Brev

Kan ikke glemme min fortid

Jeg er en pige på 19 år og er derfor lidt i tvivl om hvorvidt jeg er for gammel til at få hjælp her. Gennem mine teenageår har der været 3 voksne, der på hver deres måde har tænkt mere på dem selv end på mig. Den ene er min far, den anden min noget ældre kusine og den tredje var min matematik og fysiklærer i 10. klasse. Jeg vil dog kun nævne de to sidste her.

Det hele startede en septemberdag, da jeg gik i 8. klasse. Jeg kom sent hjem den dag og tog beslutningen om at oprette en facebookprofil. De første jeg ansøgte var de familiemedlemmer, der allerede havde facebook. Min kusine skrev til mig, da hun accepterede min venneanmodning, hvilket på en måde undrede mig og jeg følte det var grænseoverskridende, men turde på den anden side ikke sige noget til min far(da min kusine er fra hans side af familien) og svarede derfor tilbage.

I starten gik det fint mellem min kusine og mig, men så fik hun en kæreste(som hun er gift med den dag i dag) og pludselig var der ikke tid til mig længere. I det første år af hendes forhold, måtte jeg se til fra sidelinjen, men havde dog mine første oplevelser med forelskelse. Henover julen i 9. klasse begyndte jeg at overveje helt at bryde med min kusine og endte også med at gøre det i januar 2010. Her slutter sporet med hende ihvertfald foreløbig og jeg skruer tiden halvandet år frem til den aften jeg dimitterede fra 10. klasse.

Jeg var forelsket i min mat. og fysiklærer og valgte derfor at rose ham som lærer på papir, for at ligge ham bag mig en gang for alle. Men problemet var bare at han valgte at kontakte mig senere den aften for at sige tak for rosen og rev dermed op i en masse ting fra det forgangne skoleår. Jeg endte med at begå samme fejl som med min kusine, men allerede to uger inde i sommerferien, vidste jeg at jeg måtte beskytte mig selv mod at genopleve de “svigt” min kusine udsatte mig for. Så jeg gjorde det klart for min lærer at jeg alligevel ikke kunne lide ham som lærer. Men jeg troede det var af egen fri vilje, jeg gjorde de ting(mere om det senere).

Henover sommeren skrev jeg til min lærer flere gange, indtil han tilsidst sagde at han havde en kæreste i en anden by og ikke ville have noget at gøre med mine humørskift. På det tidspunkt gik jeg til min far(da min mor var ude at rejse i forbindelse med sit arbejde) og fik ham til at snakke med den pågældende lærer. Indtil da vidste mine forældre ikke at jeg havde kontakt med min lærer.

Dagen efter havde jeg et blackout i 45 kvarter i forbindelse med en biltur til noget familie og var så ved lægen og på sygehuset til udredning og senere også til psykolog. Men i sidste ende viste det sig at mit stofskifte langsomt var blevet lavere i løbet af den sommer, da min skjoldbruskkirtel blev angrebet indefra. Selvom jeg får den rigtige medicin osv i dag, har jeg stadig mange dårlige dage hvor jeg græder over min kusine og sommeren efter 10. klasse og har tit ikke lyst til at gå i skole(jeg går i 2.g nu), ligesom jeg kun har en enkelt veninde. Håber I vil hjælpe mig, for jeg ved ikke hvad jeg skal stille op.

Pige, 19 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 19 år

Tak for dit brev, det er ok at skrive til Børnebrevkassen, også selv om man er over 18 år. Det er jo sådan, at de problemer og spørgsmål der bliver beskrevet i brevene, ofte er relevante for mange børn og unge uanset alder.

Dit brev giver mig indtryk af nogle ret turbulente og forvirrende teenageår. Hvor du har skulle finde ud af din seksualitet, og finde et ståsted her i livet. Teenageårene kan være fyldt med op og ned ture, følelsen af ikke at slå til, og følelsen af, at blive svigtet af voksne man stoler på. Det er også en periode hvor man har mange drømme, og brug for megen opmærksomhed.

De ting du har oplevet, har givetvis sat sig nogle spor, og du beskriver jo også, at det faktisk ender med at du bliver syg, og må på sygehuset. Det at du i den forbindelse også bliver henvist til en psykolog, tænker jeg er en rigtig god idé. Men jeg tænker også, at det ville være godt for dig hvis samtalerne hos psykologen, var noget der kunne fortsætte, så du virkelig fik mulighed for at bearbejde de ting du har oplevet siden 8. klasse. Kunne det være en mulighed? På den måde vil du måske også få større overskud til at passe din skole, og etablere flere venskaber.
 
Ud fra dit brev kan det være lidt svært at gennemskue, helt nøjagtig, hvad det er der er sket i kontakten med de 3 voksne du nævner. Jeg vil derfor foreslå dig at du ringer til Børnetelefonen på (116-111), Her sidder der voksne klar ved telefonen, med gode råd og vejledning.

Venlig hilsen BørneBrevkassen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat