Mobbet, drillet, slået (Af min mor!)

Kære pige,

Mange tak for dit brev.. Hvor er det flot, at du skriver hertil, det får mig til at tænke, at du virkelig gerne vil, at det skal være anderledes!   

Du stiller en række spørgsmål, og jeg vil prøve at svare dig, så godt jeg nu kan.

Jeg bliver rigtigt bekymret, når du skriver, at du hver dag tænker på at dø, og tænker om du nogensinde har prøvet at tale med nogen om det? Jeg ved, at det kan være rigtigt svært, men måske du kunne samle mod til det?   

Til at starte med vil jeg sige, at når der er mobning i skolen, er det fordi, der er noget galt i gruppen, det er ikke fordi der er noget galt med den enkelte. Det er de voksnes ansvar, at gruppen fungerer. Jeg ved ikke, om du har prøvet at tale med nogle af dine lærere om det? Det kan også være, at de måske kan hjælpe dig med at få kontakt til dine veninder igen..?

Det næste jeg vil sige er, at det ikke er lovligt at slå børn i Danmark, og at din mor selvfølgelig ikke må slå dig. Når jeg læser ned igennem dine spørgsmål, kan jeg se, at der er rigtig mange ting der tyder på, at der er en del ting hjemme hos dig og i din familie, der er rigtigt svære... Jeg tænker, at I måske godt kunne have brug for noget hjælp fra nogle professionelle voksne? I alle kommuner er der en afdeling, der arbejder med børn og familier. Deres arbejde er at give støtte og hjælpe familier, der har det svært. I mange kommuner findes der endda familiecentre med familiebehandlere, psykologer eller lignende, de laver familiebehandling og forsøger at hjælpe familier til at få det bedre sammen. Man kan ikke lave om på, hvem man er i familie med, men nogen gange er det muligt at lave om på, hvordan man er sammen som familie. Måske det også kunne være muligt for jer? Jeg ved det ikke, men det kunne måske være et forsøg værd..?   

Når man skal have kontakt til kommunen, kan man evt. selv ringe op til kommunen, bede om at tale med dem der arbejder med børn og familier. Når man så har kontakt til dem, skal man så fortælle hvad det er, der er svært hjemme hos jer og bede dem om at hjælpe jer. Man kan også vælge at sende et brev til kommunen og forklare, hvad det er der er svært, det er blot vigtigt, at man skriver sit cpr. nummer på et sted i brevet, sådan så kommunen kan finde ud af helt præcist, hvem man er. Hvis du synes, det er lidt for svært, kan du evt. også vælge at tale sammen med en af dine lærere. De ved som regel, hvem de skal tale med på kommunen, ellers kan de i al fald hurtigt finde ud af det. Sundhedsplejersken eller skolepsykologen kunne også være en ide, de ved også godt hvem de skal kontakte for at få hjælp fra kommunen.

Når kommunen får kendskab til, at der er en familie og et barn, der har det svært, er det deres opgave at undersøge hvilket behov for støtte kommunen vurderer, at du og din familie kan have brug for - om det blot er noget råd og vejledning, noget familiebehandling, eller om der er behov for, at du bor et andet sted. De skal tale med dine forældre, og vil ofte også tale med dig. Når man skal tale med kommunen, har man ret til en bisidder, en bisidder er en der kan støtte én i at fortælle det man har oplevet til kommunen, og sørge for, at der bliver lyttet til det. Det kan evt. være en voksen, som du kender og stoler på, men det kan også være en fra Børns Vilkårs bisidderkorps. Du kan læse lidt mere om dem her.   

Jeg håber virkelig, at du føler du har fået nogenlunde svar på de fleste af de spørgsmål, du har skrevet. Hvis du har flere spørgsmål, eller hvis der er noget, jeg ikke har fået med, er du velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111, BørneChatten eller skrive til BørneBrevkassen igen. Alle tre steder sidder der voksne, der er klar til at lytte og give råd og vejledning.

Jeg håber virkelig, at du finder nogen, der kan hjælpe dig.

Mange venlige hilsner

BørneBrevkassen