Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

OCd

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år,

Tusind tak for dit brev. Hvor er det bare godt, at du skriver til brevkassen for at få hjælp. Jeg kan sagtens forstå, at du oplever det som stressende og belastende hele tiden at skulle have styr på, hvad der sker omkring dig. Du beskriver din situation meget fint, og jeg vil rigtig gerne forsøge at hjælpe dig!

Du skriver, at du tidligere har lidt af OCD og nu er bekymret for, om det kan være pga. det, at du hele tiden har behov for spørge om alle mulige ting og helst vil være til stede, så du ikke går glip af noget. OCD kan jo komme til udtryk på rigtig mange måder. Det er en tilstand, som du nok allerede ved, der er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Nogle har udelukkende tvangstanker, andre overvejende tvangshandlinger, men oftest vil det være en kombination af begge dele. Typisk udfører man tvangshandlingerne for at forhindre et eller andet i ske – det vil ofte være en forfærdelig begivenhed, som tvangstankerne fortæller om. Et eksempel kunne være en, der som tvangshandling vasker hænder gentagne gange af frygt for og for at forhindre smitte eller alvorlig sygdom. Frygten for smitte eller alvorlig sygdom udgør da tvangstanken.

Hvis vi overfører det eksempel til det du beskriver, så kunne behovet for at stille spørgsmål eller være til stede betragtes som en tvangshandling. Og det gør selvfølgelig mig lidt nysgerrig på, om der mon ligger en tvangstanke bag det behov? Har du lagt mærke til det?

Du skriver, at du har haft det sådan gennem de sidste uger, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der mon skete noget umiddelbart inden det? Jeg tænker på, om du fx oplevede et eller andet, der nu har givet dig det her behov for at vide alt og følge med i, hvad der sker? Da du sidst kæmpede med din OCD havde du da mon lignende symptomer?

 

Jeg er rigtig glad for at læse, at du den gang fik hjælp og gik til psykolog. Hvad er mon årsagen til, at du ikke vil det mere? For jeg tænker da, at hvis psykologen en gang har hjulpet dig med at bringe din OCD i ro, så kunne psykologen måske gøre det igen?
Og under alle omstændigheder kan psykologen gå lidt nærmere ind i det, så du med sikkerhed kan for afklaret, om der er en sammenhæng. Det er jo nemlig egentlig kun psykologen eller lægen, der kan hjælpe dig med det. Men jeg tænker da også, som jeg fornemmer, at du gør, at der kunne være en sammenhæng.

Du ved jo heldigvis, at der er hjælp at hente – og at man kan få bragt tilstanden i ro med den rette hjælp. Det vil ofte involvere en psykolog, men det ved lægen meget mere om og vil helt sikkert gerne vejlede dig om, hvis du har mod på det. Du kan jo altid direkte eftersøge et andet alternativ end psykolog, hvis det er det, som du er mest stemt for.

Du skriver ikke noget om dine forældre eller andre omkring dig – og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der mon er nogen, der ved, hvad du går og tumler med? Jeg ved fra andre børn og unge, at det kan betyde rigtig meget at have nogen ved sin side. Nogen, der kan støtte og hjælpe med opbakning, når man skal bekæmpe noget, som man ikke synes er sjovt – eller stressende og belastende. Det behøver ikke at være dine forældre. Det kunne være en god lærer, veninde eller anden, som du har det godt med og føler tillid til. Har du mon sådan en omkring dig? Jeg ved, at det kan være svært at tale om – men du har simpelthen forklaret din situation rigtig flot her i brevet til os, så en mulighed kunne være at vise det som en indledning.

 

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker og råd til at komme videre. Du virker som en rigtig fornuftig pige, som jeg fornemmer også selv kan se, at det ikke er holdbart i længden at skulle vide alt – og som egentlig også rigtig gerne vil have hjælp til ikke at føle det behov. Jeg håber at mine tanker omkring det hele, giver dig modet til at søge den hos lægen eller psykologen, også gerne med hjælp fra en omkring dig.

 

Til sidst vil jeg ønske dig rigtig meget held og lykke med det hele. Du er altid velkommen til at ringe eller sms'e til Børnetelefonen på 116111 eller kontakte os via Chatten, hvis du har behov for at snakke mere omkring det hele eller få flere råd.

 

Mange kærlige hilsner

Børnetelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat