Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

mor og far er blevet skilt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på
13 år,

Mange tak
for dit brev! Når forældre bliver skilt, så bliver børnene jo på en måde også
skilt – for hele familien forandrer sig og bor ikke længere sammen. Så jeg kan godt
forstå, du er meget ked af det.

Det er en
stor sorg og en kæmpe forandring i både dit og dine forældres liv. Du skal
gennem en hård tid, og det kommer til at tage tid, før sorgen bliver mindre, og
du har vænnet dig til alt det nye. Så sidst i mit svar, vil jeg fortælle dig om
nogle steder, du har mulighed for at hente hjælp og støtte, når du syntes det
bliver svært.

Du spørger, hvordan kan du fortælle
om sengevæderiet til din mor?

Du oplevede hun blev vred på dig, da du tissede i sengen som lille, og er
naturligvis bange for, om hun vil blive det igen. Men det er jo ikke noget man
selv har kontrol over, så det hjælper ikke at blive vred. Man kan f.eks. heller
ikke blive vred på folk med høfeber, fordi de nyser. Det tror jeg godt din mor ved?

Jeg kender
jo ikke din mor, og ved heller ikke, hvordan I plejer at tale sammen. Så måske
er mine forslag ikke så gode. Men måske kan du blive inspireret af dem og finde
en måde, der passer godt for dig og jer:

·        

Du
kan skrive et brev til hende (du skriver godt og klart), hvor du fortæller, at
du er begyndt at tisse i sengen, og at du er bange for, at hun vil blive vred
på dig, og derfor har haft svært ved at fortælle det? Eller du kan måske bruge
det brev som du har skrevet til os? Så kan I tale ud fra både dit brev og mit
svar. Du kan f.eks. give hende brevet en fredag morgenen inden du tager i skole
– eller hvis du skal til din far. Så har hun en chance for at læse det i fred
og ro, og tænke over, hvordan hun bedst kan hjælpe dig.

·        

Det
kan også være, at det er bedre at sige det til hende. Måske kan du begynde med
at sige noget i retning af: ”Der er noget som jeg har været bange for at
fortælle dig, fordi jeg kan huske du blev vred over det, da jeg var lille. Men
jeg er begyndt at tisse i sengen, og har brug for din hjælp.” Så kan du
fortælle, hvordan du selv har forsøgt at løse det med håndklæder, men det er jo
ikke den optimale løsning. I kan f.eks. tale om at tage til lægen, købe plastic
lagen, få en alarm til at vække dig om natten mm.? Og om hvor svært du syntes
det er, at lide af sengevæderi.

Hvis du er
meget bekymret for om din mor vil forstå, så kan det være at en anden voksen
skal hjælpe dig med at fortælle det? Det kunne f.eks. være din moster eller
mormor? Eller måske skolens sundhedsplejerske? Måske ved din mor ikke, at
sengevæderi er en fysisk lidelse? Ligesom f.eks. allergi, epilepsi og stammen.
Og ligesom disse lidelser, ved man, at de kan forværres eller blusse op, hvis
man er underpsykisk pres.

Er der noget
af det, der lyder som en god idé? Ellers så prøv at ringe til os på BørneTelefonen
116 111. Det kan være lettere at hjælpe, når man kan stille hinanden spørgsmål
undervejs.

Måske tænker
du også på, hvorfor problemet er kommet igen, efter så mange år? Jeg ved at der
er en del teenagere, unge i 20’erne og nogen voksne, der lider af sengevæderi.
De fleste af dem har også haft problemet som børn. Det kan godt være dit
problem blusser op lige nu, fordi du er stresset over skilsmissen. Men der er
en fysisk forklaring på, at det sker, og derfor vil det være fint, hvis du
sammen med din mor eller alene, tager til lægen.

Til sidst
vil jeg fortælle dig, at det kan være godt at tale med nogen på din egen alder,
der selv har oplevet, at deres forældre er blevet skilt. Det er nemlig mange af
de samme følelser og problemer man som barn/ung oplever, under en skilsmisse.

Jeg håber at
mit svar kan hjælpe dig lidt videre, så din situation kan forandres og du få
det bedre.

Kærlig
hilsen BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat