Brev

sidder på kanten

hej BB!
jeg er en dreng på 15 år for ca et halvt år siden blev min bedstemor syg med kræft igen. der er meget stor sandsynlighed for at hun ikke kan kureres. det går mig meget på at jeg ikke kan gøre noget, for hun har det meget dårligt psykisk, hun ryster og nærmest stønner af ubehag. når jeg ser på hende bliver jeg virkelig trist, og har meget svært ved ikke at græde, men jeg vil ikke have at hun ser mig blive ked af det pga hende for hun har det svært nok.

min mor har forbudt mig at ringe til hende for hun kan sidde og skrige som hun gør nogengange hvs det hele bliver for meget. så for 4 måneder siden kom jeg ud for en sports ulykke og kunne ikke dyrke sport i 3 måneder, og det var ellers det eneste der kunne få mig til at glemme alle mine problemer.

og som om det ikke skulle være nok så dropper min eks mig for en anden dreng, og hun var den eneste jeg stolede på og hun sviner mig bare til nu. og som om det ikke skulle være nok så falder jeg for min gamle veninde som jeg ikke rigtig har været så meget sammen med det sidste år men vi er begyndt at snakke sammen igen, men! hun har fået en kæreste og hun er virkelig forelsket i ham.

jeg snakkede med hende for et par dage siden og hun sagde til mig at den gang hvor vi var sammen hver dag så var hun faktisk forelsket i mig, og nu tænker jeg bare, hvorfor sagde jeg ikke noget? for jeg var også forelsket i hende på dette tidspunkt.

idag snakkede vi så sammen igen og jeg havde lige skrevet noget på et digt og så spurgte hun om hun måtte høre det og jeg læste det op, hun begyndte at græde. ved ikke om jeg har en chance hos hende, og vil ikke gøre hende trist, og vil ikke ødelægge deres forhold men mest af alt vil jeg ikke ødelægge det venskab vi har opbygget igen.

er virkelig fortvivlet og har brug for jeres hjælp.
hilsen en meget fortvivlet dreng

Dreng, 15 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 15 år,

Tak for dit brev. Jeg kan godt læse, der virkelig er mange ting i dit liv lige nu, som er hårde. Det er flot, du har haft overskud til at skrive til os.

Du skriver, at din bedstemor er syg af kræft igen. Det kan jeg godt forstå, du er rigtig ked af. Din bedstemor har været der hele livet og tanken om, at hun ikke skal være her mere, er sikkert næsten ikke til at holde ud. At se en, man holder meget af, som du gør af din bedstemor, have smerter, er hårdt både for børn og voksne, man står bare og kan ingenting gøre, selvom man rigtigt gerne ville.

Den følelse du har, deler du med mange, der har prøvet det samme. Du skriver at din bedstemor ikke må se dig græde. Jeg tænker, at det er i orden, at hun ser dig græde, det er et udtryk for, hvor meget du holder af hende, og det kan du også fortælle, hvis du kommer til at græde. Jeg tror godt din bedstemor ved, familien er ked af, at hun er syg, tit er det bedre at få sagt det til hende...

Du skriver, at din mor ikke vil have, du snakker med din bedstemor. Måske er det en måde din mor prøver at passe på dig. Men ofte er det sådan, at hvis man kan få snakket om alt det, der følger med af svære følelser, når én man holder af bliver dødsyg, så kan det godt være, det er nogle svære snakke, men på sigt bliver det nemmere at være i for alle.

Jeg tænker også, at det kunne være en hjælp for dig, nu hvor du ikke kan dyrke sport, at skrive breve til din bedstemor. Det kan være en måde, at få sagt nogle ting på, som er svære, og din bedstemor vil sikkert synes, at det er dejligt at få brev fra dig.

Det må også være hårdt for dig, at du oveni alt det med din bedstemor har mistet din kæreste. Men det er dejligt at læse, du snakker godt med din gamle kæreste/ veninde. Jeg ved godt, du skriver, at du er forelsket i hende, men at hun har en kæreste.

Jeg vil gerne understrege, at det jo er dig, der kender dig selv bedst, og derfor må du selv mærke efter, hvad der er mest rigtigt for dig.. Derfor er det heller ikke sikkert, at de overvejelser jeg har gjort mig, passer på dig, men måske kan du bruge dem til at tænke videre ud fra, så du kan blive lidt klogere på, hvad du skal gøre..?

Jeg tænker, at du skal bevare det gode venskab til hende, som du også skriver. Et venskab holder tit meget længere end et kæresteforhold. Derfor kan det da godt være I bliver kærester igen med tiden, men lige nu tror jeg, det er vigtigt, at du har nogle, du føler dig tryg ved at snakke med.

Jeg synes ikke, det er ikke i orden, at du skal være alene om alle dine tanker. Kunne du mon snakke med dine forældre om, hvordan du har med at din bedstemor er syg? Måske kan I sammen finde en model, hvor du kan besøge hende. Jeg ved godt, at det er svært at tage hul på sådan en snak. Måske kan du bruge brevet til os og svaret at snakke ud fra. Jeg tror, det er vigtigt, at dine forældre ved, hvordan du har det, for at kunne give dig den hjælp, som du fortjener.

Håber du kan bruge svaret. Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksen klar til at snakke.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen