Kære dreng på 13 år,
Jeg vil gerne starte med at beklage, at du har en oplevelse af, at der hele tiden er kø på BørneChatten, når du gerne vil i kontakt med os. Derfor tænker jeg også, at det er godt at du har skrevet til BørneBrevkassen.
Du fortæller, at du er ked af det for tiden, og at du ikke føler, at der er nogen der holder af dig eller forstår dig på nær dine forældre - mon det er rigtig forstået..? Du fortæller også, at du har haft selvmordstanker, men at du har ladet være, fordi du er nysgerrig på, hvad der kommer til at ske i dit liv.
Én tanke og nysgerrighed på livet, jeg tænker, du skal holde fast i. For jeg tænker, uden at vide det helt, at der kommer til at ske mange dejlige ting i dit liv
Ofte kan man, når man bliver teenager, føle en stor forandring inden i. Ting, som man ikke var opmærksom på før, bliver pludselige tydelige, og man bliver måske i tvivl, om andre kan lide én eller forstår én. Man kan føle sig misforstået, sårbar, overset, ensom osv. Tanker og følelser du måske kan genkende..?
Flere af de børn og unge, jeg har talt med, som har den samme alder som dig (+ -), fortæller ofte om nogen af de samme føleser af måske ensomhed (?). Det, jeg prøver at sige er, at dine tanker og føleser er helt normale - og at jeg tænker, at du lyder som en rigtig kærlig og modig dreng, der gerne vil have hjælp til nogen af de ting, som ikke fungerer for dig lige nu.
Du fortæller, at du bliver mobbet i skolen, og at lærerne ikke ser dig med mindre du gør noget, du ikke må. Jeg ved ikke, om du ved det, men mobningen af dig kan aldrig blive din skyld. Når der finder mobning sted, handler det ofte om, at der i klassen er skabt nogen rigtig uheldige og dumme måder at være sammen på - måder hvor det er blevet okay at kalde hinanden for øgenavne, okay, at bagtale hinanden, okay at holde bestemte klassekammerater udenfor osv.
At få mobningen til at forsvinde eller stoppe kræver en særlig indsats ikke kun af den, der bliver mobbet eller af den eller de der mobber, men en særlig indsats af hele klassen. Det er nemlig alle sammens ansvar.
Det kan være svært at gøre det alene, derfor tænker jeg, at dine forældre skal hjælpe dig - tror du, at de kan det..?
Måske kunne du sammen med dine forældre kontakte dine lærere og bede om et møde, hvor du (og dine forældre) fortæller dem, hvordan du trives og har det i klassen... men også hvor du fortæller, at du føler dig overset af dem. Kunne det være en mulighed..?
Dine lærere skal nemlig ikke blot lærer dig at læse, skrive og regne - de skal også sørge for at støtte og hjælpe dig og dine klassekammerater, så du/I får en oplevelse af at trives, og at I bliver respekteret.
Du fortæller, at du går til spejder, og at det er med til at holde dig oppe i livet. Jeg tænker, at det lyder godt og rart at du går til spejder. Jeg tænker, at du sikkert kender mange søde mennesker der, og at du får mange gode oplevelser.
Jeg ved ikke hvor meget tid, du har til at gå til noget mere i din fritid end spejder. Men måske du kunne spørge nogen af dine spejdervenner, om de går til andet i deres fritid..? Måske kunne du sammen med nogen af dem begynde at gå til f.eks. noget holdsport, orienteringsløb, madlavning, parkour, dans, sprog (ja, mulighederne er mange...)?
Det er nemlig ofte i gennem ens fritidsaktiviteter, man møder mennesker med samme interesser som én selv - og jeg tænker, at du måske ved at gå til én ting mere, vil komme til at opleve, at dine holdkammerater ikke er ligeglad med dig - Kan du mon følge mig..?
Du fortæller også, at pigen du er forelsket i er flyttet til Roskilde, og at du ikke tør eller kan komme i kontakt med hende. Jeg kan godt forstå, at du er ked af det... i sær, hvis du ikke har hendes mobilnr. eller hendes nye adresse.
Men måske du kan finde den alligevel..? Måske du kunne få en af dine venner til at hjælpe dig..? Eller måske du kunne få dine forældre til det (jeg ved ikke, hvor godt du taler med dem, eller hvor tæt du er på dem?). Men hvis du kender pigens forældres for- og efternavne, kan du søge efter dem på nettet i krak.dk eller på de gule sider eller på Facebook?
Måske hun vil synes i alt det nye og fremmede, at det vil være rart og dejligt at høre fra dig - fra én kendt person fra hendes liv i København..?
Du skal vide (at selvom det har været svært at komme i gennem til BørneChatten), at du er meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller at logge på Børne- eller UngeChatten, hvis du har brug for at tale yderligere om din situation eller måske om noget andet.
Mange kærlige hilsner
BørneBrevkassen
Ps. vi har lagt brevet ind under øvrige breve, hvor du kan finde det, hvis du glemmer dit id-nr.
