Brev

Keep smiling..

Hej. Jeg ved ikke hvordan jeg skal for sagt det, men jeg har bare brug for at snakke med nogle om mit liv. Jeg er en pige på 15år. Jeg går i 9.klasse og efter sommerferien tager jeg over og bor hos min farmor, fordi jeg ikke kan klare at være her mere. Alt omkring mig og alt ved mig er falskt & forfærdeligt. Mine forældre skændes hele tiden og min far har fundet en anden fra Australien. Ja Australien, de har mødtes inde på et klamt program der hedder I…. Mine søskende er meget kede af at mine forældre skændes. Det skal lige siges at når de skændes er det ikke bar ”la la og blar blar” Men hele huset der bliver ødelagt, blå mærker og store sår efter ting der er blevet kasten rundt. Jeg smiler og siger altid til mine søskende at alting nok skal gå. Men når jeg er alene, kan jeg ikke klare det mere og græder. Mine forældre (især min far) er tit meget voldelige, også tit gange overfor mig eller mine søskende. Men jeg prøver mig bedste på at give mine søskende det bedste. (Jeg har en lille bror og lille søster) Det er ikke bare mine forældre jeg er ked af. Der er denne pige. Pigen har jeg været meget knyttet til og vi kunne snakke om alt. Jeg har aldrig sagt alt til hende, men når jeg snakkede med hende kom alt naturligt. Hun ville altid lytte og vi kunne også have det sjovt. MEN så for omkring 2 år siden blev vi uvenner. Det var måske lidt min skyld, fordi jeg var lidt jalou på hende. Over at alle mine gamle venner, som jeg viste for hende, kunne bedre lide hende end mig. Men så efter min mor kom op og skændes med min skoleinspektør, og jeg skulle flytte skole. Pigen snakkede ikke til mig på sidste skole dag, og jeg er stadigvæk knust over det. Jeg husker hvordan jeg prøvede at snakke med hende, men hun virkede så lige glad med mig og kold. Jeg hørte to måneder sener at hun var rykket på et opholdssted, fordi hun havde prøvet at begå selvmord. Det var en svær tid. Jeg er ikke glad for at sige det lige på nettet, men jeg er jo anonym.. Jeg har også prøvet at begå selv mord.. Men det vil jeg ikke ind på… Jeg skrev til pigen flere gange, men hun svare kun ok eller når. Jeg er bange for at jeg virkelige elsker den pige. For selv nu 2 år sener græder jeg over hvad der skete. Mit nuværende skole liv er okay. Jeg har venner, men efter jeg har flyttet skole et par gange, synes jeg at alle bare hele tiden glemmer mig. På den skole jeg går på lige nu, er jeg altid glad og smiler altid en ekstra gang, så ingen ligger mærke til noget. Det er jeg ved at være god til. Folk siger tit ”hvordan kan du altid være så glad?” eller ”Kan du nogen sinde blive sur?”. De skulle bare vide. Jeg ved ikke om jeg gør det rigtige når jeg tager over til min farmor efter sommerferien, gør jeg det rigtige? Jeg er bange for hvad der sker hvis der en dag kommer et af de store skænderiger og jeg ikke kan holde om min bror (8år). Det piner mig at sige dette med min bror er nærmest blevet sindssyg af denne rutine. Når nogle skændes, sidder han som jeg også gjorde da jeg var lille, helt krøllet sammen og nynner mens han har hænderne for ørene. Jeg er bange for at jeg ikke kan være der og trøste ham. Jeg er så bange for at han ænder som mig eller værre. Eller som min morfar der er i gang med at drikke og ryge sig ihjel. Men det er på grund han savner min mormor. Nogle gange når jeg bliver rigtig ked af det skære jeg i mig selv. Og når jeg er til en fest, kan jeg aldrig stoppe med at dikke igen når jeg er startet. Er det virkelig for meget at forlange at blive elsket? Min farmor er rigtig sød, men hun er ret uvidende om min familie. Jeg ved at min far blev slået af sin far, og at min farmor lagde et kæmpe stort pres, på min far da han var ung. Det har min far sagt engang da han havde drukket sig fuld. Min far drikker også en del. Jeg for ikke så gode karakterer, mest fordi jeg aldrig kan overskue at lave lektier eller noget. Og jeg håber ikke hun tror jeg er lige så klog, som min far er. Når jeg snakker med min farmor, snakker vi for det meste om mit klaverspil, sang eller tegninger. De tre ting interesser jeg mig meget for. Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig, og måske give mig nogle råd, for jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Ellers tror jeg altså ikke jeg kan klare mere af dette liv.. JEG SAVNER PIGEN!!!! OG KAN IKKE HOLDE DET UD MERE!! KH. I.L.S

Pige, 15 år

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat