Kære pige Jeg kan godt forstå, at du synes, livet er svært, for du står midt i to meget vanskelige ting. Dels bliver du mobbet, og det har stået på i længere tid, og oven i det er din mor blevet alvorligt syg. Så når du skriver, at du ikke kan overskue noget mere, er det tegn på, at din krop ikke kan rumme alt det svære. I din livssituation er det helt naturligt, at du er ked af det og græder meget. Jeg tænker, at det kunne være godt for dig, hvis du kunne være ked af det sammen med nogen, så du kunne dele din sorg og dine tanker med en anden person. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at din mor er syg, men det kan være en stor lettelse at dele sorgen og bekymringerne med andre. Somme tider sker der det i en familie, hvor én er alvorligt syg, at man ikke rigtigt får snakket om alle sine tanker om sygdommen, fordi man bange for, at den syge ikke kan tåle at høre det, eller man vil beskytte de andre i familien. Men i virkeligheden fører tavsheden til, at alle i familien får det dårligere og føler sig alene og ensomme midt i sorgen. Måske kan du genkende det fra din familie..? Hvis du kan, vil jeg foreslå, at du begynder at snakke om, hvordan du har det. Du vil formentlig opleve, at det er lettelse for alle, at du tager hul på det. Hvis du synes, det er for svært at snakke med din familie, kender du måske en anden person, du kan betro dig til, f.eks. en bedsteforældre, en lærer eller en venindes mor? Det vigtigste for dig er, at du får lettet dit hjerte lidt ved at fortælle om dine tanker og følelser. Du skriver, at du tit er blevet mobbet og bliver det stadigvæk. Jeg ved ikke, om det er noget du selv har gået med, eller om du har forsøgt at få noget hjælp..? Mobning kan blive ved, hvis der ikke er nogen, der fortæller om det. Det bedste er som regel at snakke med en lærer. Det er faktisk en del af lærernes arbejde at hjælpe med at stoppe mobning og at arbejde på at skabe et bedre klima i klassen og på skolen. Måske har din skole en plan over, hvad de skal gøre, hvis mobning finder sted? Det kræver lidt overskud fra din side at tage fat på mobningen, så måske skal du i første omgang prøve at få snakket med din familie eller andre om din sorg over din mors sygdom. Jeg tænker, at det nok er det vigtigste for dig lige nu..? Hvis du har brug for det, skal du vide, at du altid er velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller til at logge dig ind på UngeChatten. Det er også en måde at komme videre med at dele dine tanker. Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen
