Brev

jeg ser ikke noget at leve for

kære børnetelefonen,

jeg har på det seneste haft lyst til at tage mit eget liv,

jeg føler at jeg ikke har noget tilbage at leve for selvom jeg er så lille. Jeg har mistet interessen for alt, jeg gider ikke skole, mine venner, mine familie eller fritidsaktiviteter. Hver gang jeg skal lave et eller andet såsom lektier, huspligter eller noget andet der kræver noget som helst energi får jeg lyst til at ligge mig til at dø.

Mine forældre kræver for meget af mig, de forventer at mit værelse skal være rent, at jeg laver mine lektier, at jeg er klog, at jeg kan finde ud af det hele uden hjælp og alt det der men det kan jeg ikke! De kan ikke forstå at jeg ikke kan holde til det hele.

Jeg laver mange depressive jokes om mig selv fordi jeg ikke rigtig helt ved hvad jeg ellers skal sige, når der bliver snakket om angst, depression, selvmord eller selvskade.

Jeg føler mig doven, men det ikke det jeg ved bare at det jeg skal til at lave ikke vil komme til at ændre på noget og derfor bliver jeg liggende i min seng. Jeg føler mig ikke det mindste deprimeret jeg er føler bare at jeg er tom.

Jeg har cutter ikke, men jeg ridser mig selv på mine arme og ben så det ligner jeg har. Jeg ryger også lidt når min mor ikke er hjemme men gør det ikke for ofte.

jeg syntes ikke at der er noget galt med hvordan jeg ser ud, men har taget et par kilo på under karantæne som jeg virkelig gerne vil slippe af med. Jeg undgår morgenmad og frokost men bliver tvunget til at spise aftensmad som nok er for mit eget bedste.

Sandheden er bare at jeg er angst for at dø, jeg ville bare gerne trykke på en pauseknap og bare blive væk fra mit liv.

mit brev giver ikke meget mening, men jeg håber at i kan hjælpe mig med min situation.

kærlige hilsner, mig.

Pige, 12 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære 12-årige pige

Det lyder ikke rart, at du går og har det sådan.

I det samfund vi lever i nu, er der meget fokus på ”det perfekte liv”. Man skal være god til lektier, se godt ud, have mange venner, have en sød kæreste, en spændende hobby, have en god familie, og man skal have ambitioner og være klog. Ikke nok med det, så skal man også vise det til alle på de sociale medier, så folk kan følge med i hvor godt man har det.

At skulle kunne leve op til alt det er umuligt. Der er ingen mennesker, der er perfekte på alle punkter i deres liv – men det kan tit virke sådan, fordi folk kun lægger de bedste sider af dem selv op på de sociale medier. Så kan det virke som at alt i deres liv er perfekt. Derfor kan man nemt blive presset til, at tænke at man selv skal være sådan.

Du fortæller at dine forældre kræver en masse forskellige ting af dig – og at du ikke kan klare presset. Har du mon fortalt dem om hvordan du har det? Altså at du ikke kan holde til alt det de beder dig om? Hvis ikke vil det være godt at fortælle dem hvordan du i virkeligheden har det. Det kan være svært at skulle sige til dem. En måde kan være at vise dem dit brev herind, og mit svar til dig. På den måde kan de bedre forstå dine tanker, og hvor meget det fylder for dig med alle de krav.

I dit brev siger du at du har føler en tomhed indeni. I nogle perioder af ens liv kan man føle alt er ligegyldigt. Uanset hvad man gør, er det bare det samme. Alt bliver bare gråt og kedeligt og ligegyldigt. Det kan være virkelig ubehageligt at have det sådan.

Livet går både op og ned. Der er perioder hvor alt ser sort ud, og perioder hvor man flyver på en lyserød sky. Og så er der alt det midt imellem. Det vigtigste er at man, ligesom du har gjort, rækker ud hvis man ikke kan se en vej ud af mørket. For der ér en vej ud af mørket, og tilbage ind i lyset og livet.

Du fortæller at du har haft lyst til at tage dit eget liv, men at du er angst for at dø. Ud fra det er det et klart tegn for mig at du har brug for hjælp. En måde man kan starte med at få hjælp på, er at bestille en tid hos ens egen læge. Hvis lægen mener det, kan han/hun henvise til f.eks. en psykolog eller en psykiater. Det vil være godt hvis du kan snakke med dine forældre om at bestille en tid hos jeres læge, så i sammen kan få en snak om hvordan du kan blive hjulpet bedst til at få det bedre.

Rigtig mange børn og unge er blevet hjulpet tilbage til igen at være glad for livet, selvom de synes alt så sort ud. Det kan du også! Du har hele livet foran dig – der er så meget du skal nå at opleve.

Til slut vil jeg nævne at der er noget, der hedder en psykiatrisk skadestue. Her er der erfarne mennesker, der kan hjælpe en akut, hvis man har tankemylder, har det dårligt eller får tanker om selvmord, som man slet ikke kan få ud af hovedet. På linket her kan du se, hvor der ligger en psykiatrisk skadestue nær hvor du bor. Man vil også altid kunne ringe 112 og få hjælp, hvis du bliver bange for tankerne.

Hvis du har brug for det, og har mod på det er du også altid velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen på 116111 – så vil vi rigtig gerne snakke med dig! Hvis du ringer ind kan vi også hjælpe dig med at få en bisidder. En bisidder fra BørneTelefonen er en voksen der støtter dig i at få den hjælp, du har brug for. Hvis du vil vide lidt mere om, hvad en bisidder er, kan du læse om det ved at trykke på dette link: Bisidder fra BørneTelefonen

Jeg håber du hurtigt får en snak med dine forældre, og i får søgt noget hjælp så du kan få det bedre.

Kærlige hilsener

BørneTelefonen