Brev

Radikalisering

Brevet er anonymiseret af hensyn til afsenderen. Hele brevet er læst af rådgiveren.

Hej brevkasse

Min kæreste og jeg har været sammen gennem halvandet år. Han er 19, jeg er 18.

Da jeg først mødte ham var han kristen “til husbehov” hvis I forstår hvad jeg mener. Han læste i Biblen ind i mellem og var interesseret i religion, men den fyldte ikke det store i hans hverdag. Han ville være fysiker.

Det er anderledes nu. Han læser meget ofte i Biblen, og er med i en masse fællesskaber som fx en ungdomsforening. Taler meget ofte om Gud og religion, og vil gerne læse til præst. Jeg er begyndt at blive bekymret. Kristne er fede mennesker, og dem i ungdomsforeningen er sikkert super søde, men… jeg er bange for at han er på vej et sted hen, der ikke er sundt for ham, og hvor jeg ikke kan følge med.

Her forleden sagde han næsten mellem linjerne, at selvom der skal være plads til alle, er homoseksualitet en synd. Den selv samme dreng der for et år siden trak lidt på skuldrene, da jeg spurgte, om han var biseksuel (det er han ikke, men indrømte, at det var noget han dog havde tænkt over tidligere).

Jeg er bange for at tale med ham om det. Han er bliver let sur hvis man forholder sig kritisk til hans tro, specielt mig, da jeg er ateist. Jeg vil så gerne være støttende, og synes da bare at det er nice at han brænder for teologi, men jeg er virkelig bange for, at han ender i en sekt eller noget, hvis ingen taler med ham.

Håber inderligt I kan hjælpe.

Mvh. V

Pige, 18 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære V,

Tak for dit brev. Hvor lyder du bare som en omsorgsfuld kæreste. Og hvor er det opmærksomt og kærligt af dig, at du har lagt mærke til den forandring, der er sket med din kæreste. Dit brev er så fint og omsorgfuldt skrevet.

Jeg forstår godt din bekymring. Og jeg kan godt se, at der kan være konflikt imellem jer og jeres værdier - ift. det her emne.
Jeg tænker, at du skal fortælle ham, hvad det er du ser og oplever lige nu. Det er ikke altid, at man selv er helt klar over, når noget pludselig fylder meget i ens liv, fordi man er blevet revet med af det.

Måske har du ret i, at han er på vej ind i noget sektlignende noget. Det er svært helt at vide. Under alle omstændigheder lyder det til, at hans store fokus på religion, er begyndt at ændre hans syn på nogen ting i verden. Det sker jo indimellem og det behøver ikke at være farligt. Men jeg tror, at det er vigtigt, at du lytter til din mavefornemmelse og får en snak med ham om det. For du kender ham godt og du holder af ham.

I så fald, er det nu, at du måske kan gøre en forskel, ved at fortælle om din bekymring og din kærlighed til ham.

Jeg ved godt, at det kan være en samtale fuld af konflikt, men hvis du tænker på det, som at det er af kærlighed til ham, så er det måske lettere? Han er den eneste, der kender svaret på, hvad det er der gør, at han bliver mere og mere optaget af biblen.

Måske er det bare fordi, at han er meget optaget af biblen og ikke på vej ind i en sekt. Det kan være, at han har rigtig meget brug for den snak, som du også har brug for, mellem jer to. Hvis I kan forsøge at holde snakken på et nysgerrigt plan, uden at dømme hinanden, så tænker jeg, at I kan få lettere ved at forstå hinanden. Det betyder ikke, at I skal være enige.

Jeg kommer også til at tænke på, om du kender nogen i hans familie eller vennekreds, som du kan tale med det om? Nogle gange er det rart, at dele sine bekymringer med noget, der kender ens kæreste godt og holder af ham.

Du har kaldt dit brev for "Radikalisering". Ud fra det du skriver, tænker jeg ikke, at din kæreste nu er radikaliseret. Men hvis det bliver mere ekstremt, og hvis tankerne bliver ved med at kredse om det, kan du måske finde hjælp og mere viden, på hjemmesiden http://antiradikalisering.kk.dk . De har også en hotline 41 74 90 90, hvor man kan stille spørgsmål anonymt.

Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111 og få en snak med en af de voksne, der sidder klar til at snakke.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen