Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Matematik

Jeg har altid haft problemer med matematik og det er som om at jeg ikke kan læse talene

jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

det er som om jeg er tal blind

og jeg går i ottende og når jeg laver lektier efter ti minutter begynder jeg bare at græde

jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.

Hilsen. L

Pige, 8 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære L.
Tak for dit brev, hvor må det være en udfordring for dig, at skulle kæmpe med matematik, når du dagligt oplever at blive ked af det.
Jeg kan godt forstå, at du føler det er svært for dig, når du på den måde bliver ked af det. Når noget er svært, er det selvfølgelig nødvendigt at øve det. Ligesom indenfor enhver sport, så giver daglig træning resultater og forhåbentlig fremgang.
Når det er sagt, er der ikke nogen, der får noget ud af en træning, der ikke går ind og støtter op omkring, det der er svært. Derfor er det vigtigt for dig, at finde ud af, hvor du fagligt er i matematik, og dermed finde frem til, hvilken form for træning der passer til dig. Det kan din lærer hjælpe dig med, måske kan dine forældre hjælpe dig med at snakke med læreren om det?

Så kan I fortælle din lærer om, hvordan du oplever det at læse tallene og at faget er vanskeligt for dig. Jeg kan ikke fortælle dig om du er talblind eller ej, men det er der faktisk noget som hedder. På nogle skoler, kan man teste om eleverne er talblinde. På andre skoler, kommer der en lærer udefra og tester. En test der kan finde ud af om du måske er talblind, er ikke noget der ”følger dig”, og den er kun for et år ad gangen. Dermed ikke sagt, at dit faglige niveau måske ændre sig meget i løbet af et år, men selve testen er kun ”gældende” for et år.
Det er ikke sikkert, at du har brug for at blive testet i faget, for at din lærer kan hjælpe dig. Måske har han eller hun allerede en oplevelse af, hvordan det går for dig. Jeg ved at nogen børn, der har det svært i et fag ofte ikke er så glade for den lærer, der har faget, hvordan mon du har det med din lærer?
Er der måske nogle ting I sammen kan planlægge, du skal arbejde med? Det kan være en stor mundfuld selv at skulle tage ansvar for. Derfor spekulerer jeg på, om det er en ide for dig at tale med dine forældre om det også? Måske ved de allerede, hvordan du har det med matematik, kan de hjælpe dig i faget?
Det er ikke alle forældre, der kan finde ud af det matematik der laves i dag, sammenlignet med det som de voksne lærte da de gik i skole. Hvis du har en ældre søskende, der kan hjælpe dig eller kan få en dygtig gymnasieelev, der kan hjælpe dig med lektierne? På nogle gymnasier er der en opslagstavle med opslag, hvor dem, der går på gymnasiet er lektiehjælpere, som et fritidsjob. Hvis dine forældre ikke kan eller har tid til at hjælpe dig, mon I så kan tale sammen om sådan en mulighed?
På nogle skoler er der lektiehjælp, er det noget som din skole har? Selv om sommerferien står for døren, så tænker jeg, om det er en idé at træne lidt i matematik i den kommende tid. Hvis der er nogle uger, hvor du bare er hjemme, er det så en plan for dig?
Inde på nettet, er der rigtigt mange gratis sider, hvor man kan træne matematik, og dermed blive mere sikker i faget. Måske kender du nogen af dem eller måske kan din matematik lærer foreslår nogen til dig, der er forskellige. Man kan også selv søge efter matematikopgaver og talblind, så kan der være noget du kan bruge, hvor du kan træne matematik og ved nogle opgave typerne, kan man oveni få hjælp til at lave opgaverne, er det en ide for dig?
Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en rådgiver om, hvad du kan gøre i forhold til dine matematikudfordringer.
Mange kærlige hilsner
BørneTelfonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat