Kære du
Hvor er det bare utrolig flot, at du skriver til BørneTelefonen om problemet med drengen fra din klasse. Det er meget tydeligt, at du har det rigtig svært med dét, drengen gør ved dig, og derfor synes jeg også det er rigtig godt, at du har skrevet brevet.
Der er desvære andre piger, som også er udsat for at blive rørt ved, selv om man ikke vil have det. Derfor er jeg sikker på, at dit brev også kan være en støtte for andre, så tak for det. Jeg vil meget gerne prøve at hjælpe dig, og give dig nogle ideer til, hvad du kan gøre.
Allerførst vil jeg gerne sige, at jeg synes det er meget meget forkert, hvad drengene gør. Både ham der rører ved dig, men også de andre drenge, der griner af det. Du er så sej, når du ikke finder dig i det, og når du forsøger at gøre noget ved det. Der er ingen undskyldning for, at de gør som de gør, men jeg tænker, at de måske slet ikke er klar over, hvor grænseoverskridende og forkert det er. Derfor er det rigtig vigtigt, at du tager dig selv seriøst og gør noget ved, at det gør dig bange. Du er allerede godt i gang med at gøre noget ved det, fordi du har skrevet brevet, og det er bare så sejt.
Jeg tænker på, om du mon har forsøgt at tale med en af dine lærere om det? Det kan selvfølgelig være en af de lærere, der skal med på lejrskolen, men hvis du har mere tillid til en anden lærer, kunne det også være en mulighed. Jeg tænker det er vigtigt, at du får fortalt, hvad han har sagt om at voldtage pigerne, at han har rørt ved dig og at de andre drenge ser og hører det uden at gøre noget ved det.
Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er svært at gøre alene. Jeg tænker på, om du har en god veninde i klassen, som du kan tage med, hvis du vælger at tale med læreren? Måske kan du begynde med at fortælle, at du er bange for at tage med på lejrskolen, fordi du har hørt drengene sige noget til hinanden.
En anden mulighed kunne også være, at du fortalte det til en pædagog fra fx klubben, hvis du går i sådan en. Det kan også være en pædagog fra din skolefritidsordning. Det gør ikke noget, at du ikke går i fritidsordningen mere, for pædagogen kan tale med læreren om det, så du kan få hjælp på den måde og det kan blive stoppet.
Lige gyldig hvem du taler om det med, tænker jeg, at det er vigtigt, at du også får sagt, at du er bange for at fortælle det. Det er ikke rimeligt, at drengen får dig til at blive bange, og du skal også have støtte til den følelse du mærker, ved at skulle sige det højt til nogen.
Jeg ved jo ikke, hvordan dit forhold til dine forældre er. Måske kunne det være en mulighed at snakke med dem? Det kan være, at de allerede har lagt mærke til, at der er noget, der går dig på.
Du kan jo også begynde med at fortælle dem, at du ikke har lyst til at tage afsted på lejrskole. Det kan være, at de så vil spørge dig hvorfor, og så kan du jo fortælle dem, at du er bange. Forhåbentlig vil de så spørge dig om hvorfor du er bange, og så er det måske nemmere at få sagt højt. Hvis det er nemmere for dig, kan du også vise dem dit brev. Det fortæller meget præcist hvad der sker, og hvad det gør ved dig.
Jeg håber rigtig meget på, at du når at få brevet, inden du skal afsted på lejrskolen. Jeg håber også, at du kommer afsted med en god følelse, så du kan føle dig tryg og få en fantastisk sjov lejrskole, hvor du ikke skal gå og være bange.
Du skal huske, at du altid kan skrive igen eller ringe til BørneTelefonen på 116111, hvis du har behov for at tale mere om det.
De allerbedste hilsner fra BørneTelefonen
