig, at du har din hest og andre dyr, som du kan være sammen med. Dyr kan være verdens bedste venner, og er altid til at stole på, som du selv skriver.

Det kan også være rigtig hårdt, når ens forældre begynder at få andre kærester, og man skal ’dele’ dem med både deres kærester og børn. Det er ikke rart at føle, at man skal kæmpe om opmærksomheden med dem. Når jeg læser dit brev får jeg en fornemmelse af, at du måske savner din far, og har brug for at være alene med ham, når du besøger ham. Er det mon sådan du har det? Måske kunne du prøve at foreslå, at I to kunne lave noget sammen en gang i mellem? Fx køre eller gå en tur, så I kan få snakket sammen, uden alle de andre er til stede. Hvordan tror du, at det ville være?

I forhold til din tidligere kæreste, kan jeg godt forstå, at det må være rigtig hårdt, at han slog op med dig, fordi han blev forelsket i din veninde. Jeg synes bestemt ikke, at det er naivt at tro, at man kan blive forelsket i én, man aldrig har mødt. Det er der masser mennesker – både unge og voksne – som har prøvet. Hvis man skriver sammen over nettet eller sms, kan man komme til at kende hinanden så godt, at man bliver forelsket uden at have set hinanden i virkeligheden. Det er helt normalt. Det er også helt normalt, at man har brug for at forsvinde ned i et hul, hvis man fx føler sig svigtet, eller der er en, der slår op. Det gør man, fordi man har brug for at være ked af det, for at kunne komme ovenpå igen. Det lyder måske mærkeligt, men hvis man giver sig selv lov til at være ked af det, hvis man fx føler sig svigtet eller dårligt behandlet, vil følelsen også gå hurtigere over, end hvis man prøver at lade som om, at man ikke er ked af det.

Når jeg læser dit brev, får en fornemmelse af, at du er ret hård ved dig selv og at du bebrejder dig selv for de ting, der sker. Er det mon rigtigt? Fx skriver du, at din ekskæreste blev skuffet over dit udseende, og at du måske ikke fik tænkt ordentligt før du talte. Jeg tænker, at der kan være mange andre grunde til, at det ikke gik med ham. Måske er han en type, der hurtigt udskifter sine kærester? Måske har han det bedre med at skrive sammen end ved at mødes i virkeligheden? Der kan være alle mulige grunde, som slet ikke behøver at handle om dig, men som mere handler om ham selv. Det er naturligt, at man bebrejder sig selv for alt muligt man har gjort, sagt osv., hvis ens kæreste slår op med én, og oven i købet får en ny kæreste hurtigt efter. Man bebrejder sig selv, fordi man er ked af det og skuffet, og prøver at finde en forklaring på det. Men de fleste gange handler det slet ikke om noget man har sagt, gjort eller måden man ser ud på. Måske har fyren bare ikke de samme følelser for én mere… Det er rigtig hårdt når det sker, men det er desværre noget man bliver nødt til at acceptere, og som jeg skrev før, er det godt, at man giver sig selv lov til, at være ked af det. Måske var han heller ikke den rigtige kæreste for dig… Jeg er sikker på, at du møder en anden. Du lyder til at være en rigtig sød pige. Jeg tænker også, at drengen må have syntes, at du var sød og interessant, fordi han var interesseret i at skrive med dig.

Du skriver, at du ikke er så tilfreds med måden du ser ud på, og at der er oven i købet, er nogen der har sagt til dig, at de ikke synes du er pæn. Jeg må sige, at jeg synes, det er virkelig tarveligt at sige sådan noget! Synes du ikke det? Det er vigtigt for mig at sige til dig, at dét, de andre siger om dit udseende på ingen måde er en sandhed. Det er noget DE synes. Derfor kan der være mange andre, som synes du er pæn – også drenge. Mennesker har forskellig smag. Nogle synes at det er pænt at have rødt hår, andre synes at sort hår er pænest. Nogle kan bedst lide rød, andre blå. Intet er bedre eller dårligere end andet. Det handler bare om, at man har forskellig smag. Jeg synes ikke, du skal lade dig gå på af, hvad andre synes om dit udseende, eller høre efter, hvis de siger noget dårligt om dig. Du skal hellere lytte efter dem, som siger noget pænt om dig. Udseende er heller ikke alt afgørende. Jeg synes, det er meget mere vigtigt, hvordan man er inden i – at man fx er sød overfor andre. Hvis man ser sådan på det, synes jeg ikke, at dem der har sagt noget dårligt om dit udseende er særlig ’pæne’ indvendig.

Du skriver, at du har én ven, som aldrig har svigtet dig. Det er rigtig dejligt at høre. Selv om andre kan være tarvelige og svigte en, betyder det ikke, at alle mennesker vil gøre det. Jeg synes, det ville være rigtig ærgerligt, hvis én person, som du har lukket ind i dit liv, har ødelagt det, så du ikke vil lukke andre ind. Jeg kan godt forstå, at du måske er blevet lidt mistroiske efter de dårlige oplevelser, du har haft på det sidste, men jeg tror, at du skal passe på med at tænke, at din gode ven, og andre mennesker, som du lukker ind, også vil svigte dig. Det ville være ærgerligt, hvis de skal ’straffes’ for noget andre har gjort. De er jo sig selv, og ikke som de andre. Jeg tænker, at du måske kan fortælle din gode ven, hvor vigtigt det er for dig, at han aldrig har svigtet dig, og at du sætter meget pris på jeres venskab. Hvis du har mod på det, kan du måske også sige, at du er blevet lidt mistroisk overfor andre mennesker, da du har oplevet at blive svigtet, og at du kan være bekymret for, om han også vil være der, når det er værst. Hvordan tror du, at det vil være? Og hvad tror du, at han vil svare?

Jeg synes, det er super godt, at du har gjort meget for at ændre de ting i dit liv, som du ikke er tilfreds med. Jeg tror, at du kan meget mere, end du selv tror. Som jeg tidligere skrev, tror jeg, at du er lidt hård ved dig selv – også når du skriver, at du føler dig som en kæde om benet på dine veninder. Du kan aldrig blive en forhindring for deres succes. Den afhænger nemlig kun af dem selv.

Prøv at tænke på dig selv, som din egen bedste ven. Hvordan ville du så behandle dig selv? Hvad ville du sige til dig selv? Hvad ville du fremhæve som det bedste, det pæneste ved dit udseende og hvad er det, dine dyr, din bedste ven og veninder, så godt kan lide ved dig? Selv om det er svært, tænker jeg, at det kunne være hjælpsomt for dig, hvis du kunne prøve, at tænke gode tanker, og behandle dig selv bedre end du gør nu. Du er dén, der skal behandle dig bedst.

Og hvis du får brug for at komme ud med dine frustrationer eller bare snakke lidt, er du meget velkommen til at ringe eller sms’e til BørneTelefonen på 116 111. Du kan også logge ind på chatten ved at gå ind på hjemmesiden. Adressen er

www.bornsvilkar.dk

. Der sidder søde rådgivere klar til at lytte og hjælpe dig.

Jeg håber ønsker dig alt det bedste, og håber at du kan bruge mit svar.

Held og lykke til eksamen. Jeg er sikker på, at det nok skal gå godt!

De kærligste hilsner fra

BørneTelefonen