Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg ødelægger mit eget liv

Jeg er en femten år gammel dreng, og jeg har lidt problemer..

Da jeg var 13 blev jeg konstateret med Aspergers syndrom, men jeg lider af det i en MEGET svag grad.

Gennem hele mit liv har jeg løjet. Da jeg var mindre løj jeg 24/7, og jeg begyndte at stjæle penge fra min mor og far. Det stoppede dog efter noget tid.

Jeg har ikke haft problemer med at lyve siden jeg mødte min kæreste for 9 måneder siden.

Da jeg flyttede efterskole for 1½ måned siden fik jeg det rigtig dårligt. Jeg syntes det er virkelig hårdt at være på efterskole.. Jeg har langsomt mistet alle mine venner fra før efterskole, da mine hverdage er fyldt med efterskole, og weekenderne er det min kæreste, og jeg kan ikke få tid til andre..

Da jeg skiftede efterskole, begyndte jeg at savne min venner fra den gamle efterskole rigtig meget, og jeg vil bare gerne tilbage, men selve skolen var noget møj.

På min nye efterskole føler jeg ikke at jeg passer sammen med nogle af eleverne, men selve skolen er rigtig god.

Jeg har løjet en del for lærene ovre på den nye efterskole, så de stoler ikke længere på mig..

Forleden da min kæreste sov, snuppede jeg hendes telefon og gennemkiggede hvem hun havde skrevet med, fordi jeg var bange for at hun var mig utro.

Vi har haft rigtig mange problemer og hun er lige kommet over en depression. Vi kan gå fra at være et paradisforhold, til at være et helvedesforhold, og det har stået på siden sommerferien. Der har været et par gange, hvor hun har knust mit hjerte, og det har virkelig gjort ondt og såret mig.

Jeg har det med at overreagere i vores forhold. Hvis hun bare bliver lidt irriteret over noget jeg sagde så bliver jeg bange for at hun vil slå op..

Jeg har også haft en lang periode hvor jeg var så jaloux at jeg næsten mistede hende. Hun har været tæt på at give op på mig rigtig mange gange, og det sårer mig virkelig. Jeg føler ikke selv at jeg kan tåle at miste hende, da hun er mit et og alt, og hun er alt jeg har tilbage, da jeg ikke længere snakker med nogle af mine venner, og jeg bare vil bruge alt min tid sammen med hende.
 
Jeg savner mit hjem, nu da jeg går på efterskole, og jeg har meget hjemve.

På begge efterskoler, når jeg har haft fri, har jeg været sammen med mine venner, men hele tiden skrevet med min kæreste.

Min jalousi og mine overreaktioner er blevet meget bedre, og er ikke et problem, da jeg ved hvad jeg skal gøre for at fikse det. Jeg kører allerede på min tredje “sidste chance” og jeg er bange for at hun forlader mig, da hun har sagt at hun ikke ved om det er fordi hun elsker mig, eller fordi vi har så mange minder sammen at hun stadig er her.
 
Udover alt dette så er jeg fuldkommen besat af tid. Virkelig.. Jeg tæller hvert eneste minut af dagen i min hverdag, og derfor føler jeg ikke at jeg har tid nok til at se mine venner, når jeg går på efterskole.

Jeg føler at altid når min kæreste og jeg skændes tager jeg skylden og siger undskyld, fordi hvis det er hvad det tager for at vi bliver sammen, så er det okay. Men jeg er træt af at hun aldrig påtager sig at sige undskyld når det virkelig gælder.

Min kæreste er 17, og går i 1.g

Som sagt er diagnosticeret med Aspergers, men det er i en meget meget mild form, men jeg ved ikke om det har en rolle i det her.

Jeg har altid været meget genert, men siden jeg mødte min kæreste er jeg begyndt bare at hoppe ud i ting.

Det er jeg blevet bange for siden jeg skiftede efterskole, og jeg er bange for at gøre noget som helst nu.

Jeg har altid så langt tilbage jeg kan huske talt før jeg tænkte, og gjort ting før jeg medregnede følgerne, hvilket tit har været et meget stort problem.

Før i tiden er 9 ud af 10 af mine forhold (både venner og kærester) gået i stykker på en eller anden måde inden for et år, og det må simpelthen ikke ske med min kæreste. Jeg har altid (som nævnt tidligere) haft et problem med at lyve, og det har tit været med til at ødelægge de 9 ud af 10 forhold.

Hvis det kan hjælpe jer med at regne mig ud, så har jeg ingen store drømme eller håb for fremtiden, jeg har ingen drømme overhovedet, jeg ved ikke rigtig hvilke ting jeg godt kan lide, og hvilke jeg ikke kan.

Jeg har brug for jeres hjælp, da jeg er ved at miste min kæreste, alle mine venner, og mig selv i det store rod som er mit hoved..

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15 årige dreng

Tak for dit lange brev, som jeg nu har læst igennem flere gange for at være helt sikker på, at jeg ikke har overset noget. Og jeg har tænkt meget over, hvordan jeg mon bedst får dig hjulpet, fordi det fortjener du helt bestemt.

Du fortæller om flere forskellige problematikker, som jeg tænker, hænger mere eller mindre sammen og har indflydelse på hinanden. Men jeg tror, jeg må prøve at adskille tingene lidt, fordi det er svært at gøre noget ved mange ting på én gang.

Jeg håber i hvert fald, at det vil gøre mine svar brugbare for dig, og først og fremmest tænker jeg, at du har ret til at få hjælp til ikke at have "det store rod, som er i mit hoved" , som du skriver til sidst i dit brev.

Du fortæller, at du er diagnosticeret Aspergers syndrom i en mild form, og du er i tvivl, om det har nogen betydning for, hvordan du har det? Det ved jeg ikke, om det har. Og nu ved jeg jo ikke, hvem der har diagnosticeret dig, men jeg tror, det måske kunne være en god ide at få snakket med enten dine forældre eller din læge om det. Jeg foreslår først dine forældre, fordi de jo kender dig allerbedst og har været med, da du fik diagnosen. Måske husker de mere om, hvad der blev sagt dengang....? Dernæst foreslår jeg din læge, fordi han kan se alt, hvad der er skrevet i forbindelse med diagnosticeringen...? Hvad tænker du mon om det.....? Kan du mon bruge det råd til noget....?

"....så er jeg fuldkommen besat af tid", skriver du et stykke nede i dit brev, hvilket får mig til at tænke på, om det mon ikke hænger sammen med følelsen af at have "rod i hovedet"? Jeg ville ønske, du kunne svare mig på, om det kunne være tilfældet, fordi det for mig føles meget sandsynligt. Men uanset det kan det måske være en god ide for dig at prøve at skemalægge din dag – altså skrive ned, hvornår du skal det ene og det andet…? Måske vil det så blive tydeligt for dig, hvad der er vigtigst for dig ….. og også tydeligt, at du måske ikke kan nå alle de ting, som du gerne vil, og så må du jo prioritere. Jeg tænker i hvert fald, at det er bedre at være koncentreret og rolig i de ting, du gør, end at du bliver stresset, fordi du forsøger at nå det hele. Hvordan lyder det mon i dine ører…..?
Jeg bliver sådan i tvivl om, hvad jeg skal råde dig til med hensyn til din kæreste, for på den ene side lyder det som om, I kan have det rigtig rart sammen – du kalder det at være i et paradisforhold; - og på den anden side fortæller du også om irritation, skænderier, mistro, jalousi og knust hjerte – det kalder du at være i et helvedesforhold. Med risiko for at lyde alt for voksen-agtig får jeg bare lyst til at sige til dig (og egentlig også til din kæreste), at I er så unge, at det er vigtigt, at et kæresteforhold ikke føles som en pligt, der mest giver ufred. Og det kan det måske let blive, hvis I føler, I bare SKAL være sammen i alle weekenderne. Det tror jeg ikke, at ret mange kæresteforhold kan holde til i længden, da det også er vigtigt i et sundt kæresteforhold at give hinanden frihed til at være sammen med andre. Det ville jeg rigtig gerne snakke mere med dig om, og derfor håber jeg, at du kunne få lyst til at kontakte os på BørneTelefonen på 116 111, hvor der hver dag sidder frivillige rådgivere klar til at snakke med de børn og unge, der henvender sig.
Med hensyn til din skolegang har jeg også flere spørgsmål, som jeg bare så gerne ville kunne stille dig, men det er jo ikke muligt i en brevkasse. Men jeg gad godt vide, hvorfor du er på efterskole…? Er det mon noget, du selv har ønsket? Er det mon begrundet i et fagligt højt niveau? Eller hvad drejer det sig om……?
Det lyder som om, at du først har gået på en efterskole, hvor du fik gode venner, men skolen var noget møj – hvad det så end betyder? Og nu går du så på en efterskole, hvor skolen er god, men hvor du føler, du ikke passer sammen med nogle af de andre elever? Kunne det mon være en mulighed at vende hjem og så komme i en almindelig folkeskole….? Det ved jeg jo ikke om er muligt..? Men det er vigtigt for mig at sige til dig, at al forskning viser, at god trivsel er en forudsætning for indlæring. Og derfor er det vigtigt, at du trives på skolen – både fagligt og socialt, ellers kan det blive svært for dig at få noget ud af skoleopholdet. Kunne du mon tage en snak med dine forældre om det….? Hvis dine forældre har brug for det, er de meget velkomne til at kontakte os på ForældreTelefonen på 35 55 55 57; - dér vil vi rigtig gerne drøfte situationen med dem.
I slutningen af dit brev skriver du, at du ikke har nogen drømme eller håb for fremtiden, – og at du ikke rigtig ved, hvad du godt kan lide og hvad du ikke kan lide. Det får mig til endnu en gang at opfordre dig til at kontakte os på BørneTelefonen på 116 111, hvor du kan ringe eller sms’e gratis, og du er anonym. Hvis du hellere vil skrive med en rådgiver, kan du logge dig på chatten – vi vil rigtig gerne snakke mere med dig om din situation. Jeg håber, du nu føler dig hjulpet bare en lille smule. Men mest af alt håber jeg, at du har fået mod på at kontakte os på BørneTelefonen, fordi det er svært at svare på hele dit brev, uden at det vil blive meget langt og fyldt med en hel masse "hvis"’er – håber du forstår. Vi glæder os til at høre mere fra dig.De bedste hilsener fra BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat