Ødelagde det hele på en nat
Hej Brevkasse!
Inden jeg begynder at skrive mit problem vil jeg gerne fortælle at jeg er en ENORMT stor Harry Potter fan og har siden min 10 års alder nørdet bøgerne igennem gang efter gang.
Mange ville måske synes at det ikke er noget særligt men jeg er fuldstændig knust over dette.
Siden min 10års alder har jeg ærget og ligefrem skammet mig over aldrig at have været til en åbningsnat.
En åbningsnat er den nat hvor den næste bog i Harry Potter serien udkommer. Den nat tager alle af sted om natten præsis kl. 12 og snupper bogen.
At have været til åbnings nat gør en til en “rigtig” Harry Potter fan fordi det kun er de ægte fans der står op midnat for at være første til at få den i hånden.
Dette år (jeg er 13 år) har der endelig udkommet en ny bog mens jeg er stor nok til at stå op midnat og købe den.
Jeg har glædet mig i et år og nu er det hele ødelagt denne morgen. Jeg var IKKE ude om natten.
Jeg kunne have sparket mig selv. Jeg skammer mig så meget for jeg ved at det er min egen skyld.
Jeg troede at det var midnatten EFTER d. 31. Dag var gået men da jeg stod op fandt jeg ud af at jeg kom for sent og i dag er en Søndag! Ingen bogbutikker har åbent en søndag!
Jeg er så dødærgerlig at jeg har ondt i maven. Dette var min sidste chance og nu er det hele slut for altid.
Jeg ved godt at jeg kan købe den senere men det vil ALDRIG blive det samme.
Jeg ved at det kan være svært at forstå når man ikke selv har prøvet det men prøv at forstil dig at…:
Du er en lille dreng/pige igen. Juleaften har ikke været der i flere år nu. Du har aldrig selv prøvet det men alle siger at det er hjerternes fest og at det er den bedste tid de nogensinde har haft. Nu kommer juledagene og du tæller spændt ned til den 24. Men fordi du aldrig har prøvet det tror du at det er den 25. Og når du vågner og tror at det hele skal begynde finder du ud af at du gik glip at ALT. Der kommer aldrig mere jul igen og du ved at det er din egen skyld.
For mig var åbningsnatten 100 gange viktigere end jul, fødselsdag, nytår og alt det andede til sammen.
Harry Potter er mit liv.
Jeg føler mig så alene.
Jeg ved at der findes andre Harry Potter fans i Danmark men jeg har aldrig mødt dem. Jeg er ALTID alene om det.
Mine venner synes at jeg er mega mærkelig og har aldrig så meget som rørt en bog. Jeg kunne havde mødt dem. Snakket med dem…
Jeg er så ked af det for jeg føler at jeg har smadret alting.
Jeg har ingen venner begrund af at jeg er Harry Potter fan (bøgerne er også nok for mig) men nu føler jeg jeg at jeg hælder ikke er det længere.
Jeg valgte bøger frem for venner.
Nu har jeg værken eller.
Andre der Hjælper
Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.
Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.