Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Rygning

Hej, jeg er en pige på 13 år.

Mine forælder ryger og har gjort det hele mit liv, jeg føler at jeg har problemer med mine lunger fordi at jeg er begyndt her de sidste par år at ha problemer med at trække vejret.

Mine forælder siger altid at de nok skal gå ud i udestuen eller udenfor at ryge men ligeså snart jeg forlader dem ryger de inde.

Ligeså snart de tænder en cigaret kan jeg lugte det!

Hvis jeg kommer hjem fra skole kan jeg også lugte at de har røget inde, og det gør mig rigtig ked af det når de lover mig sådan nogle ting og så ikke holder det!

Hvad kan jeg gøre:’(

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Mange tak for dit brev.

Der skal være plads til jer alle i hjemmet. Og jeg kan godt forstå, at det frustrerer dig, at dine forældre siger, at de vil ryge ud - men så alligevel gør det inde. Det må være dobbelt frustrerende - både fordi du ikke kan tåle røgen, men også fordi de jo ikke respekterer den aftale, I laver.

Det kan være rigtig svært at ændre en vane. Og rygning er jo en vane. Derfor er dine forældre nødt til at bruge nogle kræfter på at ændre deres rygevane til udenfor i stedet for indenfor. Jeg tror, det vil være nemmere for dem, hvis de virkelig forstår, hvor generende deres rygning er for dig. Derfor vil jeg råde dig til at tale med dem igen.

Det kunne sikkert være godt for dig at få hjælp til den snak. Kunne du derfor spørge din lærer, et familiemedlem eller en venindes mor eller far, om de vil hjælpe dig med at få dem til at forstå, at du ikke har det godt med deres rygning? 

Du kunne også vise dem brevet hertil - og mit svar. Så kan det være, at de forstår, at du virkelig mener det.

Du fortæller, at du har fået problemer med at trække vejret. Det lyder virkelig ikke rart. Og selvom det måske ikke direkte skyldes rygningen, er det klart, at rygning kan gøre det værre. Jeg synes derfor, at du også skal tale med sundhedsplejersken på din skole eller med din læge. Det er nemlig vigtigt, at du bliver undersøgt for, hvad årsagen til vejrtrækningsproblemerne er. Samtidig kan lægen eller sundhedsplejersken også kontakte dine forældre - og give dem råd i forhold til, hvordan de begrænser din påv irkningaf deres rygning. 

Jeg ønsker dig held og lykke. Ring endelig til os på 116111, hvis det fortsætter med at være et problem. 

Mange hilsner BørneTelefonen

 

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat