Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Manipulerende kæreste

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15-årige pige,

Tak for dit brev, det er rigtig godt at du skriver ind til os, når du syntes at noget er svært. Jeg håber, at jeg med mit svar kan give dig den hjælp, du søger.

I brevet fortæller du, at du og din kæreste har været sammen i 9. måneder. I starten af forholdet var I glade og forelskede, men nu har alting ændret sig. Du skriver, at din kæreste er blevet mere sur, råbende og måske lidt aggressiv i sin adfærd. Det er jeg ked af at høre, for sådan burde et kæresteforhold ikke være.

Først vil jeg fortælle dig, at det absolut ikke er dig der er noget galt med. At din kæreste siger, at det er “din skyld”- når han bliver sur er ikke okay.

Når man har et kæresteforhold med en anden, skal det være bygget på tryghed og omsorg for hinanden. Det virker ikke som om, det er sådan du føler det lige nu? Når jeg læser dit brev, skriver du selv, at du i starten elskede ham, men at det har ændret sig pga. hans adfærd, opfører og attitude. Men hvordan er dine følelser så over for ham nu?

Måske har du faktisk ikke lyst til at være sammen med ham, fordi han er ændret sig meget? Er det mon sådan du har det? Men måske synes du, at det er svært at gøre det forbi? Måske gør hans adfærd dig bange? Det lyder det næsten til.

Jeg tror, at det er vigtigt, at du mærker efter, hvad forholdet gør ved dig. Hvis du føler dig ked af det, trist, og utilpas, når I er sammen, er det et meget tydelige tegn på, at forholdet ikke er godt for dig.

Du kan også mærke efter, om at han forstår, hvad oplevelserne gør ved dig. Gør han ikke det, så tror jeg ikke, du skal forvente, at han ændrer sig. Og så tror jeg, at du hurtigt har brug for at komme ud af forholdet.

Jeg ved ikke, om du har talt med nogen om de oplevelser, som du nu har delt med mig. Men det synes jeg, ville være en rigtig god ide at gøre. Du kunne måske tale med din mor, en lærer eller en veninde som du føler dig tryg ved. Hvad tænker du om det?

Når det er vigtigt at dele oplevelsernes skyldes det, at man desværre godt kan komme til at tro, at det er en selv, den er gal med. Og du har derfor nok brug for nogen, der hele tiden holder dig fast i, at det altså ikke er dig men din kæreste, der har et problem.

I brevet skriver du, at du i dag, har sagt nej til din kæreste, da han gerne ville låne din knallert. Det synes jeg er rigtig sejt, og det viser mig, at du er stærk og tør at sige fra over for ham. Og du havde jo helt ret. Selvfølgelig skulle han ikke køre på din knallert. Du skulle bruge den. Og han har ikke kørekort til den. Du udviste derfor stor modenhed og ansvarlighed ved at sige nej.

Det er vigtigt, at du bliver ved med at gøre det, også selvom det kan være svært. Hvis du har mod på det, og tror, din kæreste kan håndtere det, så kunne du måske tale med ham om de episoder, du også har fortalt mig om. Men mærk efter, om det er trygt nok for dig at være ærlig overfor ham.

Jeg ved godt, at det kan være en stor mundfuld og måske er det bedst ikke at konfrontere ham med episoderne alene? Derfor kan du tænke over, om der er en anden, der kan hjælpe dig.

Jeg vil understrege, at hvis episoder som disse fortsætter, altså hvor din kæreste er manipulerende, sur og råbende overfor dig,  så synes jeg, at du skal holde op med at se ham. Det kan være meget skadeligt for dig, hvis du udsættes for angreb, aggression og psykisk vold.

Jeg vil foreslå, at du kigger nærmere på Bryd Tavsheden  

Her kan du læse mere om kærestevold. Jeg ved godt, at din kæreste ikke har slået dig. Men der er alligevel noget i hans adfærd, der får mig til at frygte, at han kunne være voldelig mod dig. Når han smadrer din taske og følger efter dig, så er det ret voldsomt, tænker jeg.

Hvis du kunne have brug for at snakke med nogen om det, som er gode til at lytte, kunne du også kontakte Headspace.  Her kan du anonymt får råd og vejledning.

Du skriver ikke et sted i dit brev, at du er glad for din kæreste. Du skriver tværtimod, at du bliver i forholdet, fordi han får ham dig til at tro, at det er din skyld. Det tænker jeg er et stort faresignal.

Jeg håber, at du har mod på at fortælle nogen om de oplevelser, du har haft med din kæreste. Jeg tror, at det vil hjælpe dig. Uanset så er det vigtigt, at du mærker efter om forholdet er godt for dig. Og at du bliver beskyttet mod at opleve flere ubehagelige, manipulerede og grænseoverskridende episoder.

Du er naturligvis altid velkommen til igen at skrive eller ringe til BørneTelefonen på 116111, vi vil altid gerne hjælpe.

Jeg ønsker dig det allerbedste på din vej.

Mange varme tanker fra BørneTelefonen

 

 

 

 

 

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat