Min verden falder sammen…

Kære du
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du ønsker at komme af med ’smerten’… Det lyder som om, du har haft nogle svære år, og at det har været hårdt at skulle undvære sin far… Samtidig lyder det heller ikke som om, at din mor har haft det så godt.
Du skriver, at du er stoppet med hårde stoffer, og det er jo rigtig flot – et halvt år er lang tid. Sommetider er det desværre sådan, at man godt kan føle sig trist, utilpas og træt, når man har været vant til at tage stoffer og drikke store mængder alkohol i en længere periode, og så kan det føles som om, verden falder sammen om én…

Har du mon prøvet at tale med nogen om det? Kender du én, som du føler, du ville kunne betro dig til, og som du ville føle dig tryg ved at græde ud hos? Måske en bedsteforælder, en lærer eller nabo…? Hvis du kan overskue det og har mod til det, så kan det være en god idé at snakke med sin læge om det, og måske kan han eller hun henvise dig til en psykolog, så du kan få hjælp til at sætte ord på dine bekymringer. Sommetider hjælper det at få sagt det højt…

Hvad tror du, der ville være rart for dig? Du kan evt. vise dit brev (og mit svar), hvis det er svært at få det sagt… Jeg tænker, at du har helt ret med hensyn til depression, for mennesker reagerer meget forskelligt… Men jeg tænker også, at det kan være meget rart for dig at fortælle en læge, at din mor har haft depression og at du selv begynder at genkende nogle tegn på depression hos dig selv. Hvad tænker du om det?
Du skriver, at du føler dig svigtet af dine venner… Er det mon nogle venner, som du har kendt fra tiden, før du tog stoffer eller imens?  Hvad ville der ske, hvis du tog initiativ til at ses med dem en de dage, hvor du føler dig alene derhjemme? Er der mon nogle af dem, som også laver musik ligesom dig? Måske kunne det være hyggeligt at hænge ud imens I laver noget musik…? Med tiden kan det være, at du kan undvære de ’fede’, særligt hvis du kan finde en ven at dele interessen med, fordi du får tankerne væk på en anden måde…
Jeg håber, du kan bruge mine forslag og ellers vil jeg nævne BørneTelefonen (tlf. 116 111) og UngeChatten, hvor der sidder rådgivere, der måske har nogle andre forslag end dem, jeg er kommet med, og som har mulighed for at spørge uddybende ind til din historie…
Mange hilsner, BørneBrevkassen