Brev

Ligeglad med alt og alle, ingen motivation

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære fyr på 16.  Tak for dit brev til Børnetelefonen. Hvor er du god til at fortælle mig, hvordan du går og har det, og hvad du kunne tænke dig der skulle ske for dig. Det er fedt at se, at du er så skarp på, hvad du ønsker, for ved at du er så klar omkring det hele, bliver det jo netop muligt for dig at ændre på din situation. Hvor er der mange ting, som du skal forholde dig til… Dels kunne jeg forestille mig, at din diagnose kan være med til at gøre tingene svære for dig, og udover at det bare er super hårdt at blive teenager i det hele taget, så har du også haft en masse at bakse med på skole-fronten det sidste år… Jeg forstår virkeligt godt, hvis det hele begynder at blive for meget for dig, og du føler dig uoplagt og træt…  Jeg tænker at de følelser du beskriver om at være uoplagt og usikker kan være noget, som er opstået inde i dig, fordi du har haft brug for at beskytte dig selv på et tidspunkt... Jeg kan forestille mig, at det har været rigtig hårdt for dig at skifte skole og svært, at føle at du ikke passede ind i fællesskabet på den nye efterskole… Følelsen af ikke at passe ind i ét fællesskab har en kæmpe stor betydning for, hvordan vi føler os tilpas og sikre på os selv i andre fællesskaber. Derfor tænker jeg, at dine oplevelser med efterskolerne gennem det sidste år har stor indflydelse på, at det nu er svært for dig at prøve nye ting af… Måske du har mistet troen lidt på dig selv…? Og måske prøver du nu at passe på dig selv, ved hele tiden at være på vagt over for alt det dårlige, som kan ske i nye situationer…?
Når du spørger mig om, hvordan du kan fikse det hele og blive dit gamle selv igen, så får jeg brug for først at sige, at det er en proces, som tager tid. Men det er også vigtigt for mig at få sagt, at jeg har en super god fornemmelse på dine vegne, fordi du er så klar over, hvad du ønsker. Mit råd til at få det bedre er, at du taler med nogen om, hvordan du inderst inde har det. Du skriver, at du har en kæreste, og jeg tænker, om I mon nogensinde snakker sammen om, hvad der virkeligt rør sig inde i dig? Eller om du måske fortæller til din bedste ven? Det kunne også være du kunne tale med dine forældre…? Jeg tænker at de kender dig rigtig godt, og måske ved, hvad du har brug for  at tale om, hvis du skal få det bedre og finde troen frem på dig selv igen…? Det kan også være et par samtaler med en psykolog på skolen, som kan hjælpe dig med måder, hvor du kan tænke positivt om tingene igen - så du får hjælp til at bryde op med de tanker, som synes at begrænse dig og din lyst til at prøve tingene af. Måske har du selv mulighed for at gå over til skole psykologens kontor, eller ringe til ham/hende og få en snak?

Hvis du synes det er svært, at tale med nogen du kender så godt om det hele, så kunne i stedet prøve at ringe ind til Børnetelefonen på 116111. Ofte begynder de svære følelser at fylde mindre, når man får delt sine erfaringer med et andet menneske. Det at tale om det hele kan også hjælpe til at finde sammenhængen mellem følelserne og tidligere oplevelser, og på den måde kan du måske blive mere klar over, at følelserne ikke er hele dig som person, men at de er kommet fordi du har haft det svært…? Til sidst vil jeg også sige, at det lyder til at du ikke har fået at vide, hvor længe du skal være på arbejde i din praktik. Selvom du er i praktik, så er du altså stadig under 18 år og dit praktik sted skal overholde lovgivningen omkring antal timer og arbejdsopgaver. Gad vide om din lærer, praktiklærer eller UU vejleder har fortalt om det? Ellers synes jeg, at du skal spørge din lærer om det, eller hvem der kan fortælle dig det. Det er ikke ok, at du skal møde ind og ikke vide, hvornår du har fri.
Jeg håber mine råd kan hjælpe dig til at tage næste skridt mod at få det bedre. Jeg tænker at dit første skridt har været at skrive ind til mig, for allerede der har du vist stort gå-på-mod og vilje til selv at gøre en stor indsats. Jeg ønsker dig alt det bedste og håber at du snart finder ham fyren frem igen, som bare hopper ud i livet med masser af mod og troen på, at det hele nok skulle gå.  Kærlig hilsen fra Børnetelefonen.  

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat