Brev

Jeg siger ting de forkerte ting…

Jeg har rigtig svært ved at sige sandheden til folk. Og jeg siger tit at jeg har gjort ting som jeg egentligt ikke har gjort. Jeg var på Sportscamp i sommerferien og der snakkede vi om alle mulige ting. der var to tvillinger som jeg sov på værelse som jeg gik sammen med hele ugen. vi mødte 3 andre drenge på samme linie som vi var på (håndbold) og den ene kunne jeg rigtig godt li 🙂
det var det vi sådan snakkede om om aftenen inden vi skulle sove. og så sagde den ene at jeg bare skulle snave ham i gulvet til “festen” om fredagen. og så sagde hun hvis altså jeg havde snavet før. og for ikke at skille mig ud sagde jeg “selvfølgelig har jeg det” selvom at jeg ikke havde. Men det blev ikke til noget. da jeg så kom i skole efter ferien ville mine veninder høre hvordan det var gået, og de vidste godt at jeg ikke havde snavet før. og jeg sagde bare at jeg havde mødt denne søde fyr her som jeg var lidt vild med. at så spurgte de så om det så var blevet til noget (vi havde lige snakket om hvem der havde haft en “sommerflirt” og hvem der havde snavet med hvem).
og så spurgte de så om jeg havde snavet med ham, og så sagde jeg (så dum som jeg nu er) “ja måske en enkelt gang eller to”. Det er lidt som om at jeg prøver at være en anden end jeg er, men jeg ved ikke hvem jeg er. jeg har ikke altid gjort det. Det er jeg begyndt og gøre efter min far døde for lidt over et år side. Han stod mig rigtig meget nær og betød rigtig meget for mig (Virkelig “farspige”).
Den med at jeg “har” snavet før, er ikke en folk bare glemmer, så jeg frygter når tiden kommer at jeg skal snave med en. jeg har prøvet at tage mig selv i at siger noget det ikke passer (det er ikke fordi at jeg bare siger det, men hvis folk spørger ind til noget sker det tit at jeg siger det modsatte end det der er sket), og har opdaget at det faktisk næsten er hele tiden og det er blevet værre og værre.
hvad kan jeg gøre?? har måske en tanke om at det er fordi at jeg er meget usikker (jeg er MEGET usikker, ISÆR på mig selv), eller fordi jeg ikke ved hvem jeg er. håber i kan hjælpe mig.

Pige, 13 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Hej Pige 13 år.

På dit brev kan jeg læse, at du har flere forskellige problemstillinger, som du kæmper med lige nu. Du skriver bl.a., at du har svært ved at sige sandheden til folk, og at du tit siger, at du har gjort ting, som du egentlig ikke har gjort, som f.eks. da du til veninderne i skolen fortalte, at du havde snavet ham drengen fra Sportscampen, selvom det ikke var sket. Du skriver også, at det startede efter din fars død for ca. 1 år siden, at du var ”fars pige” og at det hele måske kan skyldes, at du er meget usikker på dig selv, - at du ikke ved hvem du er…

Jeg har lyst til at starte min besvarelse med at fortælle lidt generelt om hvad jeg har oplevet andre teenagere som dig fortælle.

Når man bliver teenager, befinder man sig uundgåeligt i en periode, hvor man skal finde ud af hvem man er, man skal finde sig til rette i sin krop med de ændringer puberteten skaber og man skal finde ud af hvordan man skal forholde sig i forhold til sine jævnaldrende og især det modsatte køn. Alt dette er for alle teenagere en svær og udfordrende tid, hvor noget at det vigtigste bliver at have en oplevelse af, at høre til i en gruppe og ikke skiller sig for meget ud.

Dette kan nogle gange betyde, at man føler sig nødsaget til at gøre ting og synes ting, som man egentlig ikke bryder sig om, og måske ser man sig nødsaget til at lyve en smule – bare for at føle at man hører til i en gruppe...

Det er derfor helt normalt, at have det sådan som du beskriver i dit brev ,og det er ikke så ualmindeligt fra hvad en del andre teenagere oplever – netop det, at der er et pres i forhold til at være en af dem, der er længst fremme, både i forhold til pubertetens udvikling (altså med hvem der har fået bryster, menstruation mm) og med hvad man har prøvet med det modsatte køn. Dette betyder, at mange både piger og drenge lyver om hvad de har prøvet og ikke har prøvet, for at gøre sig selv mere populær og spændende…

Når det så er sagt, så tænker jeg, at du måske har det ekstra svært nu, hvor det stadig ikke er så længe siden at du har mistet din far. Din far, som du holdt meget af, og som betød rigtig meget for dig.

Når man mister en, man har nær, så fylder sorgen rigtig meget til at starte med og det kan være svært at få sin hverdag til at fungere igen. Mange unge, der som dig mister en forældre, oplever ofte når hverdagen går i gang igen, at have et meget stort behov for at høre til i skolen og blandt veninderne - et behov for IKKE at skille sig ud. Man kan i forvejen opleve sig meget anderledes end sine jævnaldrende pga. tabet og sorgen, hvilket nogle gange kan betyde, at man synes, at man er nødt til at lyve lidt om hvad man har prøvet og ikke prøvet, bl.a. sådan noget med kærester, kysseri og ”snaveri”, bare for at føle at man ”hører til”. Den usikkerhed du beskriver - altså at du ikke ”ved hvem du er” kan måske også være en del af dette.

Jeg sidder og tænker på, om du har snakket med nogen om din fars død? For som du selv skriver, så startede det hele efter din fars død. Jeg har på BørneTelefonen snakket med mange børn og unge, der som dig der har mistet en forælder og de fortæller alle, at de har manglet nogen at snakke med om deres forælders død. Stort set alle oplever at gå igennem en meget ensom periode, da den forældre der er tilbage, har det meget svært og også er i stor sorg og måske ikke har så meget overskud til at tage sig af dem.

Som barn/ung, vil man ofte ikke være til besvær, så det kan ende med, at man går alene med sin ked-af-det-hed. Hvis man har det sådan, kan det være en god ide at snakke med nogen om det, det kan være en klasselærer, en veninde, eller måske skolesundhedsplejersken.

Børns Vilkår har også oprettet familiesorggrupper for børn og unge og deres familie. De børn og unge, der har været med i disse grupper, har været meget meget glade for det. De har oplevet, at de her kunne få snakket om alle de ting, som de ikke har turdet sige derhjemme eller til venner/veninder. Du kan læse mere om Børns Vilkårs sorggrupper her på hjemmesiden. klik her >>

Jeg håber, du kan bruge besvarelsen.

VH BørneBrevkassen.