Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

rygning

hey

jeg er en dreng på 13 år der har røget mere eller mindre fast i 10 måneder
 
jeg begyndte fordi mine bedste venner begyndte nu gider jeg ikke stoppe fordi jeg synes det er rart når jeg tager min smøg jeg møder også en masse fede menesker ved at ryge de er ikke nogle svagpissere som alle andre men de kan deres shit

men ihvertfald jeg er blevet opdaget 4 gange og min mor sagde sidst at hvis hun opdagede det igen bliver jeg smidt hjem til min far

jeg ved godt at hun ikke mener det men jeg ved bare ikke helt præcist hvad jeg skal gøre for stoppe gider jeg ikke men hvis de ikke tolerere det hvad sker der så???

besvar venligst mit spørgsmål

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år, Tak for dit brev. Godt at du har skrevet om dine smøger, og hvad det gør ved dig, at din mor gerne vil have, at du stopper. Jeg kan godt læse, at du og din mor ikke er enige om, du skal ryge eller ej. Først vil jeg sige til dig, som du sikkert ved, at din mor gerne vil passe på dig og dit helbred og derfor ikke ønsker, du ryger. Det forstår jeg godt, at du har svært ved at forstå, når det er sammen med dem, der ryger og dine smøger, du har det godt, og at du oplever, de ikke er nogle svagpissere, som du skriver. Jeg tænker, om du og din mor har snakket om, hvad det gør ved dig, at du får dine smøger sammen med dine venner, som du holder af. Det kan være svært som forælder at finde en løsning på det, som ens børn ønsker, hvis man ikke får en snak om, hvad det gør ved en ikke at kunne ryge sammen med sine venner. Det kan godt være, det lyder mærkeligt, at forældre skal have så meget at vide, men det er den eneste måde, de kan lære at forstå, hvad ting gør ved deres børn. Jeg forstår godt, at det kan være irriterende hele tiden at skulle sætte ord på ting, men jeg tænker, at det der sker, hvis ikke man gør det, er at forældrene bliver utrygge, og det er helt naturligt, og tit kommer der så forbud og konsekvenser. Som du sikkert også godt ved, har dine forældre pligt til at passe på dig, til du bliver 18 år. Det er deres pligt at sørge for, at der er trygt og rart at vokse op. Du spørger, om din mor kan smide dig hjem til din far. Det bedste er, at I alle kan være enige om, at du skal. Jeg tænker, at du har ret i, at det måske er noget hun siger, fordi hun er bekymret og det er svært for jer at snakke sammen lige nu. Jeg håber, at du kan finde ro og mod til at få snakket med din mor, så I sammen kan finde en løsning på dine smøger. Hvis du på et tidspunkt får mod på at stoppe med smøgerne, er der mulighed for at få støtte på www.stoplinien.dk  Kærlig hilsen BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat