Brev

Når det hober sig op

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige,

Mange tak for dit brev, hvor du skriver om flere forskellige ting, og som du selv skriver, er det nogle ting, man måske godt kunne håndtere hver for sig. Men jeg kan sagtens forstå, at det bliver for meget at stå med så mange ting oveni hinanden. Jeg vil gøre mit bedste for at svare på dem alle sammen.  

Du skriver, at drengene fra din nye skole skubber og slår dig, samt at næsten alle pigerne er virkelig stride. Har fundet dine ømme punkter og kører på dem. Det er slet ikke i orden, det som sker i din klasse. Når jeg læser dit brev, kan jeg ikke vide, om du har talt med dine forældre om det? Og hvad de eventuelt har gjort for at hjælpe dig? Har du mon fortalt din lærer om mobningen? Og har din lærer mon gjort noget for at stoppe mobningen? Eller har de mon talt med de andre forældre om det..? Jeg tænker, at det er vigtigt, at du ved, at det ikke er din skyld, at du bliver mobbet. Når drengene og pigerne opfører sig på den måde, tænker jeg at det handler om, at der i din klasse er blevet skabt en rigtig dårlig måde at være sammen på. En måde hvor det er gået hen og blevet okay og normalt at kalde dig f.eks. ubehagelige ting, også selv om de siger det for sjovt er det forkert. Nogen gange kan éns lærer have rigtigt svært ved at se, at der er nogen, der mobber i klassen. Jeg tænker derfor, at det er vigtigt, at du fortæller det til en lærer eller flere af dine lærere. Det er de voksnes ansvar at sørge for, at I har det godt i klassen, og det er lærerne der skal hjælpe med at ændre den måde, tingene er nu.
 
Du skriver, at du har sådan en hardcore facade og derfor ikke kan fortælle pigerne, at du bliver ked af det, når de siger sådanne ting. Jeg ved ikke, om det måske kunne være en ide at høre dem om, hvordan de har det, når der bliver talt sådan? Måske det så er nemmere at fortælle hvordan du har det, hvis de først fortæller, at de ikke synes det er så sjovt? Så kan det også være, at du får mere lyst til at være sammen med dine venner efter skole og ikke først når du kommer hjem og bliver ensom..?

Du skriver, at du har komplekser over din vægt, selvom du godt ved, at du ikke er overvægtig. Når man som barn eller voksen hører sådan nogle ting, som du skriver her i brevet, går det rigtigt meget ud over ens selvtillid. Kunne det måske være en ide at fortælle til en voksen, at der bliver talt på den måde i klassen? Måske samtidig med at du nævner de andre ting? Du skriver, at du spiser usunde ting, så måske sundhedsplejersken på din skole kunne hjælpe dig? Hun ved en masse om sund kost, hvordan børn tænker og hvordan man kan hjælpe dem til en bedre livsstil.

Du fortæller også, at det er blevet svært at være skilsmissebarn, fordi der ikke er andre på din skole, der er det, og fordi du er bange for at "favorisere" din ene forælder. Jeg ved ikke, om det måske kunne være en ide for dig at fortælle dem, at det er rigtigt svært for dig, når de siger, at du selv må bestemme, hvor du skal være i ferierne og hvem du skal være hos hvornår? Faktisk tænker jeg, at det måske er et meget stort ansvar at give til en pige, der ikke er ældre end dig, så måske det ville hjælpe, hvis du fortalte dem, at du har svært ved det... At du ikke vil have, at de skal tro, du bedre kan lide den ene frem for den anden, så det ville være rarere og nemmere for dig, hvis de bestemte?

Med hensyn til ham drengen, du godt kan lide, kan jeg godt forstå, det er rigtig svært, hvis du tror han ser dig som en lidt irriterende ven og ikke en kæreste, som du gerne vil. Hvordan kan det være, du tror, han har det sådan? Måske det kunne være en ide for dig virkelig at finde ud af, hvordan han har det? Det kræver selvfølgelig rigtig meget mod at spørge ham, men måske det ville være bedre, hvis du virkelig vidste, hvordan han havde det, så du ikke skal være i tvivl om, hvordan han tænker om dig??

Som en af de sidste ting fortæller du, at du er rigtig bekymret for en veninde, fordi drengene fra hendes klasse er rigtig onde, og at du har dårlig samvittighed, fordi du føler, at du har ladt hende i stikken. Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig, men jeg synes du skal vide, at både på din skole og på din venindes skole er det de voksnes ansvar, at børnene har det godt. Jeg ved ikke, om der er nogle lærere på din venindes skole, der ved hvordan hun har det? Måske det ville være en god ide for din veninde at fortælle, hvordan hun har det til sine forældre eller nogle andre voksne, hun stoler på??

Jeg håber virkelig, at du kan bruge nogle af mine svar og finder nogen der kan hjælpe dig. Det er rigtig ærgerligt, at det går ud over dine lektier, at der er så mange ting, der er svære om dig. Men jeg ved også, at det ikke er unormalt, at man har svært ved at koncentrere sig om skole, når man har alt for mange tanker i hovedet.

Du skriver også om, at du har skadet dig selv og har selvmordstanker. Det er rigtig bekymrende, og det er ikke på nogen måde noget, du kan klare selv. Din sundhedsplejerske på skolen vil måske være en god én at snakke med? Det kan også være, at der er nogle andre, du kan tale med om det? Det kan være en fætter, en moster, nogle venners forældre eller andre?

Jeg håber ikke, jeg har glemt at svare på nogen af dine spørgsmål, men du er altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive på BørneChatten, hvis jeg har glemt noget, eller hvis du har flere spørgsmål eller bare har brug for flere råd eller vejledning. 
 

Jeg håber, at det bliver muligt for dig at sætte noget i gang. 
 

De kærligste hilsner

BørneBrevkassen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat