Brev

Mit liv

Hej,

jeg har et problem begge mine forældre arbejder meget, de rejser rundt i hele verden, være dag. Så jeg er meget ude ved min moster og mine bedste forældre.

Når mine forældre endeligt er hjemme på samme tid er jeg meget bange. For 2 et halvt år siden kom min far hjem efter at have været ude ved sin bedste ven som boede ud i den anden ende af byen, han var gået med gennem pisset bukser. Jeg er den dag i dag stadig bange for det

Siden da har min familie aldrig rigtigt bliv hel igen.
på 2 måneder mistede min mor begge hendes forældre så i 2 måneder lå hun og kigget op i loftet i hendes seng.

Men så er jeg så heldig at have en bedste veninde jeg næsten bor overved og en kæreste som jeg sover med meget hjemme ved ham. Jeg er hjemme ved folk være dag, mine forældr sender mig og min lillesøster ud til alle mulige familie medleder, jeg var i sidste uge hjemme ved min mors mosters datter og blive passet.

Men jeg har et barn, ikke et menneske, men en hund, som jeg føler et stort ansvar for, nærmest som hvis hun var mit barn.
Jeg har det sådan lidt at som at være hjemløs fordi jeg har ikke et hjem, jeg ved ikke hvor jeg er i morgen.

Jeg tro at ligesom mange voksen når det går dårligt der hjemme, arbejder mere og mere. Sådan gør jeg også, jeg går meget op i min skole. Jeg gå i 7 klasse og til sidste prøve kaste jeg op ud af vinduet.

Sidste gang jeg sagde det til en lærer, var det et halvt år siden. Der sagde jeg hvordan jeg havde det, min forældre kom over og græd over i skolen, men da jeg kom hjem tog min far på arbejde igen og min mor tog ud til sine veninder. Det er sket 3 gange i træk.

Jeg er på det sidste taget en øl med i min håndtaske som jeg drikker i frikvarteret, fordi vi må gå rundt i byen. Jeg har en masse veninder, men de siger ikke noget til de, de har vendt sig til det.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 13 år

Det lyder som om, rollerne er byttet rundt hjemme hos dig. Og at du står alene med ansvaret, for at skabe trygge ramme for dig selv, din søster og din hund. Jeg syntes det lyder som om, du står alene med et alt for stort ansvar på dine skuldre.

Jeg kan forstå, at du oplever, at du slet ikke har et hjem. Og jeg kan så sandelig godt forstå, at du oplever det sådan: Dine forældre ofte er ude og rejse. De sender dig over til andre i familien. De sender dig over til venner. Når dine forældre så er hjemme, er du bange.

Jeg syntes også, at du virkelig gør hvad du kan og mere end det. Du finder selv nogen at sove ved. Du har prøvet at fortælle det til din lærer. Du lægger dit fokus over i din skole. Nu har du det efterhånden sådan, at du har brug for at have en øl i din taske, som du drikker i frikvarteret. På den måde klarer du dig igennem det, der sker i dit liv.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor det er sådan. Har din moster, bedsteforældre eller din lærer slet ikke opdaget, at du stadig har det sådan, selvom I har holdt flere møder på skolen? Ja måske tør du slet ikke sige noget mere, da du er bange for at dine forældre igen vil græde. Samtidig med, at der ingen ændringer sker.

Selv om jeg kan høre, at du er ansvarsfuld og god til at finde på løsninger, så er det ikke dit ansvar at skabe trygge rammer for dig selv. Det er dine forældres ansvar.

Du har brug for en voksen, som du kan tale med. En mulighed kan være ’kommunens anonyme rådgivning for unge’.  Når du kontakter dem, skal de lytte. De skal derefter fortælle dig om de muligheder, kommunen har for at hjælpe: Det kan være, at din mor eller far har brug for at tale med nogen i kommunen, der kan hjælpe dem med at få tingene til at fungere bedre hjemme hos jer.

Det er faktisk deres opgave at finde ud af, hvad den bedste hjælp er til dig og din familie. Du kan google din kommunes navn og ’anonym rådgivning for unge’. Eller du kan ringe til tlf. 116 111, så skaffer vi nummeret til dig.

Kommunen både vil og skal hjælpe dig. For i forældre-ansvars-loven og andre love står, at voksne skal passe på dig og hjælpe dig.

Jeg ønsker det bedste for dig. Så du kan få et godt og trygt hjem, som du har behov for og ret til.

Du er jo også velkommen til at ringe til os på tlf 116 111 og så kan vi sammen finde ud af, hvilke muligheder du har, og hvem du skal kontakte.

Kærlig hilsen

Børnetelefonen.

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat