Kære pige 14 år,
Mange tak for dit brev.
Det pludselig at rødme kraftigt, især når man skal præstere, som man jo skal
f.eks. ved en fremlæggelse, er noget mange kender til. Og mange oplever ligesom
du, at det er generende. Måske især fordi andre kan finde på at kommentere det?
At rødme er et kendt fænomen især i puberteten. Selvom du ikke lige
kender nogen, som også rødmer, så er der mange børn og unge, der oplever
pludselig at begynde at rødme.
Jeg skriver ”pludselig”, fordi langt de fleste ikke har rødmet, da de var
små, men begynder pludselig på det omkring puberteten. Er det noget, du kan
genkende fra dig selv?
Det har nemlig noget med kroppens udvikling at gøre. Og du har helt ret i,
at det slet ikke behøver at have noget at gøre med, om man er genert eller ej.
For det er noget rent biologisk, der sker i kroppen under puberteten, hvor
den nerve, der styrer blodtilførslen i ansigtet bliver hyperaktiv. Det er helt ufarligt,
men mange oplever det som generende.
Mange bliver forlegne eller generte over at rødme. Så på den måde kan man
sige, at forholdet mellem det at rødme og være genert, kan være ”omvendt” af, hvad mange måske tror. Man kan blive genert over at rødme – men man rødmer ikke
nødvendigvis, fordi man er genert.
Man ved ikke, hvorfor nogen har en periode, mens de er unge, hvor de rødmer
meget, mens andre kun rødmer engang imellem. Og nogen slet ikke kan rødme.
På en måde kan man sammenligne det med nogen af de andre ting, der sker med
kroppen i puberteten: Nogen får rigtig mange bumser (og andre næsten ingen),
nogen drenge får en stemme, der lyder som en ”elevator” (mens andres stemmer
umærkeligt ændrer sig). Det samme gælder mange andre ting. F.eks. svedtendens og
humørsvingninger.
Nogen oplever det meget og tit – andre næsten ikke.
Vi ved, at langt de fleste vokser fra det at rødme, efterhånden som
biologien i kroppen falder lidt mere på plads igen efter puberteten. Kun ganske
få fortsætter med at rødme som voksne, og så er det oftest meget sjældent, mildt
og kortvarigt.
Enkelte fortsætter med at have let ved at rødme. En af vores mest kendte
voksne ”rødmere” er håndboldlandstræneren Ulrik Wilbæk. Når han er tændt og skal
præstere, så rødmer han meget. Og han er bestemt ikke genert!
Vi ved også, at dem der oplever færrest problemer med deres rødmen, er dem
som lærer at acceptere, at sådan er det altså for dem (i en periode).
Jeg ved godt, at det er lettere sagt end gjort, men måske kan du få nogle af
dine veninder, din familie, lærere og andre, til at støtte dig?
Tror du, I ville kunne tale sammen om det? Og ville du kunne forklare dem,
hvad vi ved om sammenhængen mellem rødmen og pubertet? Så stopper deres behov
måske også for at kommentere det? For de er måske også overraskede over, at du
pludselig er begyndt at rødme?
Og måske kan det også være en lille bitte trøst, at forskning viser, at
mennesker der rødmer, bliver opfattet af andre, som mere ærlige og oprigtige,
end folk der ikke rødmer?
Jeg håber, du har kunnet bruge mit svar til noget? Også selvom der desværre
ikke er nogen måder, man selv kan få rødmen til at stoppe.
Måske vil du gerne tale mere med os om det hele? Så husk du også altid er
velkommen til at ringe, chatte eller sms’e med os. Det kan nogle gange være
lettere, når man kan stille hinanden spørgsmål undervejs.
Hvis du har lyst kan du oplyse dit brevs id-nummer, når du ringer eller skriver til os. Så
kan rådgiveren se, hvad vi allerede har ”talt om”, og I kan måske bruge tiden
sammen på at finde gode måder at leve med det at rødme (lidt endnu)?
Kærlig hilsen til dig fra BørneTelefonen
