Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg ødelægger mit eget liv

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15 årige dreng

Tak for dit lange brev, som jeg nu har læst igennem flere gange for at være helt sikker på, at jeg ikke har overset noget. Og jeg har tænkt meget over, hvordan jeg mon bedst får dig hjulpet, fordi det fortjener du helt bestemt.

Du fortæller om flere forskellige problematikker, som jeg tænker, hænger mere eller mindre sammen og har indflydelse på hinanden. Men jeg tror, jeg må prøve at adskille tingene lidt, fordi det er svært at gøre noget ved mange ting på én gang.

Jeg håber i hvert fald, at det vil gøre mine svar brugbare for dig, og først og fremmest tænker jeg, at du har ret til at få hjælp til ikke at have "det store rod, som er i mit hoved" , som du skriver til sidst i dit brev.

Du fortæller, at du er diagnosticeret Aspergers syndrom i en mild form, og du er i tvivl, om det har nogen betydning for, hvordan du har det? Det ved jeg ikke, om det har. Og nu ved jeg jo ikke, hvem der har diagnosticeret dig, men jeg tror, det måske kunne være en god ide at få snakket med enten dine forældre eller din læge om det. Jeg foreslår først dine forældre, fordi de jo kender dig allerbedst og har været med, da du fik diagnosen. Måske husker de mere om, hvad der blev sagt dengang....? Dernæst foreslår jeg din læge, fordi han kan se alt, hvad der er skrevet i forbindelse med diagnosticeringen...? Hvad tænker du mon om det.....? Kan du mon bruge det råd til noget....?

"....så er jeg fuldkommen besat af tid", skriver du et stykke nede i dit brev, hvilket får mig til at tænke på, om det mon ikke hænger sammen med følelsen af at have "rod i hovedet"? Jeg ville ønske, du kunne svare mig på, om det kunne være tilfældet, fordi det for mig føles meget sandsynligt. Men uanset det kan det måske være en god ide for dig at prøve at skemalægge din dag – altså skrive ned, hvornår du skal det ene og det andet…? Måske vil det så blive tydeligt for dig, hvad der er vigtigst for dig ….. og også tydeligt, at du måske ikke kan nå alle de ting, som du gerne vil, og så må du jo prioritere. Jeg tænker i hvert fald, at det er bedre at være koncentreret og rolig i de ting, du gør, end at du bliver stresset, fordi du forsøger at nå det hele. Hvordan lyder det mon i dine ører…..?
Jeg bliver sådan i tvivl om, hvad jeg skal råde dig til med hensyn til din kæreste, for på den ene side lyder det som om, I kan have det rigtig rart sammen – du kalder det at være i et paradisforhold; - og på den anden side fortæller du også om irritation, skænderier, mistro, jalousi og knust hjerte – det kalder du at være i et helvedesforhold. Med risiko for at lyde alt for voksen-agtig får jeg bare lyst til at sige til dig (og egentlig også til din kæreste), at I er så unge, at det er vigtigt, at et kæresteforhold ikke føles som en pligt, der mest giver ufred. Og det kan det måske let blive, hvis I føler, I bare SKAL være sammen i alle weekenderne. Det tror jeg ikke, at ret mange kæresteforhold kan holde til i længden, da det også er vigtigt i et sundt kæresteforhold at give hinanden frihed til at være sammen med andre. Det ville jeg rigtig gerne snakke mere med dig om, og derfor håber jeg, at du kunne få lyst til at kontakte os på BørneTelefonen på 116 111, hvor der hver dag sidder frivillige rådgivere klar til at snakke med de børn og unge, der henvender sig.
Med hensyn til din skolegang har jeg også flere spørgsmål, som jeg bare så gerne ville kunne stille dig, men det er jo ikke muligt i en brevkasse. Men jeg gad godt vide, hvorfor du er på efterskole…? Er det mon noget, du selv har ønsket? Er det mon begrundet i et fagligt højt niveau? Eller hvad drejer det sig om……?
Det lyder som om, at du først har gået på en efterskole, hvor du fik gode venner, men skolen var noget møj – hvad det så end betyder? Og nu går du så på en efterskole, hvor skolen er god, men hvor du føler, du ikke passer sammen med nogle af de andre elever? Kunne det mon være en mulighed at vende hjem og så komme i en almindelig folkeskole….? Det ved jeg jo ikke om er muligt..? Men det er vigtigt for mig at sige til dig, at al forskning viser, at god trivsel er en forudsætning for indlæring. Og derfor er det vigtigt, at du trives på skolen – både fagligt og socialt, ellers kan det blive svært for dig at få noget ud af skoleopholdet. Kunne du mon tage en snak med dine forældre om det….? Hvis dine forældre har brug for det, er de meget velkomne til at kontakte os på ForældreTelefonen på 35 55 55 57; - dér vil vi rigtig gerne drøfte situationen med dem.
I slutningen af dit brev skriver du, at du ikke har nogen drømme eller håb for fremtiden, – og at du ikke rigtig ved, hvad du godt kan lide og hvad du ikke kan lide. Det får mig til endnu en gang at opfordre dig til at kontakte os på BørneTelefonen på 116 111, hvor du kan ringe eller sms’e gratis, og du er anonym. Hvis du hellere vil skrive med en rådgiver, kan du logge dig på chatten – vi vil rigtig gerne snakke mere med dig om din situation. Jeg håber, du nu føler dig hjulpet bare en lille smule. Men mest af alt håber jeg, at du har fået mod på at kontakte os på BørneTelefonen, fordi det er svært at svare på hele dit brev, uden at det vil blive meget langt og fyldt med en hel masse "hvis"’er – håber du forstår. Vi glæder os til at høre mere fra dig.De bedste hilsener fra BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat