Kære pige på 15 år,
Tak for dit brev, som flot beskriver dine mange tanker, som jeg godt kan læse, gør det svært for dig lige nu. Godt at du har skrevet.
Jeg kan godt forstå, at det kan være svært for dig, når dine forældre ikke bakker om dine venskaber. Kan det tænkes at dine forældre reagerer, som de gør, p.g.a. uvished omkring det muslimske? Tit er det sådan - som forældre - at hvis der er noget, man ikke ved noget om, og man kan se, at det er meget anderledes end andre lever, bliver man utryg og synes, at det er en dårlig idé? Fx. kun at have muslimske venner. Her tænker jeg, at det er en vigtig opgave for dig at fortælle dine forældre om, hvad det er der fedt ved dine venskaber. Hvad I laver og synes er sjovt. Det ved jeg godt kan være svært, specielt når der modstand fra dine forældre. Men jeg tænker, at det er en måde at skabe forståelse hos dine forældre og lægge deres modstand i ro. Tit bliver forældre svære at arbejde med, når al info om den unges liv bliver lukket ned.
Mon du har dine venner og kæreste med hjemme hos dig, eller vil det være en ide, at I er mere sammen hjemme hos dig. Det kan være du kan begynde med et par stykker af dine venner, som er mest knyttet til. Så har dine forældre mulighed for at lære dine venner at kende, og se, at det er gode venner og venskaber du har. Måske vil det hjælpe til, at de få mere ro på, ovefor dine venner. Sådan er det for mange forældre, og uanset religion, så vil forældre gerne være trygge ved dem deres børn er venner med. Det samme gælder jo nok også for dine venners forældre.
Jeg tænker, at selvom man ikke spiser svinekød, kan man godt begå sig alle steder i dag, da det er helt almindeligt ikke at spise svinekød for mange.
Du spørger, om du skal konvertere til islam. Det ved jeg ikke, om du skal, men jeg synes, det er fint, at du er nysgerrig på, hvad Islam står for, og at du kan sammenligne, hvad du kommer fra, og hvad du føler, du tilhører lige nu. Jeg tænker, at det vil være godt for dig at skrive ned i en lille bog om forskellen på de to måder at leve på løbende, og så kan du kigge i den igen om 1 år og se, om du stadig har lyst til at konvertere.
Jeg forstår godt alle dine tanker, og at det er svært for dig. Det synes jeg også det er. Jeg tænker, at du skal være i den proces i noget tid, da det er en stor beslutning. Jeg ved godt, at det måske ikke er det fedeste for dig, men jeg tænker faktisk, at det kunne være godt for dig og din familie, at du vendte dine tanker med dem omkring at konvertere, da der både er for og imod, og det er vigtigt, at man får snakket det igennem, som alle andre vigtige beslutninger. Tit sker der også noget, når man få sat ord på sine ønsker og får dem belyst fra andre vinkler. Hvis ikke du som det første, kan snakke med dine forældre, er der måske nogle andre i din familie, du kan snakke med, så du øver dig i at sætte ord på, hvad det er, du godt kan lide ved tanken om at konvertere.
Jeg ved godt, at det kan være rigtigt svært med sådan en samtale, fordi du måske vil møde modstand på det, men det er virkelig en måde, du bliver bevidst om for og imod. Det er selvfølgelig vigtigt, at det ikke bliver et skænderi, men en diskussion og en snak om tingene.
Måske er du et godt bevis på, at man ikke behøver at have samme religion eller etniske baggrund for at være venner og have stærke venskaber. Det er lidt sjovt, at du skelner mellem danskere og muslimer. Dine venner er vel også danske, og religionen der er forskellig fra din? Måske betyder det ikke så meget hvilken religion man er tilhænger af, eller ikke tilhænger af en religion overhovedet - det der betyder noget, er nok mere hvordan man har det sammen? Hvad tænker du mon om den måde at se det på? Er det mon en hjælp for dig at tænke over venskaber, på den måde?
Jeg håber, du kan finde lidt mere overskud og få snakket med dine forældre. Hvis det hele er for meget, kan du også ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke .
Kærlig hilsen BørneTelefonen
