Kan ik’ mere

Kære pige på 15 år,

Nogle gange kan man have en fornemmelse af, at man står og råber om hjælp ind i hovedet på en person, men at personen ikke hører én. De lytter ikke til dét, man siger – forstår det ikke. Mon du har det sådan med din mor i denne her forbindelse?

Jeg kan nemlig godt forstå, hvis du er rigtig ked af, at din mor bliver vred og siger, at du bruger ’autisme-kortet’ bare for at pjække. Det får mig til at tænke, at hun nok ikke helt har forstået, hvad du siger til hende: hun har ikke forstået, at du faktisk mener det, når du siger, at du ikke kan tage i skole.

Det lyder som om, at din mor har brug for, at du skærer det hele ud i pap for hende. Altså at du igen fortæller, at du ikke kan holde ud at være i din klasse i timerne, at du sidder hos trivselspædagogen eller på gangen, at du har hovedpine og andre stress-symptomer, OG at du er begyndt at cutte og have selvmordstanker, fordi du er så fortvivlet.

Det kan være svært at fortælle det på den måde, og måske er du bekymret for, hvordan dine forældre vil tackle det – om de vil blive vrede eller kede af det. Men det er altid bedre at fortælle om det, for du kan ikke gå med de tanker og følelser alene. Du skal have hjælp til at finde ud af, hvordan du kan få det godt i skolen.

Hvis du ikke synes, du kan tale med din mor, kan du måske starte med at snakke med trivselspædagogen? Du kan måske fortælle ham, at du ikke kan holde ud at være i klassen, og at du har en del stress-symptomer efterhånden – at du har prøvet at tale med din mor, men det er som om, hun ikke helt forstår dig. Hvis du også har lyst til at fortælle ham, at det er så stort et problem for dig, at du er begyndt at cutte og har selvmordstanker, er det også rigtig godt! Så vil han kunne hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du får det bedre. Han vil måske også kunne hjælpe dig med at tale med din mor.

Det kan også være, at du har brug for din kærestes støtte? Kæresten kan måske være ved siden af dig, holde dig i hånden og hjælpe dig med at fortælle om, hvordan du har det. Har du allerede talt med din kæreste om alt dette her? Det kan nemlig også være en start. Det er vigtigt, at du ikke går med det alene.

Hvis du har brug for at tale mere om det eller hvis du er lidt i tvivl om, hvordan du skal gribe en samtale med din kæreste, trivselspædagogen eller din mor an, er du meget velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen (på nummer 116 111) eller skrive til os på Chatten.

Det er vigtigt, at du får snakket med nogen, så du kan få det godt i skolen – og i det hele taget! 

Kærlig hilsen
BørneTelefonen