Brev

Mine tanker

Halløjsa,
Jeg er en pige på 15 år med tanker der køre 24/7.
Jeg skriver dette brev lidt kort da jeg ikke vil spilde jeres tid, da der er mange andre der har også har brug for hjælp.

Jeg bor sammen med min mor som lige har fået konstateret kræft, men det blev opdaget meget sent. Jeg føler ikke jeg kan tillade mig at prøve at få hjælp fra hende da hun har det rigtig svært lige nu.
Min far er flyttet for at arbejde (mine forældre er ikke skilt, de bor bare ikke sammen så det er fint) og min søster er ligge flyttet på kostskole.

Jeg føler mig rigtig alene og trist.
Har desværre aldrig følt mig god nok til nogen og altid bare skubbet folk væk fordi jeg var bange for at de ville dømme mig.

Lige nu går jeg ikke i skole, men bare ligger i min seng og tænker hele tiden. Jeg kan bare ikke finde en mening med det her. Selvfølgelig har jeg store drømme. Men mine tanker bliver bare ved med at ødelægge det hele og sige at jeg ikke kan finde ud af noget.

Selvfølgelig er jeg heldig da jeg har en dejlig kæreste, men desværre er mine tanker også indblandet i det. Vi har et langdistanceforhold men dette er ikke et problem. Men er vågne op hver dag og tænke at der er så mange andre piger der er meget bedre og har alt det jeg ikke har som fortjener ham gør mig forvirret og får mig til at tvivle på om han overhovedet elsker mig. Men jeg ved jo godt at han elsker mig.

Jeg har tit overvejet at fortælle ham at jeg ikke ser en mening med alt, jeg har ikke lyst til at leve, men jeg har hellere ikke lyst til at dø. Jeg vil bare væk, hen til et sted hvor alle er glade og man aldrig bliver dømt.

Mine tanker er så slemme at jeg ikke engang kan falde i søvn mere, og når jeg så sover har jeg tit mareridt. Jeg er begyndt at skrive ned hvor mange gange det sker.

Mine tanker fylder bare så meget i mit liv, som om de styrre mig og jeg bare er en tilskuer, som skal se på hvordan mine tanker har tænkt sig at ødelægge det hele.

Jeg prøver virkelig hver dag at finde ud af hvordan de begyndte og finde ud af hvorfor.
Men jeg tror bare altid jeg har haft dem, de er bare blevet værre og ondere som tiden er gået.

Jeg ved godt at dette brev blev ret langt så jeg fortsætter ikke mere på at skrive, du har fået det meste af vide (det vigtigste). Så jeg håber bare virkelig at du kan hjælpe mig for jeg kan virkelig ikke holde det ud mere.

Tak på forhånd, det betyder alt for mig.

Pige, 15 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 15 år.

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at det er godt, du har skrevet herind, for du kæmper med mange ting for tiden. Og du spilder ikke vores tid. Vi er her for alle børn og unge. Og ingen problemer eller spørgsmål er for store eller små.

Jeg kan læse, at der er mange ting, der er sket på samme tid i dit liv. Og det er faktisk ting, der vedrører hele din nærmeste familie, lyder det som om. Din mor har fået konstateret kræft, din far har fået arbejde på Sjælland, og din søster er på kostskole.

Det er helt normalt at opleve ensomhed, tristhed eller at føle, at der måske ikke er en mening med livet, når der sker så mange store ændringer og svære ting på én gang i ens liv. For det er ting, der omfatter din allernærmeste familie. Det er dem du er “født” ind i livet sammen med. Og det er tydeligt på dit brev, at du holder meget af dem alle sammen.

Langt de fleste af os trives bedst, når der er ro og stabilitet på hjemmefronten. Med roen og stabiliteten kan man føle, at der er plads til at udfolde sig. Men ro og stabilitet er sat lidt på pause i dit liv lige nu. Og derfor kan det føles svært for dig at udfolde dig. Det kan være svært at føle, hvad der egentlig er meningen med livet, når tingene omkring en føles usikre. Det kan helt basalt være svært at være i nuet, og i stedet kan man være utroligt meget i sine tanker.

Og derfor kan jeg også godt forstå, at det kan være svært at gå i skole for tiden. Du nævner ikke præcist, hvorfor du ikke går i skole, men jeg kunne forestille mig, at det har noget at gøre med, hvordan din livssituation er lige nu. Og det forstår jeg virkelig godt. Mon dine lærer har taget fat i dig? Og har du ærligt fortalt dem om alt det, der sker derhjemme? Jeg tror, det kunne være en stor lettelse for dig at få deres støtte.

Du nævner, at du længe ikke har følt dig god nok. Der er desværre mange børn og unge, der ikke føler sig gode nok, eller bliver i tvivl om deres eget værd. Det er noget, man kan arbejde med, men det kan være nødvendigt at få hjælp til det. For tanker kan godt finde på at “modarbejde” de nye, mere positive tanker, du skal arbejde med. Og derfor kan det være en god idé at få en voksen, der ved noget om det, til at hjælpe sig med at få det bedre med de her ting.

Det er faktisk sådan, at man kan få gratis, anonym rådgivning i sin kommune. Det kan du læse mere om her. Det er også muligt i mange kommuner at få gratis psykologhjælp – det kan du læse mere om her. Når man har en syg mor, kan det være en stor hjælp at få talt med nogen, om de mange bekymringer og den utryghed, du sikkert føler. Det kan også være en lettelse at opleve, at man ikke er alene. Derfor vil jeg råde dig til at kigge på følgende side: Er du okay. Her fortæller andre unge om, hvordan de oplever det at have en syg forældre.

Derudover er der Headspace, hvor man kan møde op og tale med rådgiverne uden at bestille tid. De er der for dig. Læs mere her.

Du skriver, at du ikke kan tillade dig at få hjælp fra din mor. Men det kan du godt – faktisk kan det hjælpe hele familien, hvis I taler sammen om det svære. Måske har I ikke så stor træning i at være åbne overfor hinanden i familien? Men jeg vil alligevel råde dig til at fortælle dine forældre, hvordan du har det. Du kan fx vise dem dit brev og mit svar. Måske kan det være en rigtig god måde at få startet snakken på.

Dine forældre er meget velkomne til at ringe til os på ForældreTelefonen, hvis de er usikre på, hvordan de bedst hjælper dig og din søster. De kan ringe på 35555557.

Her til sidst vil jeg lige nævne et råd til, hvordan du kan hjælpe dig selv, så tankerne ikke hele tiden fylder det hele.

Jeg godt kan forstå dit behov for at forstå, hvorfor du tænker, som du gør. Jeg ved at det nærmest kan overskygge alt andet at finde forklaringer og sammenhænge, i de ting man tænker.

Prøv at skrive dine tanker ned, når de opstår, og læg dem væk (f.eks. i en kasse med låg). Du kan skrive f.eks. på et papir, eller i et dokument på din telefon. Det kan give dig en følelse af at have mere kontrol over tankerne, så de ikke styrer dig hele tiden. Du kan så vælge at lade dem ligge, eller du kan vælge (på et tidspunkt, hvor du har overskud) at kigge på tankerne igen – måske med en voksen, der kan hjælpe dig. Eller du kan smide dem væk/slette dem, der ikke længere fylder.

Det var godt, at du skrev til os. Jeg håber, at du får mod på at tage fat på nogen, der kan hjælpe dig videre, og at du muligvis også får brugt den lille øvelse, jeg præsenterede for dig. Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærlig Hilsen

BørneTelefonen