Problemer
Hej,
jeg har et stort problem, som jeg håber I vil hjælpe mig med. Jeg har skrevet før, men der fik jeg ikke svar, så håber det hjælper at skrive en gang mere. Nu hvor jeg er startet i 8. klasse efter sommerferien på en ny skole med den samme klasse, har alting ændret sig.
Jeg går i skole og kommer hjem hver dag omkring klokken 15-16, på grund af bustiderne og desuden får vi en masse lektier for. Jeg føler mig meget stresset, da jeg også bliver stresset af, at skulle prøve at få mine veninder til at blive ved med at være mine veninder i skolen, da mange er begyndt at få nye venner (altså blive venner med de andre på skolen).
Det er rigtigt svært at komme til at blive venner med de andre fra skolen, og jeg kan også bedre lide dem fra min klasse, da de andre virker meget overklasse-agtig og jeg har både briller og er lidt buttet (hvilket også er et af mine problemer).
Nu vil mine bedsteforældre have at jeg besøger dem af og til, og det kan jeg bare ikke finde tid til, da jeg er så stresset, og det giver mig dårlig samvittighed. Var det ikke for weekenden, tror jeg jeg er ved at gå ned med stress..
En af mine veninder har et perfekt liv med søde forældre, en kæreste der elsker hende rigtigt højt og som hun har et rigtigt godt forhold med og en masse veninder der nærmest slås om, at være sammen med hende. Når jeg sammenligner hende med mig, føler jeg mig bare så overskudsagtig, grim osv, og føler ikke rigtigt, jeg har lyst til at leve.
Jeg håber virkelig, I vil hjælpe mig med mine problemer, da det har gået mig på i meget lang tid og jeg ikke rigtigt kan betro mig til andre. Af og til græder jeg også når jeg kommer hjem, fordi det hele bliver for meget.
Andre der Hjælper
Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.
Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.