Brev

Ser syner, hvad er der galt?

Hej brevkasse.

Jeg er en pige på 16 år. Jeg er begyndt at se syner om natten når det er mørkt og det har jeg gjort i ca 3 måneder nu. Jeg ser syner ligesom da man yngre og alle tingen på værelset ændrede sig til alle mulige uhyggelige ting og blev ”levende”. Nogen gange går de også hen mod mig eller læner sig hen over mig når jeg ligger i sengen. Jeg er ikke bange for det fordi jeg godt ved at det ikke er virkelighed, men det er selvfølgelig stadig meget ubehagelig.

Da jeg også var mindre havde jeg det som om at der var mørke mennesker lige udenforan mit vindue om aften fx ude på badeværelset hvis vinduer stod åben. Jeg er også bange for at låse døren om aften og åbne vindue på badeværelset efter havde været i bad, jeg er bange for at en mand vil tage fat i min arm eller noget i den stil, men det er kun når det er mørkt at jeg får disse ting.

Jeg har skåret i mig selv i næsten år men er ved at få styr på det hele og jeg har også været meget ked af det Og så husker jeg også utrolig dårligt, nogengange glemmer jeg hvad der lige var sket, eller kan ikke huske ting som er sket flere år tilbage! Jeg ved ikke om alle de her ting kan have noget med hinanden at gøre. Men jeg synes det er meget underligt at jeg ser syner, jeg er jo 16 år så det ville jeg ikke sige var normalt.

Hvad kan det være? Burde jeg gå til lægen? Har kun snakket med min kæreste lidt om det men har egentlig ikke lyst til at snakke med nogen om det, da jeg synes det er lidt pinligt.

Kærlig hilsen den forvirrede

Pige, 16 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år,

Tak for dit brev, hvor du beskriver meget fint hvordan du ser syner og oplever det, samtidig med at du er klar over at det ikke er virkeligt.

Jeg kan se i dit brev, at du døjer med flere forskellige problemer: du ser syner om natten, du har cuttet i næsten et år, hvor du også har været ked af det og har haft problemer med at huske.

Det er meget almindeligt, at man i en periode har forskellige forestillinger om, at der kan ske noget uforudset, når det er mørkt, nok mest, hvis man i forvejen føler sig utryg. Og jeg tænker her på, at der bag det, du beskriver, muligvis gemmer sig nogle følelser, der ikke er kommet op til overfladen. Og her er det sandsynligt, at din cutting bevirker, at du - for en periode - får disse følelser på afstand.

Nu skriver du, at du egentlig ikke har lyst til at snakke med nogen om, hvordan du har det. Det ville ellers være rigtig godt for dig, hvis du kunne tale med nogen om det - og på den måde få hjælp til at finde ud af, hvad du kan gøre for at få det bedre.

Hvis du ikke kan tale med dine forældre om det, kunne det nok være en god ide at tale med din læge eller skolesundhedsplejersken. Eller måske kunne det også være en ide at ringe til Børnetelefonen og snakke med en rådgiver - der kan du tale helt anonymt?

Mange hilsener

BørneBrevkassen