Kære 16-årige
Først vil jeg sige til dig, at det var et godt råd du fik om at kontakte BørneTelefonen, så du kan åbne op omkring dine tanker.
Dernæst synes jeg, at du er meget modig at gøre det! og du er altid velkommen til at kontakte os igen. Lige meget om du synes, det er nødvendigt. Vi er her for at hjælpe.
Du skriver, at din kæreste gerne vil være en pige Det forstår jeg godt kan være svært for dig. Men hvor er det flot, at du vælger at støtte din kæreste alligevel!
Det kan være svært at tale med andre om, at ens kæreste er trans – ikke mindst hvis man er i en periode, hvor man ikke har så mange venner. Heldigvis har du mulighed for at tale med andre om den situation, du og din kæreste er i: Du kan læse mere og få samtaler hos Sexlinien og LGBT: https://www.sexlinien.dk/emneside-seksualitet-og-koen/transkoen-og-ciskoen og https://lgbtungdom.dk/
Jeg forstår på dit brev, at du føler skyld i forhold til alt ? Måske tænker du, at der må findes grunde til, at du føler dig ensom – og ikke føler dig tilpas eller velkommen i dit eget hjem, som du skriver? Men du er ikke skyld i disse grunde, selvom det måske lige nu føles sådan.
Det kan være svært at hjælpe sig selv i en situation, hvor man føler skyld og ‘forkerthed’. Du har brug for at tale med nogen. Derfor er det godt, at du tager fat i os. Måske har du også mod til at fortælle andre voksne om det, du tænker og føler? Kan du for eksempel tale med din mor om, at du ikke altid føler dig tilpas og velkommen hjemme?
Jeg bliver faktisk lidt i tvivl. For det lyder som om, at du ikke helt kan forholde dig til din mors råd (for eksempel rådet om ‘ ikke at tage andres følelser ind’). Det kan jo være svært, når noget føles helt forkert: Du skriver for eksempel at din far er anti social og render rundt med nogle kvinder.
Det kan være svært at åbne sig for andre, især hvis man ikke rigtig tror på, at ens mor eller andre mennesker kan forstå en og hjælpe. Derfor er det så godt, at du har skrevet herind, for jeg kan mærke, at du har behov for at tale med nogen om situationen. Måske kan du tænke over, hvem du så kan bruge?
Du kan måske bruge din lærer eller en anden voksen fra skolen? Kan du bruge sundhedsplejersken? Hvem kunne du få tillid til og have lyst til at tale med? Kunne du prøve at komme til psykolog igen? Du skrev, at du sidst gik til psykolog om noget andet, men måske I kunne tale om det, som er aktuelt for dig lige nu. Det er en god ide at tale med din psykolog om din følelse af ‘skyld’ og andet – du bestemmer også, hvad I skal tale om….
Du har ret til at blive behandlet med respekt og dine forældre skal gøre dig tryg og yde omsorg over for dig. Hvis det alligevel føles helt umuligt at ‘nå igennem ‘ til dine forældre og andre voksne – så har du andre muligheder. Du kan i første omgang tale med en rådgivning.
Under alle omstændigheder ville det være oplagt for dig at kontakte LMS. Kender du LMS – Landsforeningen for spiseforstyrrelser og selvskade? De ved en masse om selvskade og om, hvordan du får trappet det ned igen. De har både en side med gode råd til at stoppe, en rådgivning, og et tilbud om personligt fremmøde.
Du er altid velkommen til at ringe og få en snak med os på BørneTelefonen på 116111 hvis du har lyst til det.
Du har allerede taget dit første skridt mod at få det bedre, ved at skrive ind til os og det er meget modigt at dig!
Jeg håber mit svar kan hjælpe dig videre med hvad du skal gøre, så du kan få det bedre.
Kærlig hilsen BørneTelefonen.
