Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Købemani

Kære Børnetelefonen.

Jeg er 13 år. Jeg elsker at shoppe og købe nyt tøj.

Hvis jeg spørger om jeg på få en jakke af min mor eller far og de så siger nej, bliver jeg vred, meget ked af det og stille.

Jeg ved ikke hvorfor jeg reagerer på denne måde, og selvom at jeg ved at det påvirker min familie negativt, kan jeg ikke slå det fra.

Lider jeg af købemani? Eller er det noget helt andet?

Mvh den shoppende pige

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13 årige pige.

Tak for dit fine og velformulerede brev.

Jeg vil starte med at rose dig for, at være så god til at beskrive dine følelser. Og samtidig har du overskud til, at observere hvordan dine handlinger påvirker andre mennesker. Det er rigtig flot.

Du er nu 13 år og har måske allerede i noget tid været på vej ind i teenagetiden. I denne tid, begynder man at danne sine egne meninger, og man begynder så småt, selv at ville tage beslutninger om sit eget liv. Når man er 13 år, er man dog stadigvæk et barn og det er stadig ens forældre som bestemmer. Dette medfører, for de allerfleste teenagere, forskellige konflikter med deres forældre.

Jeg tror også, at det er mest sandsynligt, at det er det, der sker hjemme hos dig lige nu. Mere sandsynligt, end at du har købemani.

Jeg tror, at rigtig mange piger (og drenge) på din alder, går op i deres udseende og af samme grund elsker at købe nyt tøj. Det er helt naturligt, at det er noget, der gør dig glad.
Hvis du så har gået og glædet dig til at få fx en ny jakke, og din mor og far så siger nej, så bliver du måske mere sur end du tidligere er blevet. Netop fordi, at du er blevet teenager og har et større behov for selv at ville bestemme over ting i dit liv.

Jeg har et par forslag, som du kan se, om du kan bruge:

Jeg syntes du skal prøve at tale med dine forældre om dine tanker. Og se om I sammen, kan komme frem til en løsning og nogle gode planer for tøjkøb.
Måske du selv skal til at administrere pengene til dit tøjkøb og have tøjpenge. Måske skal du have et fritidsjob, så du selv kan tjene lidt ekstra, til det tøj du gerne vil have.
På den måde, kan du måske bedre forstå, hvorfor dine forældre en gang imellem er nødt til at sige nej. Og samtidig kan du selv gå at glæde dig til at købe en ny ting, når du har sparet sammen til det.

Jeg synes i hvert fald, at du skal prøve at tale med dine forældre om, hvordan I bedst får det til at fungere.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Ellers er du altid velkommen til at ringe, eller skrive til BørneTelefonen på tlf 116 111

Mange hilsner

BørneTelefonen

 

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat